"De Radikale skal ikke arbejde for kønskvoter, der sikrer flere kvinder i virksomhedsbestyrelser.Sådan lyder den klare besked fra det radikale bagland, der på partiets landsmøde søndag vedtog en resolution om, at partiet ikke skal arbejde for et statsligt påbud om kønskvoter."
Det skriver Berlingske Tidende.
Inden man begynder at glæde sig over, at der på dette område stadig er en rest af fornuft hos de menige radikale medlemmer, så er resolutionen straks blevet skudt ned af den radikale folketingsgruppe.
Med de 3 hyæner i spidsen: Den ambitiøse Margrethe Vestager, mandehaderen Lone Dybkjær og den - i politiske sammenhænge - småt begavede Sofie Carsten Nielsen, er Det Radikale Venstre endegyldigt forvandlet fra et husmands- og højskoleparti, til en rød-feministisk galeanstalt for storbyernes kvindelige cafe latte-segment.
Ingen kan være i tvivl om, at de radikale i værdipolitikken hører hjemme på venstrefløjen.
Derfor er det helt naturligt, at de går sammen med de øvrige røde partier i kampen for at diskriminere manden.
Positiv særbehandling af kvinder er diskrimination af mænd.
I deres kamp for "ligestilling" ikke blot forfordeler de mænd, de nedvurderer også de dygtige kvinder, der nu skal have den opfattelse, at de ikke er blevet valgt på deres kvalifikationer, men på deres køn.
"Kvoter er for fisk, ikke for kvinder", sagde en ung mand fra landsmødets talerstol.
Denne fornuftige betragtning var flertallet af de delegerede enige med ham i, men det vil Lone Dybkjær og Co. i folketingsgruppen blæse på.
Et er at de radikale rent værdipolitisk står til venstre. Men økonomisk gør de det også.
Ved at KRÆVE, at private virksomheder har mindst 40 % kvinder i bestyrelserne, blander de sig i virksomhedens ledelse.
Virksomhederne får hermed til opgave at føre rød kønspolitik fremfor at drive forretning.
Til stor skade for indtjening og arbejdspladser.
Private virksomheder burde være dem der ved hvad der tjener dem bedst. Det behøver de ikke politisk indgriben for.
Med de rødes partiers kvote-holdning betyder det, at virksomhederne kan tvinges til at vrage nogle mænd, der er bedre kvalificerede.
De negative konsekvenser af dette kan bla. ses i Norge, der har indført kvoteordninger.
Man kan blot tage et kig på de norske aktie-indeks og se, at norske virksomheder gennemsnitligt klarer sig dårligere end de lande der ikke har kvoteordninger.
http://www.business.dk/boersnyt/kvinder-i-bestyrelser-presser-aktiekursen-ned
At man i Norge har været nødt til at importere dygtige kvinder fra andre lande for at kunne opfylde kvoten, er minsandten af de røde blevet opfattet som at kvote-ordningen er en succes !!
Men den logiske slutning er naturligvis den modsatte : At ordningen er en fiasko, siden det er nødvendigt at hente udenlandske kvinder.
Det helt afgørende i denne sag er dog, at de radikale, ligesom de øvrige socialister, ikke anerkender den private ejendomsret.
Det er selvfølgelig den der ejer virksomheden, der bestemmer hvem der skal være i bestyrelsen.
Og for de børsnoterede virksomheder vil det sige aktionærerne.
Dem vil de radikale bestemme over.
Den rene kommunisme.
Hvor de menige medlemmer således ikke får deres vilje i kvote-sagen, fik de det til gengæld mht. Zenia Stampes genvalg som næstformand.
Helt i partiets nuværende ånd : En thirtysomething kvinde fra hovedstads-området istedet for en lidt ældre husmandssøn fra provinsen.
Med sit anstrengte forhold til ytringsfriheden, og hendes hang til at anmelde borgere for politisk ukorrekte udtalelser, skal der nok være endnu flere vælgere der flygter fra partiet.
Med de radikales meget røde og feministiske politik vil der desværre være kvindelige vælgere nok til at hive dem over spærregrænsen.
Men at mænd, der ikke er enten under åndssvageforsorgen eller under tøflen i hjemmet kan finde på at stemme på partiet, er en gåde.
Med den radikale folketingsgruppes holdning til kvote-ordningen, og deres arrogante attitude overfor de menige medlemmer, burde sagen være klar :
Sidste MAND lukker og slukker !
Det skriver Berlingske Tidende.
Inden man begynder at glæde sig over, at der på dette område stadig er en rest af fornuft hos de menige radikale medlemmer, så er resolutionen straks blevet skudt ned af den radikale folketingsgruppe.
Med de 3 hyæner i spidsen: Den ambitiøse Margrethe Vestager, mandehaderen Lone Dybkjær og den - i politiske sammenhænge - småt begavede Sofie Carsten Nielsen, er Det Radikale Venstre endegyldigt forvandlet fra et husmands- og højskoleparti, til en rød-feministisk galeanstalt for storbyernes kvindelige cafe latte-segment.
Ingen kan være i tvivl om, at de radikale i værdipolitikken hører hjemme på venstrefløjen.
Derfor er det helt naturligt, at de går sammen med de øvrige røde partier i kampen for at diskriminere manden.
Positiv særbehandling af kvinder er diskrimination af mænd.
I deres kamp for "ligestilling" ikke blot forfordeler de mænd, de nedvurderer også de dygtige kvinder, der nu skal have den opfattelse, at de ikke er blevet valgt på deres kvalifikationer, men på deres køn.
"Kvoter er for fisk, ikke for kvinder", sagde en ung mand fra landsmødets talerstol.
Denne fornuftige betragtning var flertallet af de delegerede enige med ham i, men det vil Lone Dybkjær og Co. i folketingsgruppen blæse på.
Et er at de radikale rent værdipolitisk står til venstre. Men økonomisk gør de det også.
Ved at KRÆVE, at private virksomheder har mindst 40 % kvinder i bestyrelserne, blander de sig i virksomhedens ledelse.
Virksomhederne får hermed til opgave at føre rød kønspolitik fremfor at drive forretning.
Til stor skade for indtjening og arbejdspladser.
Private virksomheder burde være dem der ved hvad der tjener dem bedst. Det behøver de ikke politisk indgriben for.
Med de rødes partiers kvote-holdning betyder det, at virksomhederne kan tvinges til at vrage nogle mænd, der er bedre kvalificerede.
De negative konsekvenser af dette kan bla. ses i Norge, der har indført kvoteordninger.
Man kan blot tage et kig på de norske aktie-indeks og se, at norske virksomheder gennemsnitligt klarer sig dårligere end de lande der ikke har kvoteordninger.
http://www.business.dk/boersnyt/kvinder-i-bestyrelser-presser-aktiekursen-ned
At man i Norge har været nødt til at importere dygtige kvinder fra andre lande for at kunne opfylde kvoten, er minsandten af de røde blevet opfattet som at kvote-ordningen er en succes !!
Men den logiske slutning er naturligvis den modsatte : At ordningen er en fiasko, siden det er nødvendigt at hente udenlandske kvinder.
Det helt afgørende i denne sag er dog, at de radikale, ligesom de øvrige socialister, ikke anerkender den private ejendomsret.
Det er selvfølgelig den der ejer virksomheden, der bestemmer hvem der skal være i bestyrelsen.
Og for de børsnoterede virksomheder vil det sige aktionærerne.
Dem vil de radikale bestemme over.
Den rene kommunisme.
Hvor de menige medlemmer således ikke får deres vilje i kvote-sagen, fik de det til gengæld mht. Zenia Stampes genvalg som næstformand.
Helt i partiets nuværende ånd : En thirtysomething kvinde fra hovedstads-området istedet for en lidt ældre husmandssøn fra provinsen.
Med sit anstrengte forhold til ytringsfriheden, og hendes hang til at anmelde borgere for politisk ukorrekte udtalelser, skal der nok være endnu flere vælgere der flygter fra partiet.
Med de radikales meget røde og feministiske politik vil der desværre være kvindelige vælgere nok til at hive dem over spærregrænsen.
Men at mænd, der ikke er enten under åndssvageforsorgen eller under tøflen i hjemmet kan finde på at stemme på partiet, er en gåde.
Med den radikale folketingsgruppes holdning til kvote-ordningen, og deres arrogante attitude overfor de menige medlemmer, burde sagen være klar :
Sidste MAND lukker og slukker !
Ingen kommentarer:
Send en kommentar