Idag har Dansk Folkeparti foreslået, at man skal betale sin SU tilbage, hvis man lige efter endt uddannelse damper af til udlandet. Meningen er natruligvis, at de unges kommende arbejdsindtægter ikke skal gå statens næse forbi.
Forslaget er måske ikke så gennemtænkt i detaljer, men faktisk er det i sin grundsubstans rimeligt.
Når staten - dvs. landets skatteydere - smider penge ud til overforkælede unges S.U., så må det forventes, at der gives noget igen. Derfor er der en vis rimelighed i at forlange, at S.U. er betinget af en vis arbejdsindsats i Danmark efter endt gratis uddannelse.
DFs forslag burde blot være en smule anderledes. Man kunne forestille sig, at der slet ikke blev givet S.U., men derimod lavt forrentede lån, der så kunne eftergives, hvis man blev i Danmark et vist antal år.
Men uanset hvilken model, så er intentionen rigtig. Derfor er det komplet latterligt at se de "såkaldte" liberale unges reaktion. Hvis man vil se et eklatant eksempel på dobbeltmoral, så kan man i dagens debat på netavisen 180 grader se de unge jammerkommoder folde sig ud.
Det er på een gang tåkrummende og lattervækkende :
http://www.180grader.dk/Politik/df-vil-nu-ogsaa-lave-en-oekonomisk-berlin-mur
Til daglig er der ingen grænser for hvilke ydelser de vil have afskaffet (vel at mærke de ydelser de ikke selv nyder godt af). Men når det pludselig rammer deres egen pengepung, så får piben en anden lyd. Så tales der om en "Berlinmur omkring Danmark" og "DDR-tilstande". Det er ganske enkelt et ynkeligt skue. De er ikke et hak bedre end de "social-nassere" og "efterløns-parasitter" som de normalt bruger så meget af deres verbale krudt på.
De unge burde kunne indse rimeligheden i, at de ikke skal modtage offentlige midler uden at yde noget til gengæld. Der er ingen der spærrer dem inde som i DDR. De kan bare sige "Nej" til at modtage S.U.
De eneste der helt reelt er lukket inde på ægte DDR-vis, er bistandsklienterne, der ikke må forlade landet, og som udspioneres af danske stasi-folk rundt omkring i verden.
Dem bliver der kun sjældent gået i brechen for på 180 grader. Men nu er turen kommet til den forkælede del af ungdommen, og så vil jammeren og gråden ingen ende tage.
Alle er velkomne til at arbejde hvor de vil, men den der betaler musikken, bestemmer også hvad der skal spilles. Det er et liberalt princip. Hvis man vil være sin egen herre, må man også selv punge ud.
En debattør hævder, at det jo er hans egne forældre der har betalt hans S.U. over skattebilletten. Tja, kun delvist. Alle andre hårdtarbejdende danskere har også været med til at betale hans S.U.
Hvis de unge fjolser havde blot et minimum af begavelse og integritet, så ville de foreslå at SU blev afskaffet, og erstattet af lån. Men de vil have det bedste fra 2 modsatrettede verdener :
Fra liberalismen : Friheden til at arbejde hvor de vil.
Fra socialismen : Retten til at have sugerøret i statskassen uden medfølgende forpligtelser.
Nogle mener, at de har ret til et ungdomshus, uden at skulle yde noget til gengæld. Andre mener, at de har ret til en tårnhøj S.U. uden at yde noget til gengæld. Forskellen er principielt den samme.
Det er på tide, at nogen fortæller den egocentrerede, småt begavede ungdom, at man ikke både kan skide og slå på tromme på samme tid.
Forslaget er måske ikke så gennemtænkt i detaljer, men faktisk er det i sin grundsubstans rimeligt.
Når staten - dvs. landets skatteydere - smider penge ud til overforkælede unges S.U., så må det forventes, at der gives noget igen. Derfor er der en vis rimelighed i at forlange, at S.U. er betinget af en vis arbejdsindsats i Danmark efter endt gratis uddannelse.
DFs forslag burde blot være en smule anderledes. Man kunne forestille sig, at der slet ikke blev givet S.U., men derimod lavt forrentede lån, der så kunne eftergives, hvis man blev i Danmark et vist antal år.
Men uanset hvilken model, så er intentionen rigtig. Derfor er det komplet latterligt at se de "såkaldte" liberale unges reaktion. Hvis man vil se et eklatant eksempel på dobbeltmoral, så kan man i dagens debat på netavisen 180 grader se de unge jammerkommoder folde sig ud.
Det er på een gang tåkrummende og lattervækkende :
http://www.180grader.dk/Politik/df-vil-nu-ogsaa-lave-en-oekonomisk-berlin-mur
Til daglig er der ingen grænser for hvilke ydelser de vil have afskaffet (vel at mærke de ydelser de ikke selv nyder godt af). Men når det pludselig rammer deres egen pengepung, så får piben en anden lyd. Så tales der om en "Berlinmur omkring Danmark" og "DDR-tilstande". Det er ganske enkelt et ynkeligt skue. De er ikke et hak bedre end de "social-nassere" og "efterløns-parasitter" som de normalt bruger så meget af deres verbale krudt på.
De unge burde kunne indse rimeligheden i, at de ikke skal modtage offentlige midler uden at yde noget til gengæld. Der er ingen der spærrer dem inde som i DDR. De kan bare sige "Nej" til at modtage S.U.
De eneste der helt reelt er lukket inde på ægte DDR-vis, er bistandsklienterne, der ikke må forlade landet, og som udspioneres af danske stasi-folk rundt omkring i verden.
Dem bliver der kun sjældent gået i brechen for på 180 grader. Men nu er turen kommet til den forkælede del af ungdommen, og så vil jammeren og gråden ingen ende tage.
Alle er velkomne til at arbejde hvor de vil, men den der betaler musikken, bestemmer også hvad der skal spilles. Det er et liberalt princip. Hvis man vil være sin egen herre, må man også selv punge ud.
En debattør hævder, at det jo er hans egne forældre der har betalt hans S.U. over skattebilletten. Tja, kun delvist. Alle andre hårdtarbejdende danskere har også været med til at betale hans S.U.
Hvis de unge fjolser havde blot et minimum af begavelse og integritet, så ville de foreslå at SU blev afskaffet, og erstattet af lån. Men de vil have det bedste fra 2 modsatrettede verdener :
Fra liberalismen : Friheden til at arbejde hvor de vil.
Fra socialismen : Retten til at have sugerøret i statskassen uden medfølgende forpligtelser.
Nogle mener, at de har ret til et ungdomshus, uden at skulle yde noget til gengæld. Andre mener, at de har ret til en tårnhøj S.U. uden at yde noget til gengæld. Forskellen er principielt den samme.
Det er på tide, at nogen fortæller den egocentrerede, småt begavede ungdom, at man ikke både kan skide og slå på tromme på samme tid.
3 kommentarer:
Glimrende, Webmaster. Dobbeltmoralen hos de unge handelsskolelever på 180 er som de autonome psykopaters, når disse prædiker tolerance, mens de smadrer alt omkring sig.
Der er da også andre måder til at tjene lidt ekstra at studere for.
Send en kommentar