fredag den 31. december 2010

GODT OG GLÆDELIGT NYTÅR !



Vi ønsker hermed et godt og glædeligt nytår til alle frihedsorienterede mennesker, og god vind i kampen mod forbuds-tosserne i det nye år.

Her på redaktionen har vi holdt en kortere julepause, men har nu kridtet skoene til det nye år, der jo ikke blot bliver et valgår, men med garanti vil rumme ligeså store udfordringer og irritations-momenter som 2010.

Kampen mod formynderiet, forbudsiveren og åndsformørkelsen, er en evig kamp, der skal kæmpes år efter år, dag efter dag. Vi har ikke nomineret nogen kandidater til årets "nytårstorsk" "jubelidiot" eller "møgsvin", for der er så mange at tage af, at man næppe ved hvor man skal begynde. Dette vil vi råde bod på :

I det kommende år vil vi kåre 3 personer hver måned, som hhv. "månedens fjols", "månedens forbuds-nar" og "månedens frihedskæmper". De vil så ved årets slutning blive sat til afstemning, så vi kan kåre årets person i alle 3 kategorier.


Julen er en god tid, ikke mindst fordi det meste politiske snik-snak er trængt i baggrunden i medierne, og folks lyst til at beskæftige sig med andre sysler er i højsædet. Det skaber et tiltrængt pusterum, ligesom den kollektive nedsmeltning der opleves i sommemånederne, hvor Folketinget er på en af sine utallige lange ferier. Det er et godt frikvarter fra alt det politiske ævl og kævl der på den lange bane jo alligevel ikke ændrer noget til det bedre.

Nu kan vi så se frem til et år der står i valgets tegn. Valgets udfald er os ret ligegyldigt, fordi et regeringsskifte stort set vil være den samme vin på en ny flaske. Var der blot tale om et rent personspøgsmål, er vi ikke i tvivl om, at Løkke klart er at foretrække fremfor den populistiske og opportunistiske Helle Thorning, der skamløst indrettter sin politik efter det, der kan gøre hende til statsminister. For det at blive statsminister er reelt hendes eneste projekt.


Men mht. den politik der vil blive ført, vil det være stort set det samme. Forbud, påbud, overvågning, barnepige-formynderi, økonomisk uansvarlighed, skatteplynring, krigsførelse i Afganistan, miljøflipperi, ungdoms-fascisme, ligestillings-fundementalisme og et "Jawohl" til alt hvad der kommer fra EU. Måske blot 10 % værre end med den nuværende regering.


Derfor kommer valget til at dreje sig mere om personer og smarte fraser, end egentlig vilje til forandringer. Liberal Alliance var årets bud på en tiltrængt fornyelse. Problemet er, at partiet er ved at sejre sig ihjel. Det ville have været bedre, om partiet fik 4 mandater ved næste valg, som var de AFGØRENDE mandater, fremfor at de måske får 20 mandater. For jo større et parti bliver, des mere udvandet bliver deres politik. Venstre er et godt eksempel herpå, men nu hævner det sig, og vælgerne er begyndt at flygte.


Liberal Alliance er nu så store, at de tiltrækker en masse karriere-politikere og lykkeriddere, der ikke reelt brænder for den frihedsorienterede sag, men bare vil være med hvor det sner. Partiets tvivlsomme kandidatliste der bla. tæller den venstreorienterede Mette Bock, den radikale Merete Riisager, sportsmanden Joakim B. Olsen, og den poppede litterat, Anna Sophia Hermansen, taler sit tydelige sprog. B

Det var ikke folk der var med i partiets pionertid, hvor meningsmålinger konstant dømte partie ude, og Henrik Qvortrup var villig til at æde sin gamle hat hvis det klarede spæregrænsen. Men nu er de kommet rendende hvor det pludselig ser lyst ud, og det er de jo bestemt ikke ene om. Derfor kan man frygte, at partiets klare og skarpe frihedsorienterede profil vil blive neddroslet for at få flere midtervælgere ind i folden, og dermed flere pladser på tinge til karriere-poppede mennesker.


Denne udvikling er selvfølgelig på lang sigt noget skidt. Paradoksalt nok kan det blive en fordel for de konservative, at de ser ud til at blive halveret. Det vil betyde, at kun de ægte konservative bliver tilbage, og at unge hjernetomme karriere-politikere holder sig væk. Dette vil kunne give partiet en skarpere profil, som især kan udfolde sig i rollen som oppositionsparti. Ønsker man Det konservative Folkeparti noget godt på længere sigt, (og det gør vi faktisk), så må man ønske for dem at de kommer helt ned i møget denne gang. Så vil de kunne rejse sig som en Fugl Fønix ved valget i 2015.

Vi skriver helt bevidst "Valget i 2015". For man kan ligesågodt indstille sig på, at valg er noget enhver siddende regering ønsker hen hvor peberet gror. Var det ikke for Grundlovens påbud om at der skulle udskrives valg hvert 4. år, så ville Løkke ikke udskrive valg hverken i 2011, 2012, 2013, 2014 eller nogensinde, med mindre at meningsmålingerne så helt sikre ud. Det samme gælder Helle Thorning.


Vælgerangsten er følgesvend for enhver magtliderlig taburet-klæber. Derfor er det også så trist, at danske vælgere ikke sørger for at der bliver muget ordentligt ud, når de een gang hvert 4. år endelig får chancen for at udtrykke deres mening.

"Det er svært at spå, især om fremtiden", sagde Storm P. Og der kommer sandsynligvis til at ske en række ubehagelige ting i det nye år, som måske vil sætte det kommende folketingsvalg fuldkommen i skyggen.


Vi håber det bedste, men frygter det værste.

tirsdag den 7. december 2010

Undervisningsministeren : 16+15=33 !!

Er ovenstående regnestykke mon også for svært for undervisningsministeren ?

En ny Pisa-undersøgelse placerer atter engang Danmark på en ydmygende bundplads.
At den danske ungdom både er uvidende og fordummet er ikke noget nyt. Men hvad kan den være andet, når vi regeres af en flok mennekser, der skal have både sko og strømper af, hver gang de skal tælle til 20 ?

Da undervisningsminister Tina Nedergaard skulle kommentere det pinlige resultat, kom hun ufrivilligt til at afsløre, hvor en del af problemet ligger. Hun forsøgte at forklare, at hvis man slog 2 klasser sammen, bestående af 15 og 16 børn, så havde man 2 lærere til 33 børn !!

Det er intet mindre end imponerende, at landets undervisningsminister ikke magter selv det mindste additionsstykke, der forventeligt burde kunne klares af en elev i 7-års alderen.
Hvordan kan de ansvarlige politikere tillade sig at være forargede over niveauet i skolerne, når de selv er så fagligt ringe ?

Tina Nedergaard er ikke det eneste eksempel. Masser af især yngre ministre har flere gange vist at de hverken mestrer sproget eller den lille tabel, og de har ofte afsløret en enestående uvidenhed indenfor de mest basale emner.

Problemet er, at Danmark har for mange unge ministre. De der idag er under 45, er de sørgelige produkter af den flippede lallepædagogik, der for alvor tog fart i løbet af 70erne. Det er ganske vist synd for dem at de er ofre for 68ernes eksperimenter, men det nytter ikke noget at det er dem der skal stå i spidsen for landets ledelse. Og da slet ikke som undervisningsministre. Det hverv må gives til en ældre erfaren person, der er i besiddelse af de mest elementære kundskaber.
.
Det eneste positive der er at sige i denne forbindelse er, at så længe Tina Nedergaard er minister, så undgår poderne måske i det mindste at få direkte fejlagtige informationer i undervisningen. Hun er nemlig også uddannet folkeskolelærer !
Men at man overhovedet kan være folkeskolelærer og tillige underviningsminister uden at kunne regne, det er alarmerende.

Måske er det på tide at lave en Pisa-undersøgelse på politikerne, der har så travlt med at behandle os som pattebørn, administrere vores penge og vores frihed, og fortælle os hvordan vi skal leve.

tirsdag den 23. november 2010

Unge liberale dobbeltmoralister !


Idag har Dansk Folkeparti foreslået, at man skal betale sin SU tilbage, hvis man lige efter endt uddannelse damper af til udlandet. Meningen er natruligvis, at de unges kommende arbejdsindtægter ikke skal gå statens næse forbi.
Forslaget er måske ikke så gennemtænkt i detaljer, men faktisk er det i sin grundsubstans rimeligt.

Når staten - dvs. landets skatteydere - smider penge ud til overforkælede unges S.U., så må det forventes, at der gives noget igen. Derfor er der en vis rimelighed i at forlange, at S.U. er betinget af en vis arbejdsindsats i Danmark efter endt gratis uddannelse.

DFs forslag burde blot være en smule anderledes. Man kunne forestille sig, at der slet ikke blev givet S.U., men derimod lavt forrentede lån, der så kunne eftergives, hvis man blev i Danmark et vist antal år.

Men uanset hvilken model, så er intentionen rigtig. Derfor er det komplet latterligt at se de "såkaldte" liberale unges reaktion. Hvis man vil se et eklatant eksempel på dobbeltmoral, så kan man i dagens debat på netavisen 180 grader se de unge jammerkommoder folde sig ud.
Det er på een gang tåkrummende og lattervækkende :

http://www.180grader.dk/Politik/df-vil-nu-ogsaa-lave-en-oekonomisk-berlin-mur

Til daglig er der ingen grænser for hvilke ydelser de vil have afskaffet (vel at mærke de ydelser de ikke selv nyder godt af). Men når det pludselig rammer deres egen pengepung, så får piben en anden lyd. Så tales der om en "Berlinmur omkring Danmark" og "DDR-tilstande". Det er ganske enkelt et ynkeligt skue. De er ikke et hak bedre end de "social-nassere" og "efterløns-parasitter" som de normalt bruger så meget af deres verbale krudt på.

De unge burde kunne indse rimeligheden i, at de ikke skal modtage offentlige midler uden at yde noget til gengæld. Der er ingen der spærrer dem inde som i DDR. De kan bare sige "Nej" til at modtage S.U.

De eneste der helt reelt er lukket inde på ægte DDR-vis, er bistandsklienterne, der ikke må forlade landet, og som udspioneres af danske stasi-folk rundt omkring i verden.
Dem bliver der kun sjældent gået i brechen for på 180 grader. Men nu er turen kommet til den forkælede del af ungdommen, og så vil jammeren og gråden ingen ende tage.

Alle er velkomne til at arbejde hvor de vil, men den der betaler musikken, bestemmer også hvad der skal spilles. Det er et liberalt princip. Hvis man vil være sin egen herre, må man også selv punge ud.

En debattør hævder, at det jo er hans egne forældre der har betalt hans S.U. over skattebilletten. Tja, kun delvist. Alle andre hårdtarbejdende danskere har også været med til at betale hans S.U.

Hvis de unge fjolser havde blot et minimum af begavelse og integritet, så ville de foreslå at SU blev afskaffet, og erstattet af lån. Men de vil have det bedste fra 2 modsatrettede verdener :
Fra liberalismen : Friheden til at arbejde hvor de vil.
Fra socialismen : Retten til at have sugerøret i statskassen uden medfølgende forpligtelser.

Nogle mener, at de har ret til et ungdomshus, uden at skulle yde noget til gengæld. Andre mener, at de har ret til en tårnhøj S.U. uden at yde noget til gengæld. Forskellen er principielt den samme.

Det er på tide, at nogen fortæller den egocentrerede, småt begavede ungdom, at man ikke både kan skide og slå på tromme på samme tid.

mandag den 15. november 2010

Nyt fra Stasi-Danmark : 60 dages fængsel for indlæg på aktiedebat !

Pas på hvad du skriver af smalltalk på en aktiedebat. Ordet er IKKE frit. Bagmandspolitiet har et øje på hver finger !


En mand er netop blevet idømt 60 dages fængsel for kursmanipulation. Hans brøde var, at han ligesom 100-vis af andre vrøvlehoveder har skrevet noget nonsens på en aktiedebat.

http://epn.dk/samfund/article2246049.ece

Enhver der kender blot en smule til de aktiedebatter der foregår på nettet, ved at der mestendels er tale om små-investorer og amatører, der gerne vil lege store aktieanalytikere.
Og enhver der har større formuer på spil ville aldrig tage alt det vrøvl der står på debatterne alvorligt.

Derfor virker det komplet overdrevet, at manden nu er blevet beskyldt for forsøg på at kursmanipulere Vestas-aktien.
En aktie der er så omsat som Vestas, kan ikke manipuleres af et lille tåbeligt indlæg på en aktiedebat, der forøvrigt vrimler med lignende indlæg hver dag.
De der virkelig har råd til at smide store summer ind gør næppe brug af indbildt eller påstået insiderviden fra en anonym debattør.

Bagmandspolitiet forfølger nidkært alle små fisk der gebærder sig med aktiehandel på nettet. Flere er blevet dømt for at manipulere med kurserne vha. strakshandel, selvom dette kun er muligt for meget lidt omsættelige aktier, og dermed for meget små beløb.
Manipulation er fx. en mulighed i meget små børsnoterede selskaber. Men ikke i Vestas. Ikke for små-investorer.
Desuden er banker ikke forpliget til at tilbyde straks-kurser. Det vælger de frivilligt, og agerer dermed i højere grad spillebørs end børs.

Derimod behøver man ikke den store indsigt for at se, hvad der foregår foran investorernes næsetip hver dag: Kapitalstærke køber eller sælger ofte en aktie i helt skæve kurser uden der er noget belæg for det. Dermed kan de dumpe kursen på en aktie, eller få den kunstigt op. Derfor kan en aktie uden nogen tilsynelandende grund fare 10 % op om formiddagen, og ryge 20 % ned om eftermiddagen. Meningen er selvfølgelig at de store prøver at få de små investorer til at hoppe på limpinden, og købe dyrt eller sælge billigt. DET gør bagmandspolitiet ikke noget ved, for det er åbenbart lovligt, ligesom det også er fuldt lovligt at lave "Shorting" der reelt mere burde høre hjemme på et spille-casino end på børserne. Enhver der har midlerne, kan shorte en sund virksomhed ned i det rene lort, og ødelægge det for 1000-vis af aktionærer.

Bagmandpolitiets praksis er reelt en klapjagt på de små amatør-investorer, og tillige et angreb på ytringsfriheden.
Med fare for at blive beskyldt for kursmanipulation, understreger vi, at nedenstående er et
CITAT fra det debatindlæg, som den pågældende mand blev dømt for :

"Emne: Kæmpe ordre til Vestas (VWS). Har talt med 2 indflydelsesrige medarbejdere fra Vestas, som uafhængigt af hinanden bekræfter en kommende mega ordre fra Kina. Hvilken reaktion tror i, at markedet vil have på dette? Tror selv at vi får kursen over de 400 snart, men nu må vi bare vente og se om alt falder i hak for os Vestas aktionære!!! God weekend."

Hvad med om Bagmandspolitiet og myndighederne begyndte at forfølge de store fisk, istedet for at spilde skatteydernes penge på at jage nogle små-investorer for deres uskyldige fuldemandssnak på en netdebat ?

Lorteland !

McDonalds savner Ungdomshuset !

Det er hårdt at være revolutionær. Så hårdt, at de autonome ofte slapper af med et kulturimperialistisk måltid !

I det hedengangne Øst-Berlin fandtes en stor antikvitetsforretning, hvor der på døren stod, at her arbejde man efter marxismens ideer, og den socialistiske stats idealer.
Andetsteds i forretningen kunne man læse, at det var muligt at betale med American Express !

At der således kan være langt fra idealer til praksis kan ses i en lille historie fra Nørrebro idag, hvor en McDonalds er nødt til at dreje nøglen om, fordi Ungdomshuset på Jagtvej er revet ned, og dermed er en vigtig del af kundekredsen forsvundet.

EPN skriver :

"Rydningen af ungdomshuset, som lå et brostenskast fra burgerrestauranten, har været medvirkende til, at McDonald’s Danmark og franchisetager Kaj Johansen nu lukker restauranten."

De autonome idioter fortæller ellers hele tiden hvor meget de hader de multinationale selskaber. Et had mod fx. Shell, CocaCola og McDonalds, der udbreder amerikansk kulturimperialisme, udnytter den fattige verden, ikke betaler skat i Danmark, og hvad man ellers kan finde på af negative gloser.

Men når man så står en kold aften og er sulten, efter en hård dag med stenkast og hærværk mod de små lokale erhvervdrivende, og ikke har far og mor til at varte sig op med aftensmad, så er det så som så med idealerne. Så kan man godt rende ind og spise hos klassefjenden, og sikkert også drikke en cola til at skylle maden ned.

De venstreorienterede har ganske enkelt ingen idealer, når de skal bringe et offer. Idealer er kun noget de har på andres vegne. Deres egen indsats for idealerne begrænser sig til klistermærker, slagord og hærværk.

De autonome er ikke spor solidariske med andre end sig selv. De er nogle forkælde snotunger, som samfundet har været alt for flinke ved.
Uden mad og drikke, duer helten som bekendt ikke. Så måske at byens spisesteder skulle gøre ligesom Pizza-Åge på Fanø gjorde overfor tyske og franske kunder : Nægte at give autonome noget at spise og drikke.

søndag den 14. november 2010

Typisk Danmarks Radio !


På DRs nyheder kan man idag læse overskriften :

Liberal Alliance overhaler Konservative.

Det er selvfølgelig en glædelig nyhed, eftersom de konservative med 9 år som regeringsparti ikke har ført borgerlig politik, men har givet køb på en masse gode mærkesager blot for at klamre sig til magten.
De har et stort medansvar for, at samfundet har udviklet sig i totalitær retning, med flere love, regler og forbud, samt en helt uansvarlig gavebods-politik overfor særinteressegrupper, der sagtens kunne klare sig uden at have sugerøret i statskassen.
Et totalitært samfund med overvågning af borgerne, og opfordring til at vi i bedste stasi-stil anonymt angiver hinanden til den altomfavnende stat.

Liberal Alliance har forsøgt at profilere sig som et mere borgerligt-liberalt parti end V-K-O, og det bliver nu belønnet af vælgerne. Men det er jo ikke det der er det vigtigste i dagens meningsmåling.
Det vigtigste er, at den blå blok nu igen har flertal, og dermed vil Liberal Alliance kunne sørge for, at Løkke kan fortsætte som statsminister.

Det er typisk for Danmarks Radio, at denne vigtige del af historien nedtones. Hver gang rød blok står til at få majoriten, bliver det udbasuneret. Når blå blok så for en gangs skyld står bedst i målingerne, så fokuserer man på en ret ligegyldig detalje.

For kort tid siden havde detaljen ikke været så ligegyldig, for det er sensationelt, at Liberal Alliance er gået fra 0.5 % til over 6% på blot 7 måneder. Men idag forekommer det helt naturligt, at LA er større den de konservative.
Med LAs borgerlige profil, og et komplet bovlamt konservativt folkeparti, ville det nærmest være en gåde, hvis ikke LA havde overhalet dem.

Dansk Folkepartis Morten Messeschimidt har her i weekenden været ude med riven, og givet de konservative en alvorlig røffel. Vi er enige med Messeschmidt i det meste af kritikken.
Hvis ikke de konservative sadler om NU, og prioriterer egne mærkesager over minister-taburetterne, så varer det sandsynligvis ikke længe før alle mulige andre partier, såsom Enhedslisten, Kristendemokraterne og Fokus også er større.

Det er trist, at et gammelt hæderkronet parti som Det konservative Folkeparti er ved at blive lagt i graven af nogle uduelige repræsentanter uden hverken hjerne eller idealer.
Ud fra en historisk synsvinkel vil vi komme til at savne partiet. Men Det konservative Folkeparti anno 2010 er der ikke mange der vil savne.

Vi har således ikke ondt af de konservative. Men det er problematisk at Danmarks Radio får vinklet en ret god nyhed for VKO, nemlig at de står til at bevare flertallet samen med LA, til at blive en DÅRLIG nyhed for det ene af de to regeringspariter.

Manipulation, når det er mest fikst og enkelt.

søndag den 7. november 2010

1 skridt frem, og 26 tilbage !

Venstre-tosserne i rugmarken.
Forsøger at fjerne een lov, efter at have plantet 26 andre.

Venstre - Danmarks Uliberale Parti - har netop afsluttet sit landsmøde. Udfra de meldinger man har hørt derfra, har det været en tynd kop te. Altså alt andet en "Tea Party".
Det må være pinligt at være venstremand, hvis man samtidig mener at man er borgerlig og liberal. For Venstre er p.t. ikke nogen af delene.

Efter 9 år ved roret har Venstre hovedansvaret for, at Danmark både i økonomisk og politisk hensende er en socialistisk og småfascistisk forbudsstat, med brandbeskatning og overvågning af borgerne, og et væld af regler og forbud.

I fredags kunne man se et eksempel på regeringens erhvervsfjendtlige skattepolitik ved at nægte Liberal Alliance nogle få, men meget betydningsfulde indrømmelser på 3 beksatningsområder.
Især iværksætter-skatten er en dødsensfarlig skat, der hæmmer initiativ og virkelyst, og som i længden koster både arbejdspladser og milliard-indtægter.
Men man foretrækker at lave en rød finanslov med Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne. Sidstnævnte får næppe meget at skulle have sagt.

Mindst ligeså slemt som den økonomiske politik er regeringens uendelige række af love og regler, der i den grad indskrænker borgernes frihed og retssikkerhed.
Derfor virker det komplet latterligt, når Venstre i dag proklamerer, at man vil fjerne mindst EEN regel om ugen.

Umiddelbart lyder det jo fint, men set i lyset af at regeringen i gennemsnit laver 26 nye love og regler hver uge, så er det et komplet indholdsløst forslag.
Det er helt igennem skammeligt, at man i den grad prøver at bilde vælgerne ind, at Venstre nu vil rydde ud i lovjunglen, når sandheden er at de selv har skabt den.
De vil fælde et træ om ugen, medens de planter 26 nye. Goddag-mand-økseskaft. Hvor dumme tror de vi er ?

Venstre minder om molboerne i den gamle historie om "Storken i rugmarken", hvor een mand skal jage storken væk. Han bæres derind af en hel flok molboer, fordi man vil undgå at han træder rugen ned. Således også med Venstres latterlige forslag om at fjerne EEN regel om ugen.
.
Helt til grin bliver det, når Kristian Jensen understreger, at det kun er en målsætning, og bestemt ikke ensbetydende med at der rent faktisk bliver fjernet en regel om ugen.
Målsætningen skal ses i forlængelse af, at regeringen i forbindelse med sidste års finanslov sammen med Dansk Folkeparti besluttede at fjerne og forenkle regler på 105 områder i kommunerne.

Ja, papir er taknemmeligt, og med det lave ambitionsniveau kan enhver jo diske op med en hvilken som helst målsætnng. Den behøver åbenbart ikke at blive til noget.
Og med Dansk Folkeparti som samarbejdspartner, vil der næppe blive fjernet mange overflødige regler. Det er jo som at lade ræven vogte gæs.

DF mener at man kan forbyde sig ud af alting man ikke kan lide. Det er de bestemt ikke ene om, men det er dem der sammen med V og K har en stor del af ansvaret for de regler vi dagligt belemres med.

Det enorme antal af nye love og regler hver uge er en stor fare for borgernes retssikkerhed. Ukendskab til en lov fritager jo ikke en borger for straf, men det er så godt som umuligt at kende alle de love der sprøjter ud med lynets hast.
Folk der tror at de er hæderlige og lovlydige borgere, er pludselig fra den ene dag til den anden blevet kriminelle statsfjender.

Med mindre at man holder sig orienteret gennem Lovtidende, (og hvem har tid til det ?) har man ikke kinamands chance for at vide sig sikker på om man overholder landets love.
Det er et stort demokratisk problem, og noget som enhver frihedsorienteret politiker burde tage fat på.

Danmark er ved at udvikle sig til en totalitær stat, hvor borgernes frihed dagligt indskrænkes, og hvor retssikkerheden undergraves gennem en stor og uoverskuelig lovjungle, der vokser dag for dag.
Selvom der ikke er den ringeste grund til at tro at det vil blive et hak bedre med de røde psykopater ved roret, tværtimod, så er det VKO der har ansvaret for de seneste 9 års udvikling.
Og det har ikke været noget smukt skue.

torsdag den 4. november 2010

Thor Pedersen forlader Folketinget !

En erfaren politiker takker af !

Ved næste valg kommer Folketinget til at sige farvel til flere af de bedagede herrer. Det gælder bla. Niels Helveg Petersen, Jesper Langballe og Søren Krarup.
Nu har så også Thor Pedersen meddelt at han ikke genopstiller.

Thor Pedersen har siddet 25 år i Folketinget, og haft hele 4 forskellige ministerier, og det er ærligt talt også mere end rigeligt efter vores smag. Politik bør ikke være et så langt karriereforløb.

Men når det er sagt, så kan vi kun begræde, at Folketinget mister endnu en erfaren gammel rotte, der vel er en at tingets dygtigste medlemmer.
Han er ovenikøbet den eneste politiker der har haft mod til at true med at ville erklære Sverige krig. Grundlaget, at han ville have fjernet Barsebäck, var vi ikke enige i, men det er forfriskende, at vi stadig har folk på tinge, der er villige til at gå i krig med Sverige.
Hans udmelding faldt dog ikke i alles smag. Hverken den humorforladte svenske statsminister Carl Bildt, eller de snerpede radikale svagpissere, kunne se komikken.

Nu skal vi så sige farvel.
Personer over 60 år er i forvejen en sørgelig mangelvare i dansk politik, der efterhånden fuldkommen domineres af unge mennesker.
Vi gætter på at Thor Pedersen og de øvrige ældre fratrædende medlemmer, vil blive afløst af nogle dumme snakkemaskiner under 35 år, som ikke har den livserfaring som burde være et naturligt krav til en folketings-politiker.

Thor Pedersen har måske aldrig haft den store folkelige appeal, men det er i vores øjne kun et plus. Han har været en dygtig og stålsat politiker, som der desværre kun er meget få tilbage af i Folketinget.
Af samme grund har han selvfølgelig været udsat for smålig forfølgelse fra venstrefløjen, bla. da SF havde ondt i røven af at han boede mere i sit sommerhus end på den landejendom hvor han havde folkeregisteradresse.

Vi ville finde Thor Pedersens exit helt uproblematisk, hvis vi levede i en sund kultur, hvor et andet erfarent og dygtigt menneske overtog hans plads.
Men vi lever desværre i en syg ungdomskultur, hvor overfladiskehed, populisme og dumhed får lov at herske. Det er for nutidens vælgere langt vigtigere, at politikerne er unge og lækre, end at de er dygtige og erfarne.

Søren Krarups og Jesper Langballes afløsere tør vi ikke gisne om, for DFs medlemmer har ofte en noget anden baggrund end de øvrige partiers.
Men for både Niels Helveg Petersen og Thor Pedersen tør vi godt gætte på afløserens CV :

Født efter 1975, kvinde, akademisk snakkeuddannelse, ingen større erfaring med andet end ungdomspolitisk arbejde, ligner en reality-stjerne, dum som et bræt.

Trods visse politiske uenigheder med de 4 ovennævnte herrer, må vi begræde deres exit, fordi det med usvigelig sikkerhed vil blive langt værre med deres afløsere.

tirsdag den 2. november 2010

Poppet ungdomspolitiker ny beskæftigelses- og integrationsborgmester i København !

Den 26-årige Anna Allerslev bliver ny beskæftigelses- og integrations-
borgmester i København !

De radikale i København har nu fundet afløseren for Claus Bondam. Man havde 4 at vælge imellem, efter at den oplagte kandidat, Manu Sareen, var gentleman nok til at sige, at han havde andre planer, og derfor ikke var kandidat til posten.

Samme ydmyghed var ikke tilfældet hos de 3 unge kvindelige kandidater, der alle mente at nettop DE var oplagte til posten.
Der var også en fjerde kandidat, men han var både MAND og fyldt 40, og dermed jo på forhånd diskvalificeret til posten i det radikale femi-ungdoms univers.

Der skulle så vælges mellem de 3 unge kvinder, hvoraf 2 af dem var nogle af de sædvanlige 30-somethings med humanistiske snakkeuddannelser, og små børn på hjemmefronten, der jo ikke ligefrem ville gøre det lettere at arbejde på en så betydningsfuld post.
Den tredie - 26-årige Anna Allerslev - var så den der blev foretrukket.

Anna Alleslevs CV lever fuldt op til hvordan nutidens politikere skal være : Ung, kvinde, poppet, køn, uden den store erhvervserfaring men er gået direkte fra universitetet til en politisk toppost.
Hun kom i Borgerrepræsentationen for bare 1 år siden. Hendes mærkesag var at der skulle være fitness-centre på alle uddannelsesinstitutioner !!!
Men det der virkelig gjorde hende til stemmesluger var en poppet valgvideo, hvor hun fik en veldrejet veninde til at smide tøjet.

Dermed er den kommende borgmester helt i tidens ånd. Man kan blot se på mediebilledet, der totalt domineres af unge kvinder, hvis faglige kompetancer er omvent proportionale med deres sex-appeal, som naturligvis er den de er blevet ansat på.

Anna Allerslev har en BA i statkundskab (de radikales favorit-uddannelse) og er p.t. indskrevet på jura-studiet. Hvordan man kan få arbejdet som borgmester til at hænge sammen med et jura-studium må guderne vide.

Med en halv statskundskabsuddannelse og en halv jura-udannelse bag sig i en alder er kun 26 år, kan man næppe forestille sig, at den kommende borgmester har den store erfaring fra arbejdslivet. Noget man eller godt kunne forvente sig af en "Beskæftigelses-borgmester".

Vi har ikke noget imod den ny borgmesters person. Men udnævnelsen af hende repræsenterer den kedelige tendens i tiden, at det er unge mennesker uden livserfaring der skal styre. Se blot Folketinget, hvor en uhyggelig stor andel af medlemmerne er under 30 år, og har planlagt at have politik som levevej resten af deres aktive liv. Deres eneste erfaringsgrundlag er studiemiljøet og partiernes ungdomsorganisationer, der fungerer som skin-demokratiets pølsefabrik udi tomme kalorier.

Lokalt set er der også en anden irriterende tendens, nemlig at København ikke styres af ægte københavnere, men af nogle smarte tilflyttere.
Således har Københavns overborgmester, Frank Jensen, boet det meste af sit liv i Jylland, hvilket gælder for en stor del af Borgerrepræsentationens medlemmer.

Den kommende beskæftigelses- og integrations borgmester har boet i København siden 2004.
Det er i vores øjne for kort tid hvis man skal være borgmester i byen.
I USA er der en regel om, at hvis man vil være præsident skal man opfylde 2 krav :
1). Man skal være født i USA; og 2). Man skal være minimum 35 år.

Noget lignende burde man indføre i København.
Det vil måske ikke være rimeligt at man skal være født i byen, men man burde kræve, at en borgmester har boet i byen i en årrække, og have en vis erfarig.
Vi kunne ønske os, at man for at blive bormester skal have boet i København i sammenlagt mindst 30 år, og mindst de seneste 10 år inden man bliver borgmester. Ligeledes burde der være krav om en minimumsalder på 40 år.

Det ville betyde, at man fik en borgmester med en vis livserfaring, og med et indgående kendskab til København.
Og det ville også være med til at vende den ubehagelige ungdoms-trend i tiden, hvor midaldrende mennesker køres helt ud på sidesporet, medens man skal se sig ydmyget, fordummet, regeret og belært af unge mennesker, der sjældent har noget hverken godt eller interessant at byde på.

Dem der idag er på den forkerte side af de 50, var børn og unge i et samfund, hvor man skulle holde kæft når de voksne talte, og som pænt måtte vente på at det blev deres tur til at gøre karriere.
Idag skal de så lære at holde kæft når de unge taler, og lære at bilde sig selv ind, at de HAR haft deres chance da de selv var unge.
Hvor det tidligere var de voksne med erfaring der bestemte, er det nu de unge der har gudestatus.

søndag den 31. oktober 2010

Teatertorden fra Dansk Folkeparti

Paraboler forbudtski !
Genindfør censuren og støjsenderen.
Så tror folk, at DF gør noget alvorligt ved problemerne !

Et gammelt ordsprog siger, at tomme tønder buldrer mest.
Det passer meget godt på de 2 forslag som Dansk Folkeparti er kommet med i weekenden, der går ud på at forbyde parabolantenner i ghettoerne, og forbyde arabiske TV-kanaler.
.
Forslaget har helt naturligt fået alle de øvrige partier til at gå i harnisk, for forslaget er endnu en pind til den personlige friheds ligkiste i den danske forbudsstat, der med sine forbud, påbud og overvågning og kontrol af borgene, mere og mere ligner en fascistisk mønsterstat.

Dansk Folkepartis ambivalente forhold til censur og ytringsfrihed kunne man se i foråret, hvor partiet - der ellers i en anden sammenhæng er meget glad for tegninger - gik ind for et forbud mod TEGNINGER med indhold der kunne tolkes som værende børnepornografisk.

DF har i 9 år været støttehjul for en regering, der frækt har kaldt sig "Borgerligt-liberal", selvom den ikke er nogen af delene.
VK-regeringen har mere end nogen anden indskrænket friheden, lavet love på samlebånd, øget overvågningen og smidt skatteydernes penge i grams til en masse særinteressegrupper, der ikke har hjælp behov.

Det helt store bedrag har været at man forsøger at bilde befolkningen ind, at man nu har hånd i hanke med indvandringen, og at man er herre i eget hus.
At sidstnævnte ikke er tilfældet, ses bla. af EUs-magtbeføjelser. Havde DF ment de fine ord om det danske folks selvbestemmelsesret alvorligt, havde de krævet at regeringen havde udskrevet en folkeafstemning om Lissabon-traktaten som pris for at være dens parlamentariske grundlag.
Det gjorde de ikke.

Derudover prøver man så at bilde folk ind, at man fører en hård indvandrer-politik. Men ser man på antallet af nytilkommere under VKO, får man et andet indtryk.
Der er givetvis en intern murren i krogene hos DF, og senest har den kendte debattør, Morten Uhrskov, meldt sig ud af partiet.

Når VKO således ikke evner at styre udviklingen, så er det jo nemt at lave den slags nålestiks-politik som de 2 nye DF-forslag er udtryk for. Så prøver man at vise sig som dem der gør noget ved problemerne.

Det er i det lys man skal se DFs tåbelige censur-politiske tiltag. De ved selvfølgelig godt, at forslagene ikke har nogen som helst gang på jorden. De vil ikke have en kina-mands chance for at blive vedtaget.
Men ved at fremkomme med dem giver man indtryk af, at man er handlekraftig og konsekvent, og virkelig tager problemerne meget alvorligt. Og mange er helt sikkert dumme nok til at sluge det råt.

Glistrup sagde i sin tid noget i retning af, at "...alle fra den muhammedanske verden er uvelkomne i Danmark. Hvis der kommer en til landet, der bare er under MISTANKE for at være muhammedaner, så er der kun een vej, og det er ud af Danmark".

Det er stort set det samme DF siger med sit forslag. Ved at lave den ene restriktion efter den anden overfor muslimske indvandrere, signalerer man, at de er alt andet end velkomne.
Men man gør det på en langt mindre ærlig måde end Glistrup.
Det ligner faktisk ikke noget at lukke mennesker ind i landet med den ene hånd, og så med den anden prøve at gøre det så ubehageligt for dem som muligt. Og så ovenikøbet gøre det på en måde, så man spiller hasard med vores liberale frihedsrettigheder.

For 25 år siden lavede Pia Kjærsgaards daværende partifælle, Helge Dohrmann, et fint stunt, da han satte en parabol op på taget af sit eget hus. Det måtte man ikke på daværende tidspunkt, og han fik af samme grund de røde forbuds-psykopater på nakken.

Vi skal således ikke så langt tilbage i tiden for at finde et Danmark, der på medieområdet mindede om Nordkorea og Sovjetunionen. Det er åbenbart de tilstande DF gerne vil tilbage til. Det er en pris man er villig til at betale for at bevare folks illusion om, at DF skam gør noget ved indvandrer-problemerne.

Det er ren signalpolitik uden nogen virkning. For hvis man mener forslaget alvorligt, så skal muslimske indvandrere også forbydes adgang til internettet, ikke have lov til at eje en mobiltelefon, og forbydes at modtage breve fra udlandet.
.
Men måske håber DF på, at hvis man tvinger indvandrerne til at se "Vild med dans", X-factor, Fællessang på Bakken, og anden fladpandet og kaloriefattig underholdning, så vil de enten flygte skrigende ud af landet, eller også blive velintegrerede borgere der afsværger sig fundamentalismen, og begynder at drikke bajere sammen med os andre, og lader deres døtre være kærester med danske mænd.

Ved at vælge dette forbuds-redskab, stiller DF sig i en dårligere position næste gang de foreslår den ytringsfriheds-begrænsende paragraf 266 b afskaffet, eller næste gang de forsøger at belære andre lande om den højt besungne danske ytringsfrihed.

torsdag den 28. oktober 2010

Hvem skal afløse Kenneth Plummer ?

Så er det exit Plummer.
Lad nu en ung overfladisk ignorant komme til !

Så skete det, som alle har ventet på det seneste døgn. Kenneth Plummer forlader stillingen som generaldirektør i DR efter at have dummet sig ud over det sædvanlige.

Kenneth Plummer, der primært var tidligere kulturminister Brian Mikkelsens opfindelse, og en af Brians utallige fejltagelser, har ikke været vores kop the, men man kan nu frygte noget der bliver langt værre.
For hvem skal afløse Plummer ?

Inden for politiet lader man ofte en psykologisk profil tegne af en gerningsmand som man leder efter.
Vi vil derfor gerne være DR behjælpelige med at tegne en profil af den kommende generaldirektør. En profil som vi tror DRs ønske-kandidat ser ud :

ALDER :

Ikke over 45, og gerne under 40. DR skal være med på tidens ungdomstrend, og endelig ikke ansætte ældre folk med for megen livsvisdom.
Vi skal have en ung person der har forstået at gøre lynkarriere i erhvervslivet, uden at have fået sjælen med.
Plummer er 49, og dermed allerede håbløst forældet. Alle ansøgere, hvis dåbsattest er fra før 1965 ryger i papirkurven.


KØN :

Kvinde. Såfremt der findes en kvindelig ansøger der har de øvrige kvalifikationer, vil hun blive foretrukket.
Også på dette punkt vil DR vise sig som en "moderne" virksomhed, og lade de unge kvinder komme til.
Forbilledet er naturligvis statministeren i DRs afskyelige femi-serie "Borgen.


VÆRDIPOLITISK :

Rødt svin. Ikke forstået således, at vedkommende ikke kan tilhøre den blå blok, men på det værdipolitiske område skal der være tale om en der er med på tidens poltisk korrekte trend :
Ligestillingstosse, globalist, EU-tilhænger, miljø-idiot, tilhænger af åbne grænser osv.


KULTURPOLITISK :

Fuldkommen ignorant.
En sjælden gæst på landets museer, teatre og i koncertsale.
Favorit-TV programmer som : The Daily Show, Sex and the City, X-factor, Borgen, Drengene fra Angora og Pigerne fra Sydhavnen.
Favorit-musik : Hører stor set alt - bortset fra klassisk musik, selvfølgelig. På radiosiden en ivrig lytter af P3.
P1 ? Hvad er det ?
Favorit-bøger : Da Vinci Mysteriet, og bøger af Ib Michael og Katrine Marie Guldager.


VISIONER FOR DR

At få flere seere og lyttere. Det skal ske ved at indskrænke de mange "kedelige" programmer, især på P1, og istedet satse noget mere på hurtige nyheder og let fordøjelig musik.
Især skal ungdoms-afdelingen styrkes, for DR skal selvfølgelig ikke være for folk der er på den forkerte side af 35 år, eller med en IQ på den rigtige side af 100.
Der skal også være endnu mere for kvinderne : Modemagaziner, kongestof, talkshows med de kendte, kæledyrsprogrammer, programmer om børnefamiliernes hverdag, og flere have-og bolig-programmer.


PRIVAT :

Har en uddannelse som cand-polit, HD eller måske journalist. Har ledelseserfaring, og har gjort lynkarriere. Er god til management (dvs. god til at koste rundt med folk).
Moderne familiemenneske. Gift og har 2 børn der går i privatskole. Bor i en af Nordsjællands indvandrerfri kommuner, eller på Frederiksberg.
Er vild med grønne koncerter, Bruce Springsteen og gåseleverpostej.


EFTERMÆLE :

Skal helst huskes som den der fik nogle flere unge og kvindelige seere væk fra de underlødige privat-kanaler og over på DR, der så blot viste de samme inferiøre programmer.
Skal også huskes som den der fjernede den sidste rest af programmer med intellektuelt indhold, og erstattede dem med tomme kalorier, så vedkommende kunne være den der medvirkede til, at DR ikke fik skyld for at sende venstreorienteret og bedrevidende propaganda.


Sådan ser DRs ønske-kandidat sandsynligvis ud. Da man næppe kan få en så "perfekt" kandidat, der lever op til alle punkterne, kan man med sikkerhed finde en der kommer tæt på.
Vi bliver næppe skuffede.

torsdag den 30. september 2010

Ryg og rejs !

We`re gonna smoke `em out !

Den hollandske regering har besluttet at lette lidt på det forhadte rygeforbud på cafeer og værtshuse.

Om kort tid må der ryges på de beværtninger, der ikke har nogen ansatte.
Og det er der mange der ikke har.
Et utal af små cafeer og værtshuse har udelukkende ejerne som arbejdskraft, og dermed bortfalder et af de vigtigste argumenter for rygeforbudet.

Selvom det ville være ønskeligt med en total ophævelse af dette tåbelige forbud, der krænker indehaverens private ejendomsret, så er det hollandske tiltag et skridt i den rigtige retning.

Det ENESTE mulige plausible argument for rygeforbudet er, at røgen går ud over de ansatte, der dermed bliver ofre.

Men når der er tale om beværtninger, hvor ejerne er de eneste "ansatte", så forsvinder dette offer-argument.

Vi kan kun håbe på, at nogle i Folketinget tager initiativ til at vi i Danmark gør det samme.

Et liberalt orienteret parti som Liberal Alliance burde helt naturligt stille et forslag om "hollandske tilstande".

I Holland kan de finde ud af det.
I Danmark har vi derimod en tåbelig regel der bygger på størrelsen af lokalet. Men et værtshus på 39 kvm. hvor der gerne må ryges, kan jo sagtens have ansatte der lider under røgen, medens større beværtninger ikke nødvendigvis har nogen ansatte.

I Danmark bruger vi i stedet kræfter og penge på at lave rygekampagner, der skal få indvandrere til at kvitte tobakken :


Der laves små skræk-film på urdu, arabisk, somalisk og tyrkisk.
Sikkert en dyr omgang for skatteyderne.

Den nye hollandske regering har med støtte fra Geert Wilders en anden holdning til både røg, og indvandrere fra muslimske lande.

Man slår to ting sammen under mottoet :

RYG OG REJS !!

mandag den 27. september 2010

Borgen - en gang tåkrummende pladder !


Så blev det endelig tid til at stifte bekendtskab med DRs nye serie "Borgen" der har fået en hel del foromtale.

Allerede i foråret skrev DFs Søren Espersen en skabelon for, hvordan han forventede at serien ville være.

De gode ville være indvandrerne og de venstreorienterede;
og de "onde" ville være de indvardrer-fjendske og højreorienterede.
Sådan forholdt det sig ikke helt, men det er heller ikke det vigtigste.
Ligesom med serien "De røde lejesvende" kigger man fejlagtigt på en traditionel højre-venstre skala.

Det er relevant når det angår 70erne og 80erne, men efter murens fald blev socialismen erstattet af andre guder, heriblandt multikulturalismen og feminismen.

Det der er interessant er, hvordan Borgen forholder sig til bla. disse to emner, og her synger den i høj grad med i det politisk korrekte hylekor.
Det farlige er, at ingen af anmelderne i aviserne kan se dette, fordi de har været for fokuserede på, om den nu var "venstreorienteret" i klassisk for stand, med de røde som de gode, og de blå som de onde.

Men seriens budskab er et andet, og derfor har man klogeligt gjort formanden fra "Arbejderpartiet" til hovedskurken.
Så kan den egentlige giftpille glide lettere ned.

Serien er helt i nutidens feministiske ånd, med en stærk og hæderlig kvinde i 40-årsalderen, Birgitte Nyborg, der er formand for De Moderate.
Hun står fast på sine synspunkter, lader sig ikke forfalde til tarvelige tricks overfor modtanderne, og hun har nogle humanistiske holdninger a`la de radikale.

På hjemmefronten har hun en gulvmåtte af en mand, der ser op til sin kloge og dygtige kone, og agerer som om han udelukkende er sat i verden for at please hende.
Manden er således i serien reduceret til et lallende bløddyr, der er den underlegne part i forholdet.

Den mandelige hovedperson i serien er formanden for "Arbejderpartiet".
Han er et over-karikeret dumt svin. Utroværdig, mandschauvinist, opportunist, små-fordrukken, og viger ikke tilbage for ufine metoder og personangreb.
For at få magten er han endog villig til at tale til den indre svinehund i fremmed-politikken.

I sit forsøg på at dolke den siddende statsminister, får han hjælp af en ung usympatisk mandlig spindoktor, som senere bliver fyret af den ædle kvinde fra De Moderate.
Hun er - i modsætning til den "onde" formand for Arbejderpartiet - meget positiv overfor multikulturalismen.

Så er grundstenen ligesom lagt :

Helten er en yngre kvinde.
Hun er ædel, principfast og humanist.
Hun er tillige en god mor. Selv kort før valget dropper hun et vigtigt møde for at gå til børnefødsesdag.
BVADR !!

Skruken en en midaldrende mand.
En magtsyg person med stort set alle de negative egenskaber man kan tænke sig.

De øvrige mænd, der ikke er skurke, er bare nogle dumme bløddyr.

Den liberale politiker, der bliver bollet ihjel af en ung oversmart kvindelig journalist;
heltindens mand, der bare er en tøffelhelt;
og statsministeren der betaler sin kones mega-indkøb med statens penge, og som i afslutningsdatten helt taber hovedet og forlader studiet pga. et personangreb.

Det er HELT urealistisk. Det ville en erfaren statsminister aldrig gøre.

Selve udfaldet af valget er også urealistisk.
Den usympatiske formand for arbejderpartiet lider stort nederlag ved valget, pga. sit person-angreb på statsminsteren.

I den virkelige verden er det derimod sådan, at personangreb betaler sig.
De mange TV-reklamer fra amerikanske valgkampe, hvor det er helt normalt at svinde modstanderen til, har en beviselig positiv effekt. Desværre.

I slutningen af afsnittet lader det til at den radikale heltinde bliver statsminister.
Også helt urealistisk, men lige i tråd med den kulturradikale og feministiske ønskedrøm, der trives i Danmarks Radio og på Politikens redaktion.

Filmens plot er urealistisk og rodet, og replikkerne er direkte tåkrummende.
Under partiernes afslutningsdebat afbryder Ole Thestrup fra Frihedspartiet den unge studievært, og hun svarer igen med en halvsjofel bemærkning.
Dette ville næppe heller forekomme i den virkelige verden.

Der er foreløbig alt for lidt politisk substans og alt for meget privat fnidder i serien.
På plussiden kan nævnes, at skuespillet generelt er OK., og at tempoet er fint.
Men generelt lover 1. afsnit ikke godt for resten af serien.

Mærkværdigvis er avisernes anmeldere ret positive overfor serien. Selv den gamle kriger, Helge Adam Møller er begejstret.
Det må være fordi man ikke har kunnet finde noget egentlig rødt i serien.

Men socialismen har været død og vissen i 20 år. Idag er det andre farer der lurer, og dem er der ingen af anmelderne der kan se.

Det er meget svagt, at den danske anmelderstand snorksover, når manipulationen udspiller sig lige for næsen af os.

søndag den 26. september 2010

Nutidens DR er mindst ligeså farlig som fortidens !

Udviklingen i det ledende norske aktie-indeks siden loven om 40 % kvinder i bestyrelserne trådte i kraft.
De norske aktier er i perioden faldet med 25 %, medens de i Danmark og Sverige stort set er uændret i forhold til 1. januar 2008.
Men DR vælger en anden vinkling, og propaganderer for kvoter i bestyrelserne.


I starten af 80erne rullede den amerikanske serie "Dallas" over skærmen.
I den forbindelse udtalte Erhard Jacobsen fra Folketingets talerstol, at serien var en forhånelse af amerikanerne og USA, og sluttede af med følgende svada :

"Det er undergravende, underminerende venstresocialistisk propaganda"

Det undrede mange, men Erhard Jacobsen havde en pointe.
Serien tegnede en pinlig karikatur af amerikanerne og deres livsførelse, så der dermed blev holdt liv i de mange fordomme om USA.

Noget lignende gør sig måske gældende igen :

For tiden kører på DR2 en udsendelsesrække om "De røde lejesvende".
Det første program i serien var så pinligt ringe, at man næsten skulle tro at det var helt bevidst.
.
Al den fornuftige kritik der helt berettiget kan rettes mod DR, blev i programmet vekslet til amatør-agtig journalistik på et så fladpandet niveau, at man næppe troede sine egne øjne.

Udsendelsens meget dårlige kvalitet har foræret venstrefløjen en masse ammunition på et sølvfad. Det er nemt at skyde alle de tyndbenede historier ned, og hele programmets set-up med et stasi-agtigt forhørs-lokale gjorde det endnu mere parodisk.

Om der virkelig er tale om ufrivillig jammerlig journalistik er vi meget i tvivl om.
Man kunne nærmest fristes til at tro, at der lå en ondskabsfuld plan bagved.

Ved at gøre programmet så dårligt og stigmatiserende, udstiller man dermed DRs kritikere og deres argumenter som bøvede, og får måske mange seere til at tænke, at så er der nok ikke fugls føde på kritikken af DR.

Kort sagt : Skjult venstreorienteret propaganda.

Desuden er det ikke lige så vigtigt at lege arkæolog, og grave i hvad DR lavede for 40 år siden, som det er at se på hvad der udgår fra institutionen idag.
Nutiden burde være mere end fremtidens syn på fortiden. Det er vigtigt, at man kan gennemskue, hvilken rolle DR spiller anno 2010.

Den rene venstreorientering er i højere grad afløst af overfladiskhed, og leflen for kvinder og børn.
Det afspejler sig dels i sammensætningen af programmerne, men det ses også i høj grad i udvælgelsen og vinklingen af DRs historier.

I denne uge har DR F.eks. bragt en række artikler om den norske lov om kvindekvoter i virksomhedernes bestyrelser.
Ikke en kritisk røst om loven, men derimod en lovprisning af den.

Bla. benævnes Danmark som et "U-land" i den henseende :


Der er også en historie om den dansk kvinde, der er blevet headhuntet til en norsk virksomhed, fordi Norge ikke selv har kvalificerede kvinder nok til at opfylde kvoten på 40 procent.

Hun udtaler :

"Jeg har ikke én eneste gang følt at jeg blev betragtet som mindre kompetent i bestyrelsesarbejdet end mine mandlige kolleger".

Nej, men hun er hentet til en virksomhed, som hun ikke selv har skabt, og som hun sandsynligvis aldrig har ejet en aktie i.
Hun er muligvis kompetent, men hun er der primært fordi virksomheden har fået sat pistolen for brystet, og er blevet truet med bøder eller tvangslukning, hvis den ikke makker ret overfor den norske femi-stat.

Vi synes at hun burde have en dårlig smag i munden.
Hun har ovenikøbet den frækhed at udtale :

"Mænd har et større behov for at promovere sig selv og markere sig. Kvinder er mere optaget af at få problemerne løst og af samspillet i bestyrelsen og samspillet med virksomhedsledelsen".

Jamen, det går da også "strygende" for de norske virksomheder.
Man kan prøve at lave en sammenligning mellem det norske aktieindeks, og de danske og svenske.

Siden den norske lov om kvinde-kvoter trådte i kraft den 1. januar 2008, er de norske aktier i gennemsnit faldet med ca. 25 %.
Det ledende indeks er således faldet fra Ca. 500, til 378.
Tilsvarende er de danske og svenske aktier stort set uændrede i forhold til januar 2008.

Mange faktorer kan naturligvis spille ind, men tallene tyder ihvertfald ikke på at virksomhederne ligefrem er blevet mere konkurrencedygtige efter kvoteordningerne er trådt i kraft.

Men den slags fakta interesserer ikke DR.
De ser det som deres opgave at tale ligestillings-fundamentalismens sag, og snakke de røde efter munden.

Så skidt med at danske virksomheder må dreje nøglen om.
Vi kan jo bare sætte skatterne op, indtil der ikke er flere virksomheder at beskatte.
.
Ved at lave en udsendelse som "De røde lejesvende" formår DR at fremstå som "selvkritisk", selvom man på ingen måder er det.
.
Det er nemlig en ret gratis omgang at lave et program om nogle journalister der var røde i 70erne, fremfor at sætte fingeren på pulsen og påpege DRs nuværende katastrofale kurs.
.
Ved at koncentrere sig om fortidens synder, håber man på at man kan få seerne til at overse nutidens.

torsdag den 23. september 2010

Liberal Alliance har sat sit hold : Lidt kendis, lidt familie og lidt cafe latte !



Nu har Liberal Alliance offentliggjort navnene på sine 9 spidskandidater.

De der havde forventet økonomiske sværvægtere som : Asger Aamund, Lars Sejer Christensen og Torben Mark Pedersen, må være slemt skuffede.

Det hold Liberal Alliance stiller med er overraskende tyndt, i forhold til de kræfter partiet burde kunne byde på.

For ganske kort tid siden udtalte Anders Samuelsen noget i retning af, at der ikke ville blive tale om folk der var kendte for mere poppede ting.

Derfor forekommer det lidt besynderligt, at en af de 9 spidskandidater er kuglestøderen Joakim B. Olsen, der bla. har været med i - ja, gæt selv : "Vild med dans".

Åh nej ! Ikke igen !, fristes man til at sige.
Liberal Alliance skal passe på, at de ikke begår den samme fejl som Ny Alliance, hvor det var kendissernes vagtparade. Resultatet blev et skuffende valg, og kendissernes exit fra folketingsgruppen kort efter valget.

Joakim B. Olsen er uden tvivl et begavet og sympatisk menneske, men det virker noget plat, når man bare kan komme ind fra gaden og få en topplacering på partiets liste, fordi man er kendt. Kendt for noget helt andet end politik og samfundsdebat.

Det eneste vi ved om Joakim B. Olsen politisk er, at han tidligere har stemt på Venstre og Socialdemokraterne, og har Arnold Schwarzenegger som forbillede. Og så har han efter eget udsagn en passion for politik.

Det lyder jo meget godt altsammen, men at det alene skulle berettige til at blive spidskandidat, det er helt usandsynligt. For så kunne næsten enhver idiot blive spidskandidat.

Selvfølgelig spiller kendthedsfaktoren den afgørende rolle, og dermed forekommer det ikke troværdigt, når Anders Samuelsen understreger, at det sandelig ikke er fordi Joakim B. Olsen har været med i vild med dans.

Jo det er ! Om ikke pga. Vild med dans, så fordi han er kendt som en fremragende idrætsudøver.

De 4 nuværende spidser i L.A., Simon Emil Ammitzbøll, Anders Samuelsen, Villum Christensen og landsformanden Leif Mikkelsen besætter helt naturligt 4 af de øvrige spidskandidaturer.

Så er der 4 tilbage.
Selvom en overvældende majoritet af Liberal Alliances medlemmer (ihvertfald dem der har været med hele tiden) er mænd, så besættes de sidste 4 pladser af 3 kvinder.

Den ene er Anders Samuelsens søster, Mette Bock, og man aner et nyt familie-dynasti i dansk politik.
Med vores kendskab til Mette Bock er der her tale om en klar venstre-drejning af partiet.
Hun har tidligere giver udtryk for synspunkter, der ligger mere tæt på SF og de radikale.

De 2 øvrige er nogle tjekkede 30-somethings fra det velkendte cafe latte-segment:

Den noget poppede, men på mange måder ret fornuftige, Anne Sophia Hermansen, og den for os forholdsvis ukendte Mette Riisager, der tidligere har været opstillet for de radikale.

Som rosinen i pølseenden kommer Ole Birk Olesen, der jo er mest kendt for 180 grader, der - ganske rammende - er blevet kaldt for "Liberal Alliances partiavis".
Han deltager i adskillige radiodebatter, og er en skarp liberal debattør.
Mindre overbevisende har han været som smagsdommer i det ugentlige program på DR2.
Her gjorde han nærmest en dyd ud af sin totale uvidenhed om kunst.

Anders Samuelsen udtalte vist også på et tidspunkt noget i retning af, at spidskandidaterne ville være folk med organisatorisk og politisk erfaring.

Det er bestemt ikke alle på hans 9-mandshold der kan leve op til det.
Til gengæld har han nu fået hevet en sports-kendis, et familiemedlem og et par selvbevidste unge smukke kvinder ind i folden.
Og det i et parti der ellers mestendels består af vrede unge mænd, der ikke er kendte for deres præstationer på hverken idræts-banen eller dansegulvet.

Tiden vil vise, om det var et klogt valg.

tirsdag den 21. september 2010

Skattevæsenet beskyldes for diskrimination af folk med anden etnisk herkomst !


Skattevæsenet har lavet 15 plakater, der er ophængt på en række togstationer.
På plakaterne takker Skat en række fiktive danskere for deres bidrag til den danske velfærdsstat.

I dagens udgave af Politiken kan man læse om en ung mand ved navn Keyvan Yazdani der er gal i skralden over, at der ikke forekommer navne af anden herkomst end dansk på plakaterne.

»Jeg synes det er en hån mod alle danskere med anden etnisk baggrund end dansk, som arbejder, betaler skat og bidrager til det danske samfund. Det har de gjort længe - vel i efterhånden et halvt århundrede«, siger Keyvan Yazdani.

Vi synes ikke at der er noget at være ked af, Keyvan.
Som Glistrup i sin tid sagde, så er der grund til at rose de mennesker der betaler MINDST i skat, og rise de mennersker der betaler MEST.
En krone betalt i skat, er en krone til fædrelandets fordærv.

Webmaster ville finde det forfærdeligt, hvis mit navn forekom på nogle af takke-plakaterne.
Det ville være psyko ydmygende at blive takket for : Børnechecken, en skateboard-bane, et rædselsfuldt moderne kunstværk, efterlønnen, Hjemmeværnets ammunition, partistøtten til Enhedslisten, Folketingets sundhedskampagner, dronningens apange og meget andet.

Det kunne forøvrigt være interessant at vide, hvor meget disse takkeplakater har kostet skatteyderne.
Måske kan man en dag finde en plakat fra Skat, hvor der står :
"Tak til Christian Hansen for denne plakat" !!

Skat prøver med denne plakat-række at skabe et sympatisk indtryk ved at være taknemmelig. Men skattekronerne er og bliver opkrævet ved tvang, så det svarer til at en bankrøver siger "Mange tak" når han får pengene udbetalt.

Men enhver kan se, at en sådan kampagne vil give konflikter lige meget hvad.
Hvis der - som nu - ikke er nogle plakater med udenlandsk klingende navne, så hyler Politiken og andre op om racisme og diskrimination.
.
Hvis der derimod forekom en eller flere plakater med navne som Hazan, Ali og Mustafa, så ville Dansk Folkeparti råbe op og sige, at disse mennesker ikke var gode repræsentanter for folk der bidrager til velfærdsstaten.

Dermed har Skat med en sådan kampagne sat sig selv i en taber-position fra starten.
Og tillige spildt endnu flere af skatteborgernes penge på ingenting.

mandag den 20. september 2010

Diskrimination af mænd for skatteydernes penge.


Aarhus Universitet er klar til at oprette ti lektorater og ti midlertidige professorater, hvor de enkelte fakulteter bliver belønnet af universitetets ledelse, hvis de ansætter kvinder, ligesom kvindelige lektorer vil få ekstra forskningsmidler.

Det skriver Berlingske Tidende.

Vi kan kun sige : Fy for helvede !
Det er positiv særbehandling. Og når een gruppe særbehandles positivt, betyder det, at en anden gruppe særbehandles negativt.

I dette tilfælde skal mænd diskrimineres. Ovenikøbet for offentlige midler.
Det står ganske vist ikke direkte, men hensigten er åbenlys.

Det er direkte ynkeligt, når HR-vicedirektør, Louise Gade, afviser at det er udtryk for kønskvotering og positiv særbehandling. Hun lover, at ansøgere vil blive behandlet ens uanset køn, og at de vil blive ansat »på baggrund af en faglig bedømmelse«.

Hvem i alverden tror på det ?
For det første er der jo tale om et vink med en vognstang, at kvinder skal foretrækkes fremfor mænd.
Og for det andet, så kan fakulteterne jo næppe andet end at falde for fristelsen til at få flere penge, og flere forskningsmidler.

Det er stort set det samme som at sige, at hvis de ansætter mænd, får de færre penge, og færre forskningsmidler.

Og igen er det desuden en grov nedvurdering af dygtige kvinder, at der skal laves den slags diskriminerende fiflerier.
Kvinder skal - ligesom mænd - ansættes på deres kvalifikationer.

Er man mand, og vil søge en af de 10 nye forskerstillinger eller lektorater, så må det være trist at have i baghovedet, at man reelt ikke har nogen som helst chance for at komme i betragtning, med mindre at man får foretaget en kønsskifteoperation.

Det er godt nok træls, som de siger i Jylland.

Sverige dagen derpå



Så er det meget omtalte svenske valg overstået, og man mangler nu kun at tælle brevstemmerne op.
Såfremt de ikke rykker noget, må man sige, at svenskerne har fået det langt bedre end de har fortjent.

For det første slipper de for at blive regeret af venstrefløjen med den usympatiske rød-feminist og ateist, Mona Sahlin, og hendes halehæng, den gammel-kommunistiske Lars Ohly, der hulkede af sorg dengang Berlinmuren faldt.

For det andet kan de nu fortsætte med "Alliancen" bestående af de 4 såkaldte borgerlige partier, der trods alt har kørt en fornuftig økonomisk politik de seneste 4 år, i forhold til hvad venstrefløjen ville have gjort.

For det tredie har de fået et nyt parti i Riksdagen, der modsat de 7 etablerede partier vil gøre noget ved den katastrofale indvandrer-politik, der har forvandlet bla. Malmö til en kriminel og voldelig by, med en masse uintegrerede unge.

I Sverige betragtes det som et kaotisk valg, ja - for de fleste som et mareridtsscenarium, fordi det "främlingsfientlige" SD nu er tungen på vægtskålen.

Sverige har med andre ord fået danske tilstande, men ligesom de etablerede partiers holdning til Dansk Folkeparti, da partiet kom ind i 1998, vil de gamle svenske partier ikke røre SD med en ildtang.

Det kommer de nu nok til undervejs. Magten lokker enhver svag sjæl, og mon ikke at den svenske statsminister godt kan bruge SDs mandater, når støvet har lagt sig ?

De etablerede svenske partier har gjort alt for at mobbe SD og deres vælgere. Man har i desperation trukket det berømte nazikort, ved at påpege SDs blakkede fortid.

Og sandt at sige ser den heller ikke køn ud, men i Sverige, der i den grad har lagt låg på indvandrer-debatten, har indvandrer-modstandere næsten været nødt til at opsøge mere radikale miljøer.
Det er jo tankevækkende, at Sverige der udadtil gerne vil fremstå som "anstændigt" er et af de lande i Europa der har flest organiserede nazister.

Den "pæne" svensker, og den indvandrer der er velintegreret, burde måske ligefrem være glade for, at SD nu kan virke som en slags stødpude mod fremmedfjendsk ekstremisme.
For modsat hvad de etablerede partier siger, så er SD. ikke hverken nazister eller egentlige fremmedhadere. De ønsker blot at Sverige ikke udvikler sig til et muslimsk domineret samfund, eller et samfund med en masse uintegrerede indvandrere, der udøver vold og ballade, og som ikke har nogen solidaritetsfølelse med det svenske samfund, og den svenske kultur og historie.

De gamle partier har ikke villet lytte til de kritiske røster omkring indvandrer-politikken, og det er det der nu hævner sig.
Ligesom de gamle partier i Danmark vil de sandsynligvis rykke sig i spørgsmålet, for ikke at miste flere vælgere.

Sverigedemokraternes eneste berettigelse er netop indvandrer-politikken. Hvis ikke de gamle partier havde været totalt blinde og døve overfor det der er sket i sverige, ville SD ikke have nogen større berettigelse.

For bortset fra indvandrer-politikken er Sverigedemokraterne, ligesom de øvrige partier, et rødt forbuds-tosse parti, der intet har imod høje skatter, og at offentlige midler bliver kastet i grams til højre og venstre.

Bortset fra at de etablerede svenske partier har været fuldkommen tonedøve i forhold til indvandrer-politikens problemer, så skal de borgerlige svenske partier derimod roses for at tage den økonomiske politik alvorligt. For uden en bæredygtig økonomi kan det hele være lige meget.

I Danmark har det knebet noget mere for politikerne af diskutere økonomiske reformer. Her snakkes der mere om burkaforbud, muskelhundeforbud, Helle Thornings skattesag, Lene Espersens pjækkeri, genstandsgrænser, kvindekvoter og udskænkningsbevillinger.
På det punkt virker de danske politike meget amatør-agtige.
Til gengæld har de i langt højere grad fingeren på den folkelige puls, end de svenske politikere har.
.
Valget i Sverige må siges at have været godt for svenskerne.
Vi havde naturligvis ønsket vores svenske fjender et rædselsfuldt valg med rødt flertal.
Så ville de svenske politikere have kunnet ødelægge Sverige fuldkomment, og dermed gøre det, som det ikke lykkedes for Danmark for 350 år siden.

Så godt gik det altså ikke.
Men svenskerne skal vist være godt tilfredse.

onsdag den 15. september 2010

De røde lejesvende og den dårlige kvalitet

Den overfladiske, ungdomsfikserede og rød-feministiske støjsender laver en "kritisk" udsendelsesrække om sig selv og sine røde lejesvende.

De næste 3 søndage sender DR2 en udsendelsesrække om "De røde lejesvende" i Danmarks Radio gennem de seneste 40 år.

At DR har- og har haft - en rød slagside, kan der ikke være nogen tvivl om.
Det bliver nemt at gætte, hvad konklusionen i programmerne bliver.
Her er det jo forbryderen, der sætter sig selv til at efterforske forbrydelsen.

Man vil indrømme det, og kun lige præcis det, som man ikke kan løbe fra.
Så konklusionen vil lyde noget i retning af, at DR engang har været lyserødt, men idag er blevet langt mere alsidig.

Der er nok heller ikke helt forkert, selvom DR stadig har sine hadeobjekter, F.eks. : Israel, USA og Dansk Folkeparti.

Et dugfrisk eksempel :

Forleden dag sad 2 journalister og talte sammen om den aktuelle bombemand fra Ørstedsparken i København.
Man kan ikke finde ud af mandens identitet, og den ene journalist spurgte den anden, om politiet slet ikke havde nogen muligeheder for at opklare det via deres afhøring af ham.

Svaret fra den anden journalist lød, at den slags kunne man ikke i Danmark.

Og så tilføjede han :

"Jeg ville være noget mere bekymret, hvis det var i Israel eller USA".

Så fik vi lige den ud mellem sidebenene : Israel og USA udøver tortur. De er ONDE !
Det er ikke tilfældigt, at det netop var disse 2 lande der blev nævnt, og ikke F.eks. Cuba, Nordkorea eller Kina.

Hvorfor forøvrigt være "nervøs" for bombemanden, der muligvis har planlagt at myrde uskyldige københavnere ?

Selvom problemet er til stede, er DRs politiske slagside ikke engang det vigtigste.
Det er derimod den dårlige kvalitet, der har sneget sig ind.

For at give plads til en ny privat 4. kanal, har man valgt at skrotte den klassiske musik-kanal, P2, og beholde begge de inferiøre kanaler, P3 og P4.
Det siger noget om prioriteringen i DR, der lefler for ungdommen, overfladiskheden og den dårlige smag.

Allerede forrige år valgte man at skære P1s montager helt væk, og nu er turen altså kommet til den klassiske musik.

DR råder over store tvangsudskrevne licensmidler. Det giver dem en forpligtelse til at satse på kvalitet fremfor høje lytter- og seertal på en underlødig baggrund.

Hvis kvaliteten i programudvalget er i bund, kan det være lige meget, om studieværterne er højre - eller venstreorienterede.
For velorienterede er de ikke.

Hellere et program med en venstreorienteret kunsthistoriker, der indlevende kan fortælle om Rembrandts malerier, end en højreorienteret studievært på X-factor.

I løbet af sommeren har forfatteren Ole Hyltoft haft et par fremragende debat-indlæg om DRs underlødighed og idiotiske prioriteringer.

De kan læses her :

http://politiken.dk/debat/1001470/dr-har-meldt-os-ud-af-den-vestlige-civilisation/

http://politiken.dk/debat/984343/p2-kan-ikke-undvaeres---saa-dr-bestyrelsen-maa-lukke-
p3/

http://www.berlingske.dk/kronikker/dr-forsoemmer-kulturarven


Han har i DRs bestyrelse, sammen med Katrine Winkel Holm, forsøgt at råbe de andre politikere i bestyrelsen op.
Men forgæves.

9 år med en såkaldt "borgerlig regering" har ikke kunnet sætte en stopper for den røde slagside.
Man har heller ikke formået at stoppe den tiltagende fordummelse og underlødighed, der i sørgelig grad præger store dele af DR.

En formildende omstændighed på TV-siden er den nye DR K, og til dels DR2.
Det er især DR1 den er gal med.
Kvindehåndbold, talent-shows, haveprogrammer, børnefamilie-dokumentarer og filmatiseret trivial-litteratur.

Og på radiosiden er det P3 og P4, der med monoton støj, ledsaget af unge hjernedøde studieværter, trækker Danmarks Radio ned på et ulideligt lavt niveau.

Nu tror DR så, at de kan få syndsforladelse ved at lave en programrække der foregiver at være selvkritisk.
Den skal der betydelig mere til for at få.

tirsdag den 14. september 2010

Dansk indvandrerpolitik : Ind med uuddannede og kriminelle, og ud med veluddannede og arbejdsomme !

.
.
Der går ikke en dag, uden at man ryster på hovedet over, hvor idiotisk det danske samfund har udviklet sig.

Idag kan man læse om en ung russisk kvinde, der skal smides ud af Danmark.

Hun er ikke kriminel, hun skriver og taler dansk, hun har en uddannelse - der ovenikøbet er betalt med et legat fra den danske stat på 300 000 - og hun har et godt arbejde som hun er dygtig til.
Hun ligger ikke samfundet til last, men tjener derimod penge og betaler skat til det danske samfund.

Alligevel skal hun nu smides ud, fordi man mener, at en anden EU-borger ligeså godt kan bestride jobbet, selvom kvinden tilsyneladende har specielt gode kvalifikationer til det hun laver.


I Danmark tales der meget om at man mangler veluddannet arbejdskraft, bla. fra udlandet.
Når man så får en af slagsen, så er det ud af klappen.

Havde der derimod været tale om en indvandrer, der ikke kunne dansk, ikke havde uddannelse eller arbejde, kom fra et muslimsk land, og havde en straffeattest så lang som en rulle lokumspapir, så havde vedkommende sikkert fået lov til at blive, med hvad deraf følger af bistandshjælp, boligstøtte, uddannelse og børnepenge.

Dansk økonomi er på vej ned i 2. division, og ender som røven af 4. division, hvis man ikke vender den nuværende idiotiske praksis 180 grader.

søndag den 12. september 2010

Sidste MAND lukker og slukker !


"De Radikale skal ikke arbejde for kønskvoter, der sikrer flere kvinder i virksomhedsbestyrelser.Sådan lyder den klare besked fra det radikale bagland, der på partiets landsmøde søndag vedtog en resolution om, at partiet ikke skal arbejde for et statsligt påbud om kønskvoter."

Det skriver Berlingske Tidende.

Inden man begynder at glæde sig over, at der på dette område stadig er en rest af fornuft hos de menige radikale medlemmer, så er resolutionen straks blevet skudt ned af den radikale folketingsgruppe.

Med de 3 hyæner i spidsen: Den ambitiøse Margrethe Vestager, mandehaderen Lone Dybkjær og den - i politiske sammenhænge - småt begavede Sofie Carsten Nielsen, er Det Radikale Venstre endegyldigt forvandlet fra et husmands- og højskoleparti, til en rød-feministisk galeanstalt for storbyernes kvindelige cafe latte-segment.

Ingen kan være i tvivl om, at de radikale i værdipolitikken hører hjemme på venstrefløjen.
Derfor er det helt naturligt, at de går sammen med de øvrige røde partier i kampen for at diskriminere manden.
Positiv særbehandling af kvinder er diskrimination af mænd.

I deres kamp for "ligestilling" ikke blot forfordeler de mænd, de nedvurderer også de dygtige kvinder, der nu skal have den opfattelse, at de ikke er blevet valgt på deres kvalifikationer, men på deres køn.

"Kvoter er for fisk, ikke for kvinder", sagde en ung mand fra landsmødets talerstol.
Denne fornuftige betragtning var flertallet af de delegerede enige med ham i, men det vil Lone Dybkjær og Co. i folketingsgruppen blæse på.

Et er at de radikale rent værdipolitisk står til venstre. Men økonomisk gør de det også.
Ved at KRÆVE, at private virksomheder har mindst 40 % kvinder i bestyrelserne, blander de sig i virksomhedens ledelse.

Virksomhederne får hermed til opgave at føre rød kønspolitik fremfor at drive forretning.
Til stor skade for indtjening og arbejdspladser.

Private virksomheder burde være dem der ved hvad der tjener dem bedst. Det behøver de ikke politisk indgriben for.
Med de rødes partiers kvote-holdning betyder det, at virksomhederne kan tvinges til at vrage nogle mænd, der er bedre kvalificerede.

De negative konsekvenser af dette kan bla. ses i Norge, der har indført kvoteordninger.
Man kan blot tage et kig på de norske aktie-indeks og se, at norske virksomheder gennemsnitligt klarer sig dårligere end de lande der ikke har kvoteordninger.

http://www.business.dk/boersnyt/kvinder-i-bestyrelser-presser-aktiekursen-ned

At man i Norge har været nødt til at importere dygtige kvinder fra andre lande for at kunne opfylde kvoten, er minsandten af de røde blevet opfattet som at kvote-ordningen er en succes !!
Men den logiske slutning er naturligvis den modsatte : At ordningen er en fiasko, siden det er nødvendigt at hente udenlandske kvinder.

Det helt afgørende i denne sag er dog, at de radikale, ligesom de øvrige socialister, ikke anerkender den private ejendomsret.
Det er selvfølgelig den der ejer virksomheden, der bestemmer hvem der skal være i bestyrelsen.
Og for de børsnoterede virksomheder vil det sige aktionærerne.

Dem vil de radikale bestemme over.
Den rene kommunisme.

Hvor de menige medlemmer således ikke får deres vilje i kvote-sagen, fik de det til gengæld mht. Zenia Stampes genvalg som næstformand.
Helt i partiets nuværende ånd : En thirtysomething kvinde fra hovedstads-området istedet for en lidt ældre husmandssøn fra provinsen.

Med sit anstrengte forhold til ytringsfriheden, og hendes hang til at anmelde borgere for politisk ukorrekte udtalelser, skal der nok være endnu flere vælgere der flygter fra partiet.

Med de radikales meget røde og feministiske politik vil der desværre være kvindelige vælgere nok til at hive dem over spærregrænsen.
Men at mænd, der ikke er enten under åndssvageforsorgen eller under tøflen i hjemmet kan finde på at stemme på partiet, er en gåde.

Med den radikale folketingsgruppes holdning til kvote-ordningen, og deres arrogante attitude overfor de menige medlemmer, burde sagen være klar :

Sidste MAND lukker og slukker !

Advarsel : Bliv ikke gammel i Danmark !

"Det var godt du holdt dig i live indtil kl. 16.
Ellers havde vi ikke kunnet tage afsked med hinanden".


I dagens udgave af Berlingske Tidende kan man læse følgende :


"Hvis Frede Skjødt døde fem minutter i 16.00, så var det bare ærgerligt, lød det fra plejehjemmet.
Heldigvis døde Frede fem minutter over fire. Datter Lilian Voller og svigersøn Erik Voller holdt på parkeringspladsen ude foran plejehjemmet på Irlandsvej i Tårnby, og præcis da radioavisen begyndte, løb de ind på plejehjemmet til gamle Frede og nåede at holde ham i hånden i cirka to minutter.
Familien havde fået restriktioner for, hvornår og hvor meget de måtte besøge Frede, og dem ville plejehjemmet ikke fravige."
.
Vi kan kun sige :
FØJ FOR SATAN, hvor er Danmark blevet et ulækkert samfund.
Koldt, bureaukratisk teknobæ-land.
Hvad blev der af gode slogans som "En værdig alderdom" og "Mennesket før systemet" ?

Med en så uværdig behandling, som de gamle og deres pårørende får, kan man kun håbe på, at regeringens ønske om at Danmark skal have den højeste gennemsnitslevealder i verden, aldrig må blive til virkelighed.

Så hellere dø i en tidligere alder, eller blive gammel i et land der behandler ældre medborgere med større respekt.

Ydmygende behandling af plejehjemsbeboerne er der desværre mange eksempler på.
Beboerne behandles som umyndige pattebørn og uvelkomne pestbylder, selvom de formentlig har betalt i dyre domme for at bo der, efter at have slidt for den danske skatte-plyndrings-stat i mange år.

Det er fint, men ikke nok, at socialministeren er rystet. Hvis der var noget ved hende og de øvrige magthavere, burde de ansvarlige i sådanne sager ikke blot fyres på gråt papir, men smides direkte i spjældet.
Og der burde udarbejdes nogle retningslinier, der ikke var til at misforstå.

Det sker ikke. Der bliver i bedste fald tale om et par næser, og så kan systemet fortsætte ufortrødent, indtil en vaks journalist igen kan pege på en ny skandalesag.

Regeringens sundheds - og forebyggelseskommisioner gør så meget ud af, at vi skal leve sundt, så vi kan leve længere.

Oversat til dansk : Vi skal leve et liv i kedsomhed med knoldsellerier og anstrengende motion, og lade være med at nyde bordets glæder, afstå fra en god pibe tobak, og fra at drikke os en kæp i øret.

Belønningen bliver så en laaaaang alderdom på et koldt og kynisk plejehjem, der lader hånt om familieværdier, menneskeligt fællesskab og personlig integritet.

Nej !
Så hellere leve stærkt, med røg, spiritus, narko og fed kost;
og dø ung, med et smil på læben.