fredag den 31. december 2010

GODT OG GLÆDELIGT NYTÅR !



Vi ønsker hermed et godt og glædeligt nytår til alle frihedsorienterede mennesker, og god vind i kampen mod forbuds-tosserne i det nye år.

Her på redaktionen har vi holdt en kortere julepause, men har nu kridtet skoene til det nye år, der jo ikke blot bliver et valgår, men med garanti vil rumme ligeså store udfordringer og irritations-momenter som 2010.

Kampen mod formynderiet, forbudsiveren og åndsformørkelsen, er en evig kamp, der skal kæmpes år efter år, dag efter dag. Vi har ikke nomineret nogen kandidater til årets "nytårstorsk" "jubelidiot" eller "møgsvin", for der er så mange at tage af, at man næppe ved hvor man skal begynde. Dette vil vi råde bod på :

I det kommende år vil vi kåre 3 personer hver måned, som hhv. "månedens fjols", "månedens forbuds-nar" og "månedens frihedskæmper". De vil så ved årets slutning blive sat til afstemning, så vi kan kåre årets person i alle 3 kategorier.


Julen er en god tid, ikke mindst fordi det meste politiske snik-snak er trængt i baggrunden i medierne, og folks lyst til at beskæftige sig med andre sysler er i højsædet. Det skaber et tiltrængt pusterum, ligesom den kollektive nedsmeltning der opleves i sommemånederne, hvor Folketinget er på en af sine utallige lange ferier. Det er et godt frikvarter fra alt det politiske ævl og kævl der på den lange bane jo alligevel ikke ændrer noget til det bedre.

Nu kan vi så se frem til et år der står i valgets tegn. Valgets udfald er os ret ligegyldigt, fordi et regeringsskifte stort set vil være den samme vin på en ny flaske. Var der blot tale om et rent personspøgsmål, er vi ikke i tvivl om, at Løkke klart er at foretrække fremfor den populistiske og opportunistiske Helle Thorning, der skamløst indrettter sin politik efter det, der kan gøre hende til statsminister. For det at blive statsminister er reelt hendes eneste projekt.


Men mht. den politik der vil blive ført, vil det være stort set det samme. Forbud, påbud, overvågning, barnepige-formynderi, økonomisk uansvarlighed, skatteplynring, krigsførelse i Afganistan, miljøflipperi, ungdoms-fascisme, ligestillings-fundementalisme og et "Jawohl" til alt hvad der kommer fra EU. Måske blot 10 % værre end med den nuværende regering.


Derfor kommer valget til at dreje sig mere om personer og smarte fraser, end egentlig vilje til forandringer. Liberal Alliance var årets bud på en tiltrængt fornyelse. Problemet er, at partiet er ved at sejre sig ihjel. Det ville have været bedre, om partiet fik 4 mandater ved næste valg, som var de AFGØRENDE mandater, fremfor at de måske får 20 mandater. For jo større et parti bliver, des mere udvandet bliver deres politik. Venstre er et godt eksempel herpå, men nu hævner det sig, og vælgerne er begyndt at flygte.


Liberal Alliance er nu så store, at de tiltrækker en masse karriere-politikere og lykkeriddere, der ikke reelt brænder for den frihedsorienterede sag, men bare vil være med hvor det sner. Partiets tvivlsomme kandidatliste der bla. tæller den venstreorienterede Mette Bock, den radikale Merete Riisager, sportsmanden Joakim B. Olsen, og den poppede litterat, Anna Sophia Hermansen, taler sit tydelige sprog. B

Det var ikke folk der var med i partiets pionertid, hvor meningsmålinger konstant dømte partie ude, og Henrik Qvortrup var villig til at æde sin gamle hat hvis det klarede spæregrænsen. Men nu er de kommet rendende hvor det pludselig ser lyst ud, og det er de jo bestemt ikke ene om. Derfor kan man frygte, at partiets klare og skarpe frihedsorienterede profil vil blive neddroslet for at få flere midtervælgere ind i folden, og dermed flere pladser på tinge til karriere-poppede mennesker.


Denne udvikling er selvfølgelig på lang sigt noget skidt. Paradoksalt nok kan det blive en fordel for de konservative, at de ser ud til at blive halveret. Det vil betyde, at kun de ægte konservative bliver tilbage, og at unge hjernetomme karriere-politikere holder sig væk. Dette vil kunne give partiet en skarpere profil, som især kan udfolde sig i rollen som oppositionsparti. Ønsker man Det konservative Folkeparti noget godt på længere sigt, (og det gør vi faktisk), så må man ønske for dem at de kommer helt ned i møget denne gang. Så vil de kunne rejse sig som en Fugl Fønix ved valget i 2015.

Vi skriver helt bevidst "Valget i 2015". For man kan ligesågodt indstille sig på, at valg er noget enhver siddende regering ønsker hen hvor peberet gror. Var det ikke for Grundlovens påbud om at der skulle udskrives valg hvert 4. år, så ville Løkke ikke udskrive valg hverken i 2011, 2012, 2013, 2014 eller nogensinde, med mindre at meningsmålingerne så helt sikre ud. Det samme gælder Helle Thorning.


Vælgerangsten er følgesvend for enhver magtliderlig taburet-klæber. Derfor er det også så trist, at danske vælgere ikke sørger for at der bliver muget ordentligt ud, når de een gang hvert 4. år endelig får chancen for at udtrykke deres mening.

"Det er svært at spå, især om fremtiden", sagde Storm P. Og der kommer sandsynligvis til at ske en række ubehagelige ting i det nye år, som måske vil sætte det kommende folketingsvalg fuldkommen i skyggen.


Vi håber det bedste, men frygter det værste.

tirsdag den 7. december 2010

Undervisningsministeren : 16+15=33 !!

Er ovenstående regnestykke mon også for svært for undervisningsministeren ?

En ny Pisa-undersøgelse placerer atter engang Danmark på en ydmygende bundplads.
At den danske ungdom både er uvidende og fordummet er ikke noget nyt. Men hvad kan den være andet, når vi regeres af en flok mennekser, der skal have både sko og strømper af, hver gang de skal tælle til 20 ?

Da undervisningsminister Tina Nedergaard skulle kommentere det pinlige resultat, kom hun ufrivilligt til at afsløre, hvor en del af problemet ligger. Hun forsøgte at forklare, at hvis man slog 2 klasser sammen, bestående af 15 og 16 børn, så havde man 2 lærere til 33 børn !!

Det er intet mindre end imponerende, at landets undervisningsminister ikke magter selv det mindste additionsstykke, der forventeligt burde kunne klares af en elev i 7-års alderen.
Hvordan kan de ansvarlige politikere tillade sig at være forargede over niveauet i skolerne, når de selv er så fagligt ringe ?

Tina Nedergaard er ikke det eneste eksempel. Masser af især yngre ministre har flere gange vist at de hverken mestrer sproget eller den lille tabel, og de har ofte afsløret en enestående uvidenhed indenfor de mest basale emner.

Problemet er, at Danmark har for mange unge ministre. De der idag er under 45, er de sørgelige produkter af den flippede lallepædagogik, der for alvor tog fart i løbet af 70erne. Det er ganske vist synd for dem at de er ofre for 68ernes eksperimenter, men det nytter ikke noget at det er dem der skal stå i spidsen for landets ledelse. Og da slet ikke som undervisningsministre. Det hverv må gives til en ældre erfaren person, der er i besiddelse af de mest elementære kundskaber.
.
Det eneste positive der er at sige i denne forbindelse er, at så længe Tina Nedergaard er minister, så undgår poderne måske i det mindste at få direkte fejlagtige informationer i undervisningen. Hun er nemlig også uddannet folkeskolelærer !
Men at man overhovedet kan være folkeskolelærer og tillige underviningsminister uden at kunne regne, det er alarmerende.

Måske er det på tide at lave en Pisa-undersøgelse på politikerne, der har så travlt med at behandle os som pattebørn, administrere vores penge og vores frihed, og fortælle os hvordan vi skal leve.