lørdag den 29. september 2007

Det Konservative Folkeparti - ikke så konservative at det gør noget !

Af hensyn til den "Reelle" ligestilling, vil Pia Christmas-Møller sende fædre på barsel !


Da grundlovsændringen i 1915 blev gennemført, og kvinderne til stor ulykke for landet fik stemmeret, måtte også det gamle parti Højre tilpasse sig en ny virkelighed. Det blev til en navne- og partiændring, så det var nat med Højre, og dag for Det Konservative Folkeparti.

Partiet, der igennem det meste af det 20. århundrede var et godt og hæderligt parti, som man kunne være bekendt at stemme på, er idag kun en skygge af sig selv. Man har tilpasset sig tidens modeluner, hvilket jo netop ikke er specielt konservativt. Nu lefles der for kvinderne, børnefamilierne og velfærdsnarkomanerne, hvorimod Gud, konge og fædreland er udskiftet med materialisme, overvågningssamfund og EU-begejstring. Partiet har dog indtil nu formået at være lidt mindre ringe end så mange andre ringe partier, men det synes at være slut nu.

Partiets formand føler at han har vundet en stuhr-stuhr sejr ved at få gennemført nogle skattelettelser der er så mikroskopiske, at de næppe kan give gennemsnitsdanskeren mere end en flødekaramel ekstra om dagen. Blandt andet stiger prisen på el. Ikke blot på forbruget, men også på målerafgifter. Det var den skattelettelse ! Og de "Store" skattelettelser skal nok trække udenlandske eksperter til Danmark, og danskerne vil selvfølgelig nu knokle en vis legemsdel ud af bukserne. HA ! Tror de selv på det i Det Konservative Folkeparti ?

Fra formanden forlyder det, at man nu ikke længere vil tale om skattelettelser, men om "Værdier". Værdier er hvad bla. Pia Christmas-Møller taler om, når hun flirter med det gamle venstrefløjssynspunkt, at fædre indirekte skal tvinges på barsel, ved at man ganske enkelt vil øremærke en del af orloven til fædre.

Udover det forkastelige i, at nybagte forældre kan rende rundt derhjemme og dandere den for andres penge, blot fordi de har sat et barn i verden, så er det bestemt ikke konservativt tankegods at ville blande sig i, hvordan en familie vælger at administrere den tildelte barselsorlov. Det hele sker selvfølgelig i "Ligestillingens" navn. Manden skal tvinges til at gå hjemme, hvis han ikke selv kan finde ud af det, så kvinderne kan drøne rundt og realisere sig selv i det pulserende arbejdsliv.

Nu forventer vi, at de konservatives næste ide bliver, at mændene også skal tvinges til at gå til fødselsforberedelse, og ligge i en gymnastiksal og solidaritetsstønne sammen med kvindfolkene. Den var næppe gået under Estrup, den bedste leder landet til dato har haft.

Ligestillings-fundamentalismen rider idag samfundet som en mare. Feministerne er næppe tilfredse, før der er opnået resultatlighed på samtlige punkter, hvor det er til gavn for kvinderne. Man vil have minimum 50 % kvindelige ledere, forskere, ministre, læger, borgmestre osv. Skal dette realiseres, kan det kun ske ved at man sænker niveauet på eksempelvis en række uddannelser, som påvist af den begavede Helmut Nyborg, feministernes hadeobjekt.

Ligestillingssnakken klinger hult, da den foregår på kvindernes præmisser. Var ønsket om ligestilling reel, burde man også interessere sig for emner, hvor mændene er forfordelte. Eksempelvis er et stort flertal af de indsatte i landets fængsler mænd. Derimod er det kun en fåtal af mændene der får forældremyndigheden over deres børn i skilsmissesager. Feministerne er heller ikke sønderligt interesserede i den triste kendsgerning, at mænd i gennemsnit lever 6 år kortere end kvinder.

Noget af det mest kønsdiskriminerende er værnepligten. Kun mænd har pligt til at forsvare Danmark. Skal værnepligten forsvares, skal kvinderne også tvinges i trøjen. Ellers er der ikke reel ligestilling. Og mener man det med kønskvotering alvorligt, så skal det også gælde i landets fængsler. Dermed skal en masse mænd løslades, og deres pladser skal overtages af kvinder, således, at 50% af landets indsatte er kvinder.

Sådan spiller klaveret selvfølgelig ikke hos de feminine ligestillings-fascister, og derfor har de selvfølgelig ikke det mindste krav på at blive taget alvorligt.

De konservatives holdning til barselsorloven indeholder således 3 tåkrummende elementer :

Man finder det i orden, at forældre holder orlov for andres penge.

Man ønsker at staten skal blande sig i, hvem det holder orloven.

Man er hoppet med på den latterlige ligestillingsvogn.

Det konservative landsrådsmøde i weekenden bliver vel også nødt til at vægte disse "Værdier" højt, så man hurtigst muligt kan glemme den syngende lussing man fik af DF i skattesagen.

Godt landsråd !



Estrup - et mandfolk, fra den gang der var konservative hædersmænd til !

fredag den 28. september 2007

Dansk politik er og bliver en ren farce !

Louise Frevert : CDs nye trumfkort !



Man undres dagligt over det danske folkestyre i funktion. Efterhånden er det ligemeget HVAD man mener, ja - faktisk skal man helst ikke mene ret meget om noget. Ny Alliances store tilslutning tidligere på året viste med al ønskelig tydelighed, at man sagtens kan få stor opbakning uden at have ret mange konkrete holdninger og løsningsmodeller at byde på.

Politikerne skifter side som vinden blæser. Især var det seneste kommunalvalg en skandale. Flere byrådsmedlemmer skiftede parti eller side på selve valgnatten for at mele deres egen kage. Det er dog ikke kun de enkelte politikere der har vores foragt, men også partierne. De tager gerne med kyshånd imod nye medlemmer, uanset hvad deres baggrund så end er.

Et absurd eksempel er, at de konservative kan have en retsordfører, der i sin tid som medlem af Fremskridtspartiet udtalte sig positivt for indførelsen af dødsstraf, og erklærede sig som tilhænger af fri heroin. Derudover havde han sagt, at afviste asylansøgere skulle smides ud med faldskærm, og EU - som de konservative er så store tilhængere af, at man smed den dygtige Frank Dahlgaard ud - havde den tidligere fremskridtsmand været modstander af. Men når man kan få nye venner ind i kredsen, så bider de fleste partier hovedet af al skam, og siger velkommen i klubben.

Seneste eksempel er Centrumdemokraterne. Dette lille latterlige parti, der ikke har kinamandschance for at klare spærregrænsen ved næste valg, har nu med kyshånd taget imod Louise Frevert, der mildest talt har stået for en anden politik end den der har kendetegnet CD. Men hvad betyder holdninger, når man kan få en appelsin i sin turban ?

Louise Frevert var først indvalgt i Københavns Borgerrepræsentation for Det Konservative Folkeparti, men skiftede så til DF, og tog frækt sit mandat med sig, og efterlod de konservative vælgere med en lang næse. Senere blev hun indvalgt i folketinget for DF, men forlod partiet efter nogle krasbørstige udtalelser og interne uoverensstemmelser. Nu har hun så, til stor undren for mange, meldt sig under CDs faner. Det sidste vil vi ikke bebrejde Louise Frevert, for hun har næppe nogen stor personlig vinding ved partiskiftet. Kun hvis CD kommer i folketinget ville hun have fordel af det, men det sker tidligst når der er to torsdage i en uge. Faktisk er tilslutningen til CD så lav, at Frevert ville have større chancer som løsgænger.

Meget dårligt kan der siges om CD, og meget dårligt SKAL der siges. Een ting er, at partiet har hyldet skatteplyndringen, formynderiet, masseindvandringen og EU. Fred være med det, for dermed MENTE partiet da i det mindste noget, modsat så mange andre. Men at man er så sulten efter atter at være på tinge, at man nu kan acceptere en frontfigur, der stort set har ment det modsatte af hvad man selv tidligere har gået til valg på, det er ganske enkelt for ynkeligt. De få potentielle vælgere, som CD eventuelt havde tilbage, må da flygte skrigende bort, og de der er enige i Louise Frevert kan jo få den ægte vare hos DF, og dermed undgå det stemmespild, som et kryds ved CD vil være. Kun mht. synet på erhvervslivet og skolepolitikken kan vi se, at Louise Frevert og CD har et fælles tankegods. Ellers er det svært at se, hvordan CD og Louise Frevets holdninger kan gå i hak. CD har dermed valgt at overgive sig til den endegyldige oppurtunisme, og må sande, at kan man ikke få den man elsker, må man elske den man kan få

Når den danske folkekirke kan have en præst der ikke tror på Gud, så kan CD vel også have en frontfigur, der ikke tror på hverken EUs eller indvandringens velsignelser !

mandag den 24. september 2007

Ytringsfriheden trues fra flere sider !

Debatter skal vindes på argumenter, ikke på at hive folk for retten i tide og utide
.
.
Idag har statsadvokaten besluttet, at der ikke skal rejses tiltale mod 3 medlemmer af Dansk Folkeparti for såkaldte "racistiske" udtalelser.
Mogens Camre, Morten Messeschimdt og Søren Krarup havde bla. sammenlignet Koranen med Mein Kampf og tørklæder med hagekors.
.
Uden at forholde os til det politiske indhold af disse udtalelser, opfatter vi statsadvokatens beslutning som glædelig.
Ytringfriheden er disse år under hårdt pres, og adskillige - ikke mindst kulturradikale, muslimer og venstreorienterede - ønsker at begrænse den, når talen falder på muslimer, islam og Danmarks fremtid.
.
Her i partiet vender vi os skarpt mod alle bestræbelser på at begrænse ytringsfriheden for hvem som helst.
Man skal ikke hive folk i retten, fordi de kommer med nogle udtalelser man tilfældigvis ikke bryder sig om.
Det virker ynkeligt at man anmelder politiske modstandere til politiet, fremfor at imødegå deres udtalelser med lødig argumentation.
Hvis de 3 ovennævnte herres udtalelser er så forkerte, så burde det jo være en let sag at modargumentere, fremfor at rende til Big Brother og råbe : "MOAR - HAN SLÅÅÅÅR !".
.
Sidstnævnte gør Dokumentetions- og Rådgivnings Centeret for Racediskrimination. De bruger deres kræfter på i tide og utide at hive hæderlige landsmænd for retten, efter at have siddet med en lup for at finde ud af, om en eller anden tåbelig FN-paragraf er blevet overtrådt.
Så giver de pokker i ytringsfriheden.
.
Det er iøvrigt problematisk konstant at råbe "Ulven kommer" når der ingen er, for den dag der kommer en eklatant eksempel på racidiskrimination i landet, så er der måske ingen der gider at høre på dem mere.
Selvfølgelig forekommer der ubehagelige eksempler på fremmedhad i såvel Danmark som alle andre steder på kloden. Ikke blot i form af ytringer, men også handlinger.
Det er vigtigt netop at skelne ytringer og handlinger.
.
Man bør ikke forbyde folk at sige hvad de mener, så længe ytringerne ikke indeholder trusler på andres liv og lemmer, eller opfordring til andre om at begå vold og chikane.
Sidsnævnte er naturligvis en sag for domstolene, ligesom fysiske overgreb eller diskrimination i det offentlige rum.

Grundlovens paragraf 77 siger netop, at borgeren har ytringsfrihed med ansvar overfor domstolene. Men her tænkes næppe på "Ubehagelige" ytringer i almindelighed, men netop ytringer der opildner til vold.

Det er denne paragraf som bla. Dokumentations- og Rådívningscenteret for racediskrimination prøver at bøje efter forgodtbefindende. Det skal de ikke få lov til. Vi vil værne om denne grundlovsparagraf, hvorimod vil vil smide paragraf 266b - det såkaldte racismeparagraf - på møddingen, da den undergraver grundlovens bestemmelser.

Tænk, hvis det skulle lykkes dette latterlige center at lukke munden på deres politiske modstandere. Så ville man jo blive arbejdsløse, eller skulle finde nogle andre kritiske røster at forfølge.

Da det danske arbejdsmarked sukker efter arbejdskraft, vil vi foreslå, at dette - i bedste fald ligegyldige - center nedlægges, og at dets ansatte, der lever af at søge ytringsfriheden begrænset og chikanere deres medborgere, overflyttes til produktivt og mere samfundsnyttigt arbejde.

Midt i glæden over at statsadvokaten har valgt at afvise anmeldelsen, dels af hensyn til ytringfriheden, dels fordi den er det rene pjat, og alene en gang beskæftigelsesterapi for mennesker der altid ser splinten i andres øjne, så er det ikke betryggende, at en anden begrundelse for afvisningen er, at politikere har en mere udstrakt ytringsfrihed end andre.

Hvorfor har de dog det ? Ytringsfriheden bør alle jo have i så udstrakt grad som muligt. HVIS man ønsker at forbyde visse ytringer, fordi de anses som farlige, burde politikerne i så fald have MINDRE ytringsfrihed, fordi de har langt lettere ved at komme i medierne med deres budskaber end mening mand. En politiker, hvis budskab når ud til flere millioner af mennekser, vil selvfølgelig have større vægt, end en borgers læserbrev i den lokale avis, og dermed også være mere "Farligt". At den menige borger kan retsforfølges for en ytring, som en politiker gerne må fremføre, er NETOP diskrimination, og et eksempel på, at vi ikke er lige for loven.

Hvis Dokumentations- og Rådgivningscenteret tog deres opgave alvorligt, ville her måske være en sag med lidt mere kød på, end deres evige racismesnak.

Disse tre herrer sørger for at holde en masse tåbelige politianmeldere travlt beskæftigede, og sørger med deres udtalelser for, at godhedsindustrien og venstrefløjen aldrig kommer til at kede sig !





søndag den 23. september 2007

"Jødetesten" - et gennemført plat og usagligt venstreorienteret kneb !

Når vi hører ordet "Jødetest" gør vi som Clint : Vi afsikrer omgående vores revolver !


Fra venstrefløjen lyder det ofte, at højrefløjen stigmatiserer andre grupper, og forplumrer den offentlige debat.
Dermed kaster man sten fra det glashus, som man selv befinder sig i, for mere stigmatiserende udtalelser end venstrefløjens, skal man lede meget længe efter.

Et af tidens sproglige modeluner, er den såkaldte "Jødetest", som anvendes hyppigt af såvel de venstreorienterede som de kulturadikale.
Adskillige debattører fører sig frem med denne retoriske plathed, som om at den havde nogen som helst værdi.

Jødetesten er brugt i forbindelse med omtalen af muslimer og islam. "Prøv at bytte "Muslim" eller "Islam" ud med "Jøde", og hør selv hvor fæle udtalelserne kommer til at lyde", fremføres det med en vægt, som havde disse sproglige fidusmagere fundet de vises sten.

Men jødetesten holder ikke vand. Tværtimod kan den vendes mod sig selv, så den derved fremstår som den tåbelighed den er.
Bortset fra det ganske ulækre i, at nogen føler sig kaldet til at tage jøderne som gidsler i deres forsvar for islam, så er jødetestens præmis ganske enkelt uholdbar.
Den fordrer nemlig, at man kan sidestille jøder og jødedom, med muslimer og islam. Man skal være umanerligt uvidende eller ubegavet for at drage en sådan sammenligning.

Næsten alle er enige om, at jøderne har lidt en forfærdelig skæbne under 2. verdenskrig, og derfor vil alle grupper, der angribes og derefter byttes ud med ordet "jøde" kunne påkalde sympati. Smart, men ganske enkelt useriøst, for ikke at sige : Goebbelsk !

Prøv fx. at bytte ordet "Kriminelle" ud med "Jøder". I såfald vil den danske justitsminister have sagt noget i retning af, at der skal føres en nul-tolerance politik overfor jøder, og at flere jøder skal sættes i fængsel.
Ligesåvel som venstrefløjen gennem jødetesten kan miskreditere islam-kritikere, således kan testen altså også gøre Lene Espersen udtalelser aldeles suspekte.
Således kan jødetesten stigmatisere hvem som helt som værende skingrende psykopat.

Man kan også vende testen om på en anden måde. Man kan tage en gruppe, som stort set alle tager afstand fra : Nazister.
Hvis man ønsker at miskreditere en debattør, der tager en eller anden gruppe i forsvar, så laver man bare en "Nazitest".

Se fx. hvad der sker, hvis man i Internationale Socialisters forsvar for muslimer, bytter ordet "Muslim" ud med ordet "Nazist" :

"Kun en meget lille del tilhører de mere privilegerede lag af erhvervsfolk, politikere eller er kendt i medierne. Nazister kan vindes til socialisme og anti-imperialisme ligesom alle mulige andre.
Og hvis venstrefløjen skal blive en stærkere kraft og have en større social sammensætning, skal den både kunne skabe fælles bevægelser sammen med nazister, men også rekruttere mange af dem til socialistisk organisering.
Alle nazister er hårdt ramt af regeringens racisme og nedskæringer. Men nazister er derudover også ramt på „identiteten“.

De bliver gjort til syndebukke for alverdens ondskab. Så snart en nazistisk gruppe et eller andet sted i verden har gjort noget angribeligt, stilles der straks krav om, at „det nazistiske samfund“ må tage afstand".

OG VIDERE :

"Forsvaret for nazisterne som beskrevet indtil nu vil mange humanister være enige med os i. Men det er for os ikke kun en demokratisk pligt at bekæmpe hetzen.
Som socialister har vi en særlig pligt til at gøre kampen mod nazi-hetzen til en del af en fælles kamp mod systemet. I stedet for at skubbe nazister væk og overlade dem til reaktionære kræfter, må venstrefløjen stå sammen med nazisterne.
I virkelighedens verden er de færreste nazister reaktionære".


Ovenstående illustration viser med al ønskelig tydelighed, hvor idiotisk "Jødetesten" er, og at ingen seriøs debattør burde anvende den.
Ja - faktisk har enhver der anvender den, afskåret sig selv fra at blive taget seriøst.

Det er derfor beskæmmende at se, hvor mange der i den offentlige debat gør brug af denne retoriske plathed.
Ingen nævnt, og absolut ingen glemt !



Prøv "Nazitesten" og find ud af hvor intetsigende "Jødetesten" er !

fredag den 21. september 2007

Det repræsentative demokrati er i krise !

Strejk, lav blokader, demonstrer eller lav voldelige aktioner, så får du nok din vilje !

.

Der er i disse år ved at udvikle sig den for demokratiet så triste tendens, at hvis man vil have sin vilje, så skal man råbe op eller ligefrem ty til ulovligheder.

Det seneste eksempel er forældreblokaderne ved en række daginstitutioner. Uanset om forældrenes krav er rimelige eller ej (hvilket de ikke er), så er det ganske enkelt skandaløst, at politikerne nu har bøjet sig, og kommer rendende med en ekstra pose penge.

Selvfølgelig skal politikerne lytte til borgerne, og eventuelt også skifte mening. Men det skal ske på grundlag af saglige argumenter fra de utilfredse, og ikke ved udenomsparlamentariske metoder.

Problemet er nemlig, at såfremt man rækker fanden en lillefinger, vil han hurtigt æde hele hånden. Man vil ganske enkelt med denne slappe eftergivenhed signalere, at der skal ulovligheder til, såfremt man ønsker at fremme et mål.

Dette finder vi ganske uacceptabelt. Det betyder nemlig, at de der går den reglementerede vej, og gennem borgermøder, læserbreve, indsigelser o.lign. kommer langt bag i køen hos de vage og populistiske politikere, og så har man indledt den onde spiral der fører til flere ulovlige strejker, blokader og ligefrem voldelige aktioner.

Da bøllerne på Nørrebro for et par uger siden hærgede løs, mente venstrefløjspartierne, at NU måtte de altså have et nyt ungdomshus, og desværre er dette ikke et enkeltstående tilfælde. Mange politikere bøjer sig alt for let for den slags pøbelvælde, hvilket er en bombe under det repræsentative demokrati.

Det repræsentative demokrati hævdes at have den fordel fremfor det direkte, at befolkningen vælger en linie og nogle politikere de har tillid til, hvorefter politikerne træffer de konkrete beslutninger. Fordelen skulle være at hindre populisme og højtråbende særinteresser i at tage styringen, fordi politikerne menes at være istand til at skære igennem og træffe upopulære beslutninger udfra en helhedsbetragtning.

Når politikeren - som der er mange triste eksempler på - ikke er denne opgave voken, så smuldrer også argumentet for det repræsentative demokratis berettigelse. Så kan der ligesågodt indføres direkte demokrati, hvor alle enkeltsager kommer til afstemning. Den ny teknologi, som fx. internet og SMSer vil gøre det let og billigt at holde den slags afstemninger.

Det er paradoksalt at se, at politikerne ikke har noget imod at lade sig styre rundt af utilfredse borgere, når det gælder om at smide skatteborgernes penge ud til højre og venstre, lige ned i lommerne på højtråbende dovendidrikker, når de samtidig i fx. EU-spørgsmål ryster i bukserne for at spørge om folkets mening. Det er tragikomisk, at man åbenbart mener, at man er kompetente nok til at afgøre Danmarks fremtid og lægge dets skæbne i hånden på EU, når man samtidig ikke formår at styre en lille flok forkælede forældre på en halv tønde land.


Hvem sagde at pennen var stærkere end sværdet ? Det gælder åbenbart ikke her til lands !




torsdag den 20. september 2007

Kristendemokraterne på korstog mod den indre svinehund

Kristendemokraterne til kamp mod udanske værdier og svinehunde

Kristendemokraterne, der p.t. henslæber en politisk tilværelse på den triste side af spærregrænsen, ligger i respirator og forsøger at komme til hægterne.
Hvis patienten inden det kommende valg erklæres for hjernedød, kan dens få vælgere og mærkesager muligvis transplanteres til andre partier, fx. Ny "Ali"-ance !
Det kan jo være svært at komme til hægterne, når man både savner politiske personligheder, og en politik i det hele taget.
Således har man skippet sin gamle mærkesag : Modstanden mod abort.

Derfor bliver man nu nødt til at finde noget andet af være forarget over, så hvorfor ikke trække den gamle krikke af stalden der hedder : Afstandtagen til Dansk Folkeparti.
Det er jo en opskrift som bla. Ny Alilance foreløbig har haft en vis succes med, hvorimod Nyrup ikke slap så godt fra at tale om hvem der var stuerene, og hvem der ikke var.

Hvad skulle hele det hellige kor af selvgode mennesker dog gøre uden DF ? For uden dette parti ville man være nødt til at finde nogle andre at skyde på for at holde på publikum.
Men at føre politik på at lægge afstand til andres politik, fremfor selv at diske op med nogle ideer, det kan umuligt holde i længden.

Man mener at DF misbruger de danske værdier til at køre en hadekampagne.
Det er Kristendemokraterne ikke ene om at mene, men det kunne være mere interessant at vide, hvad de selv betragter som "Danske værdier".
Er det blot de værdier som man selv har ? Og er disse i så fald specielt danske ?
Dette kunne vi godt tænke os at få svar på, ligesom det også kunne være rart at vide hvad der ligger bar udtrykket, at noget er "Udansk". Hvad er det ? Og hvor ligger Udanmark ?

Kristendemokraterne hævder, at DF taler til "Den indre svinehund".
Her i partiet bryder vi os ikke om hunde. Faktisk ønsker vi at det bliver gjort forbudt at holde hund. Alene synet af en hund kan få det til at vende sig i os. De dominerer gader og stræder, hvor de larmer og grisser til, hvis de da ikke ligefrem overfalder og bider sagesløse mennesker, og deres ejere opfører sig som om de ejer hele det offentlige rum.

Kun en hunderace kan vi lide, nemlig "Den indre svinehund". Selvom det er den mest udbredte hund i Danmark, er den ugle set.
Det nærmer sig faktisk dyrplageri, at den kun må luftes når der er valg. Tænk hvis andre hunde skulle gå og holde sig i årevis.
Ligeledes får vi konstant at vide, at man ikke må give næring til den indre svinehund. Hvor er landets dyreværnsforeninger henne ?

Så når statsministeren langt om længe trykker på valgknappen, er det klart, at svinehunden både er trængende og sulten, begge dele mere end godt er.
Det er den ikke fordi den er værre end andre hunderacer, men fordi hele den samlede flok af godhedsapostle nægter hunden dens mest basale rettigheder, som fx. at komme ud engang imellem, og få lidt ekstra næring.

Det bliver spændende om Kristendemokraterne kan stoppe de mange svinehunde på valgdagen.
Det lader sig næppe gøre alene ved at partiets få medlemmer udruster sig med en hundeproppistol foran valgstederne.
De må hellere i god tid træffe en aftale med den fra TV så berømte hundepsykolog, Amdi Wowsjawski, så han måske kan få svinehundene til at opføre sig ordentligt.
Han bruger jo en god teknik, såsom :

"Svinehund, hold din mund ! Svinehund, hold din mund. Pu-haaaaaa!


Må man tage svinehunden med sig ind i himlen ?
Næppe hvis det står til Kristendemokarterne.
Svinehund ! Du skal blive hjemme ! Pu-haa !

Nu hyler de forkælede forældre atter op

Nu jamrer velfærdsjunkierne endnu engang. Hvad med om de selv betalte for deres børn, fremfor at sende regningen videre til andre ?



Der er snart ingen grænser for flæberiet og egoismen i dette lille klynkeland.
Nu skal vi atter være vidner til utilfredse forældre, der ikke kan bære at der bliver "skåret ned" på lige netop deres særinteresseområde.

Lige netop børnefamilierne burde klappe i, for der findes næppe magen til forkælet gruppe i samfundet, og næppe nogen vælgergruppe som der fra politisk hold lefles SÅ meget for.
Alligevel fortsætter jammeren med uformindsket styrke.
Forældrene mener åbenbart, at det er samfundets - og dermed de barnløse skatteyderes - pligt at sørge for dem og deres dumme unger, som de forøvrigt selv har valgt at sætte i verden.

Hvis man ikke ønsker at blive hjemme og passe sine børn og således leve af een indtægt, men istedet vægter karriere og materielle goder, så burde man enten fravælge at få børn, eller anstændigvis selv betale for podernes pasning.
Ligeledes kan det da heller ikke være et samfundsanliggende at underholde familierne på andre måder, fx. gennem børnecheck og bespisning i institutioner.
Forældrene må selv betale hvad det koster.

Man er utilfreds med to ting : Institutionerne er for dyre, og de er underbemandede.
Sidstnævnte kan der rådes bod på.
Hvis man indførte FULD EGENBETALING, ville der også komme bedre service. For man ville lægge sine penge hvor kvaliteten var bedst, med mindre at man var mere interesseret i en billig og dårlig løsning.
Mht. at institutionerne er underbemandede, så afhænger alt jo af øjnene der ser.
Det er da muligt, at forælderne ønsker at der var ansat 5 pædagoger pr. barn, men de glemmer helt at spørge, om det er rimeligt at kræve uhæmmet ind på skattetydernes regning.

Man glemmer ligeledes at spørge sig selv, hvor kommunerne skal få pengene fra. Skal de tages fra skolerne ? Fra hjemmehjælpen ?
Det er jo ganske gratis bare at stå og kræve ind.

Minsandten om ikke Ritt Bjerregaard nu er villig til at komme de vrede forældre i møde, og dermed signalere, at blokader og demonstrationer betaler sig.
40 millioner har hun foreløbig tilbudt, men det er ikke nok for de utilfredse velfærdsjunkier.
De vil have mere, vil de !

Såfremt vi levede i et retssamfund, ville alle blokaderne blive hævet øjeblikkeligt.
De forældre der er utilfredse med de offentlige tilbud, kan vælge en privat pasningsordning, eller blive hjemme.
Det sidste ville deres børn iøvrigt have godt af.



Nu må det være nok med alle de blokader. Frem med vandvognen

En stor tak til Faderhuset og Ruth Evensen

Knud Foldschack føler sig til grin - det har han været længe


Faderhuset har besluttet at sælge deres grund for 15 millioner kroner.
Det er de i deres gode ret til.
De er ligeledes i deres gode ret til at bestemme HVEM de sælger til. Det sidste er åbenbart faldet flere for brystet.
Københavns overborgmester, Ritt Bjerregaard, kalder det "En mærkværdig beslutning".
.
Vi spørger : Hvad i alverden bilder overborgmesteren sig ind ? Hvad rager det hende, hvem man sælger sin grund til ?
Hvad ville Ritt Bjerregaard sige til, at politikere begyndte at blande sig i, hvem hun selv solgte sine ejendele til ?
.
Også manden der stod i spidsen for den fond, der ville købe grunden og huset til brugerne, er rystet og forundret.
Han erklærer, at han føler sig til grin.
Det mener vi dog at han og fonden har været længe. Tænk at lægge så mange kræfter i at forære en flok bøller og halvhjerner et hus, når der er så mange andre problemer der trænger til at blive løst.
.
Men modsat Ritt Bjerregaad, vil vi ikke blande os i hvad andre bruger deres midler til, det må de jo selv om. Og synes fonden, at ungdomshusets brugere er værd at bruge penge på, så fred være med det.
.
Det er ubehageligt at se, hvordan mange forsøger at undergrave os mistænkeligegøre den private ejendomsret.
Faderhuset har ærligt og redeligt betalt for huset og grunden, og dermed er den deres, og beslutningen om hvorvidt de vil sælge den og til hvem er ligeledes deres.
.
Foldschack jamrer iøvrigt over, at alle de ressourcer man har brugt på politiets arbejde i forbindels med bølleoptøjerne, kunne have været undgået, såfremt at Faderhuset havde solgt til hans fond.
Dermed giver han frækt indiretke Faderhuset skylden for de unges optøjer, ildspåsættelser, vold og hærværk. Et gammelt venstreorienteret trick. Det er altid NOGLE ANDRES skyld.
En logik der kan føre ud i de mest absurde konklusioner, for så kan man jo hævde hvad som helst, fx. at racismen i 60ernes Alabama i virkeligheden var de sortes skyld, blot ved deres tilstedeværelse, eller at terrorbombningerne i New York og London slet ikke var fanatikernes skyld, men Vestens egen skyld. Sidstnævnte er faktisk hævdet af den svenske forfatter Jan Gillou.
.
Herfra skal lyde en stor tak til Ruth Evensen.
Hun har gjort københavnerne en stor tjeneste. For det første ved at købe Ungdomshuset. For det andet ved at rive det ned. For det tredie ved at nægte at sælge det til folk, der blot ville give det til bøllerne, og for det fjerde ved med salget at demonstrere, at den private ejendomsret stadig er ukrænkelig, og at det er grundejeren der suverænt selv bestemmer, hvem man vil sælge til og hvornår.
.
Hun skulle have en medalje !
.
.

Vi kipper med flaget for denne seje dame

torsdag den 13. september 2007

Udvid demokratiet: Giv undulater stemmeret

Hvorfor må Pip-Hans ikke afgive sin stemme, når så mange andre må ?

Siden den første Grundlov kom i 1849, er stemmeret blevet udvidet ganske betragteligt.
Hvor det tidligere kun var besiddende mænd i en moden alder der kunne stemme, kom der bid for bid andre grupper med.

Først de mindre besiddende, så kvinderne, så straffefangerne og de åndssvage, og til sidst de unge på 18 år.
Her stopper det næppe, for flere politikere på venstrefløjen ønsker, at også børn skal have stemmeret.

.
I partiet er vi ganske betænkelige ved denne udvikling, men da man næppe kan ændre på denne dårskab, kan vi ligsågodt lave et modtræk, og udvide stemmeretten til udvalgte grupper af dyreriget.
Dyrenes verden rummer masser af muligheder, og dermed for politikerne også en helt ny og meget stor vælgergruppe at lefle for.

.
Udover at gå på strandhugst hos stemmekvæget, kunne man fx. forestille sig, at de konservative ville have en Bjørnecheck på sit valgprogram, at de radikale ville sænke momsen på hundemad og fuglefrø, at SF ville forbyde al handel med dyr, at Dansk Folkeparti ville lefle for den indre svinehund og smide alle aber ud af landet med mindre de ville integrere sig og drikke nogle bajere med os andre, at Enhedslisten ville kræve et Ungdoms-hundehus for utilpassede køtere, at Socialdemokraterne ville gennemføre et forbud mod Bjørneporno og at Venstre ville oprette et reservat for afdankede venstre-løver.

Mulighederne er uanede, og vil være et godt supplement til den særinteresse politik der længe har hersket, eksempelvis: Ældrepolitik, familiepolitik, ungdomspolitik, børnepolitik,handicappolitik osv. osv.

.
De der mener at det er et skråplan at give dyr stemmeret må se på, om det ikke er ligeså fornuftigt som at have givet stemmeret til : Fruentimmere, unge, evnesvage, straffefanger og folk på overførselsindkomst.
Og mht. de politikere der bliver valgt, så kan det jo næppe blive værre alligevel.

.
Måske kan dyrene levere en overraskende og tiltrængt fornyelse i dansk politik.
For nogle år siden vandt en abe i et aktiespil over nogle skrappe drenge fra finansverdenen.
Aben kastede nogle tilfældige dartpile på en tavle, hvor der var ophængt nogle aktier, som den så skulle investere i.
Abens sejr viste, at det måske ikke er så tosset at overlade vigtige beslutninger til dyr, thi visse sager er alt for alvorlige til at lade mennesker afgøre alene.

.
Her i partikontoret har vi en sød undulat der hedder Adolf. Den er allerede medlem af Ny Alliance, men absurd nok kan den med de nuværende regler ikke stemme på sin favorit.
Som en start ønsker vi, at undulaterne får stemmeret. Som en slags forsøg.
Når vi foretrækker at starte med denne lille papegøjeart, er det fordi folketinget i forvejen mestendels består af papegøjer.
Hvis forsøget bliver en succes, bør det udvides til at omfatte flere dyrearter.

Lad os få nogle flere fyringsrunder i DR !

DDR ! Vi kan sagtens se pointen. Du behøver ikke at stave det for os !


Efter endnu en fyringsrunde på DR, hvor 50 medarbejdere fik det RØDE kort, og institutionen derefter blev ramt af en arbejdsnedlæggelse, ville det måske være en god ide at fortsætte denne procedure. Hvis DR dagligt afskedigede 50 medarbejdere, ville vi være sluppet af med dette tvangslicensbetalte foretagende inden årets udgang, og i mellemtiden ville diverse strejker holde DR op lavt blus.

DRs opgave burde være formidling af viden og kultur, men har istedet udviklet sig til et ræverødt foretagende, der tillige gør sig ud i den mest platte overfladiskhed. Når der ikke udsendes rød propaganda, er programfladen plastret til med tåbelige underholdningsprogrammer, og kvindagtige udsendelser om have, børnefamilier, kongerøgelse osv. Altså en sær blanding af Det Kommunistiske Manifest og Femina.

Da vi her i partiet hylder ytringsfriheden, er DR da velkommen til at sende det man vil. Derimod finder vi det helt hen i vejret, at borgerne skal kriminaliseres, hvis de ikke ønsker at betale til dette fordummende foretagende. Tvanglicensen bør væk aldeles omgående. Folk må selv bestemme, hvad deres surt sammensparede penge skal bruges til.

Med alle de tvangsmidler, som DR har modtaget, er det faktisk utroligt, at man ikke har formået at lave mere begavet og vedkommende TV/Radio end tilfældet er. Udover frådseriet med Ørestadståbeligheden, er pengene i høj grad gået til gager i millionstørrelse til mere eller mindre talentløse journalister og kvindelige studieværter, hvoraf sidstnævntes eneste kvalifikationer synes at være, at de er unge og kønne.

Træet skal kendes på dets frugter, og er man i tvivl om DRs røde sindelag, kan man blot se på nogle at "frugterne" : DRs generaldirektør, der i offentligheden burde kunne udvise neutralitet, sås således på årets Roskildefestival, iført en autonom-T-shirt der reklamerer for Ungdomshuset på Jagtvej 69, og den 11. september, årsdagen for terrorangrebet på World Trade Center, kunne de stakkels seere få aftenkaffen galt i halsen, da Aftenshowets studievært Jens Blauenfeldt om terrorudåden sagde :

"Jeg er faktisk lidt flov over at indrømme det, men jeg tænkte: Hey, det er amerikanerne, nu får de smæk. Det har de rigtig godt af ".

Vi lader den stå et øjeblik !

Som pendant kan vi her i partiet sige efter endnu en fyringsrunde på DR : "Vi er faktisk ikke spor flove over at indrømme det, men tænkte: Hey, det er DRs røde lejesvende, nu får de smæk. Det har de rigtig godt af".





DRs generaldirektør bekender kulør !

tirsdag den 11. september 2007

Socialministeriet bør nedlægges omgående !


Socialministeriet er et tåbeligt foretagende. Væk med det !


Danmark har mange ministerier. ALT for mange.
Et af dem der passende kunne skæres bort, er socialministeriet.
Dette ministerium er det klareste billede på en nursende moder velfærdsstat, der har frataget den enkelte ansvaret for sit eget liv, og gennem en absurd skatteplyndring overlader magten til staten.

Hvor det er ganske fornuftigt, at fællesskabet hjælper de mennesker, der uforvarende er kommet i en svær situation, er Socialministeriet garant for at skatteborgernes penge kastes i grams til børnefamilier og alskens dovenlarser, der ikke har hjælp behov.
Især middelklassen rager til sig, medens de der virkelig trænger, oftest lades i stikken. For når alle skal have, uanset indkomst, så hjælper man reelt ingen på en ordentlig måde.

Blandt socialministeriets områder er :
- Ligestilling (for kvinder, vel at mærke, ikke for mænd, for bla. nævner man ikke den kønsdiskriminerende værnepligt).

- Bekæmpelse af vold mod kvinder (ikke et ord om de mange mænd, der også udsættes for vold i hjemmet)

- Ligeløn på lederniveau (Hvorfor skal mennesker i lederstillinger omfattes af socialministeriet ? De har penge nok, og det hele lugter derfor fælt af feministisk milimeterretfærdighed).

- Kønslighed i forskning (Er forskernes evner ikke vigtigere, end at der partout skal være lige mange kvinder og mænd ?)

- Ældre (Er det en social begivenhed at blive gammel ? Mange ældre lider ingen økonomisk nød. Tværtimod).

- Byfornyelse (Er byfornyelse nødvendigvis et gode ? Hvis Chr. IV.s smukke København skal skiftes ud med de rædselsfulde øjebæer som dem på Kalvebod Brygge, siger vi NEJ TAK ! ).


Hele den offentlige mening omkring skatteforliget viser til fulde danskernes ynkelige afhængighed af moder stat. "Vi vil have mere velfærd" siger de fleste. Velfærd er godt, men frihed er nu det bedste guld. Friheden til at disponere over egne midler.
Det er ikke politikernes opgave at bestemme, hvad dine penge skal bruges til. Det burde være din egen soleklare ret.
Idag plyndres du i skat, så andre kan leve i sus og dus for dine penge. Det ser vi gerne ændret.

Fogh kunne passende bruge sin ministerrokade til at nedlægge socialministeriet, og lægge de mest påtrængende opgaver ind under indenrigsministeriet.
Istedet har han valgt at udnævne den populistiske Karen Jespersen til ny socialminister.
Politisk har hun surfet rundt blandt flere partier på venstrefløjen, og er nu foreløbig endt i Venstre, der nærmest praler af at føre socialdemokratisk politik, med bla. flere offentligt ansatte, flere lovparagraffer og "bestikkelse" af diverse værgergrupper med skatteborgernes penge. Så hun vil jo nok trods alt føle sig hjemme.

Befolkningen består snart af en samling vatnisser, der ikke ønsker eller magter at tage vare på eget liv, men istedet ønsker afhængighed af staten.
Staten tager med kyshånd imod de mange skattekroner, for den der har pengene, har også magten til at styre andre.

"Velkommen her til Danmark, det er tidens egoland;
Det gælder om at suge til sig, alt hvad snablen kan;
Her i landet kræver de den allerhøjeste skat;
Så de kan skaffe penge til at pak` os ind i vat"

(Tekst: Henrik Carmel)



Hovsa ! Er jeg minister igen ? Det var sandelig også på tide. Det bliver rart igen at give den som julemand for skatteborgernes penge.

torsdag den 6. september 2007

Giv terrorister en enkeltbillet til helvede !

De der udfører, planlægger eller agiterer for terrorisme, skal i stolen !


Terrorisme, der har som mål at dræbe helt tilfældige og uskyldige mennesker, er den mest modbydelige forbrydelse man kan forestille sig.
Derfor må der tages hårde midler i brug mod både de der planlægger, udfører eller opfordrer til terror. De forbryderiske handlinger råber på nådesløs afstraffelse af terroristerne og dens sympatisører. Denne kræfsvulst må væk, og terroristerne skal dø.

Terror er den fejes og ondes våben. En krigshandling, hvor man ikke fægter med åben pande, og hvor man slår uskyldige ihjel for at opnå et religiøst eller politisk mål.
Ligeledes skaber man gennem terror og terrortrusler frygt hos befolkningerne, der ser sig nødsaget til at ty til overvågning og øgede sikkerhedsforanstaltninger, og hvor mange mennesker efterhånden ikke tør bevæge sig rundt i det offentlige rum.


Det er især venstreorienterede psykopater og muslimske fanatikere der har gjort brug af terror.
Ikke mindst sidstnævnte gruppe har været ganske flittige med terroraktioner i demokratiske lande, hvilket bla. de rædselsfulde terrorhandlinger i New York, London og Madrid vidner om.
Danmark kan meget vel være det næste land der står for tur.
Muhammed-tegningerne, og Danmarks engagement i irakkrigen, har fået fundamentalisternes øjne op for os.


At terroisterne skulle være nogle fattige og uintegrerede personer må afvises som venstreorienteret og blødsøden propaganda.
Flere at de muslimske terrorister har været beskrevet som integrerede og veluddannede, og verdens mest eftersøgte terrorist, Osama bin Laden, er en yderst velhavende mand.
Det er således ikke social nød der fører til disse forbrydelser, men ren fanatisme og ondskab.
At mange af de der bakker op om terroristerne er fattige og uuddannede mennesker, er en anden - og meget tragisk - sag.


Terrorisme er en forbrydelse, der ikke kan sammenlignes med "almindelige forbrydelser", og derfor kan den heller ikke håndteres med "almindelig retspraksis".
Principielt er vi i partiet modstandere af dødsstraf, forstået således, at når en forbryder er uskadeliggjort, er det nok at spærre vedkommende inde.
Men det er ikke tilfældet med terrorister, eftersom de er dødsensfarlige, så længe de trækker vejret.
En fængslet terrorist kan få andre terrorister til at lave befrielsesaktioner, som måske vil koste adskillige mennesker livet.
Terroristerne er fuldkommen hæmningsløse, og regner ikke menneskeliv for noget.
Derfor er det vigtigt, at en terroist får en enkeltbillet til helvede så hurtigt som muligt.
Dette vil også sende et klart signal til terrorister in spe om hvad der venter dem, hvis de gør alvor af deres ideer.


Selvom udførelsesfasen selvfølgelig rent konkret er det mest fatale, ønsker vi at også at de der planlægger eller opfordrer til terror bliver betragtet som terroister, og derfor får den samme straf.
At støbe kuglerne er ligeså forbryderisk som at fyre dem af.
At planlægge eller at agitere for den slags massemorderiske forehavender, er at betragte som en krigshandling.


Endelig må det tilføjes, at terror er af så modbydelig karakter, at det ikke kan sammenlignes med andre forbrydelser, og at straffen for disse således heller ikke kan være af normal karakter.
En terroraktions mange hundrede - ja måske tusinde - ofre og ulykkelige efterladte, har krav på at samfundet yder dem retfærdighed, og giver forbryderne deres velfortjente straf. Disse udyr skal uskadeliggøres.
En god terrorist er den DØD terrorist !


Alle der medvikrker eller opfordrer til disse morderiske aktioner, skal møde en jernnæve i en stålhandske. Terrorister og deres sympatisører skal likvideres hurtigt og nådesløst.

søndag den 2. september 2007

Bølleoptøjer skal ikke belønnes, men straffes hårdt !

Skal disse voldspsykopater belønnes med et ungdomshus, som Enhedslisten foreslår ? Vi mener at de istedet skal belønnes med en lang tur i arbejdslejr !



Det er efterhånden ved at blive hverdagskost for beboerne på Nørrebro i København, at vandaler render hærgende rundt i gaderne, og smadrer forretninger og boliger, sætter ild i biler og kaster med brosten mod politiet.

De mange bølleoptøjer har haft forskellige "bevæggrunde". F.eks. EU-afstemningen i 1993, såkaldte "Anti-racistiske" demonstrationer, og senest det nu nedrevne ungdomshus.
Ikke blot københavnske autonome, men også ballademagere fra nær og fjern kommer rendende, hvergang de skuer en chance for at udleve deres had og psykopati.

Deres vrede er ifølge dem selv rettet imod samfundet og politikerne, men deres ofre er helt sagesløse mennesker, der bor i området eller driver en forretning.
Samtidig skal stakkels politifolk, der gør en prisværdig indsats for at opretholde ro og orden, bombarderes med livsfarlige brosten og molotov-cocktails.

Nu har Enhedslisten foreslået, at de unge ballademagere hurtigst muligt får et nyt ungdomshus. På skatteydernes regning vel at mærke.
Dette dybt samfundsskadelige parti har den frækhed at hævde, at voldsoptøjerne er politikernes skyld, fordi de ikke vil give efter for kvajpanderne.

Enhedslisten vil altså ikke blot belønne vold, men tillige skubbe ansvaret for bøllernes optøjer og hærværk over på nogle andre, i dette tilfælde politikerne.
En sådan forvirret venstrefløjslogik er den rene gakkelak. Det svarer til at sige, at det var jødernes skyld at nazismen i Tyskland opstod.
Det har altid været været et kendetegn for venstrefløjen, at man ikke vil drage de ansvarlige til ansvar for deres handlinger, men istedet kaste skylden på nogle abstrakte størrelser som "Systemet", "Samfundet", "Naturlig vrede" o. lign. Goddag mand økseskaft !

Men den går ikke. Vi kræver at den enkelte voldsmand bliver draget til ansvar for sine handlinger, og at bøllerne får deres straf.
Og straffen skal være benhård. Lange og afskrækkende fængselsstraffe, gerne i en arbejdslejr, hvor psykopaterne kan leve deres agressioner ud, fx. ved 12 timers dagligt arbejde i et stenbrud.
Desuden skal de mødes med et erstatningskrav, og krone for krone erstatte alt hvad de har smadret og sat i brand.
Da forsikringsselskaberne ikke vil erstatte forretningsejernes ødelagte facader, hvem skal så ? Det skal forbryderne, naturligvis. Ikke som nu, hvor regningen sendes til de stakkels næringsdrivende.

Det er rystende, at et parti der både er i Folketinget og i Borgerrepræsentationen mener, at voldelige optøjer skal føre til at man får sin vilje.
Det vil sende et fatalt signal til bøller in spe om, at man blot skal opføre sig som hjerneforblæste voldmænd for at få sin vilje.

Ideen om et ungdomshus, hvor unge på tværs at sociale og kulturelle skel kan udleve deres kreativitet, har vi intet imod.
Spørgsmålet er bare, om et sådant hus er en offentlig opgave. Det tvivler vi på. Andre mennesker der ønsker sig et hus, må selv pænt betale for det, og tillige betale tårnhøje ejendomsskatter, hvis det står til de autonomes røde venner på tinge.

Der er vel ikke nogen højere retfærdighed forbundet med at kræve ind på andres regning. De 3-400 potentielle brugere af et eventuelt kommende ungdomshus, kunne jo tage et arbejde (eller noget ekstraarbejde) og lægge pengene i en fællses pulje, indtil der var nok til at få sig et nyt hus. Så ville de de være sikre på at have deres hus i fred (og få politiets beskyttelse hvis nogen knægtede deres ejendomsret), og de ville opleve hvilken glæde det er et eje noget, som man selv har arbejdet for, og ikke blot har tilranet sig for andres midler.

Her kan de autonome stenkastere føle sig i deres rette element. Et stenbrud med masser af sten, som de jo er så glade for. Vi skal gerne gøre vores til, at de får et meget langt ophold, så beboerne på Nørrebro kan leve i fred for dem.

lørdag den 1. september 2007

Ytringsfriheden skal ikke knægtes af religiøse fundamentalister !

Fundamentalistiske tosser brænder dannebrog af, fordi en avis har formastet sig til at bringe nogle satiriske tegninger af deres profet !



En uvurderlig del af det vesterlandske demokrati er ytringsfriheden.
At man i skrift og tale kan udtrykke hvad man vil, så længe man ikke direkte truer andre på liv og lemmer.
Ligeledes er det de verdslige love der gælder for samfundets indretning, og ikke religiøse forestillinger.

I disse år er vesten under konstant pres fra islamister, der søger at udøve deres lovreligion på vore bredddegrader, og ligeledes søger at presse deres middelalderlige forestillinger ned over hovedet på vesterlændinge.
De seneste års groteske eksempler på krav om, at de demokratiske samfund skal underordne sig islamiske love, er en påmindelse om, at islamisme sandsynligvis er uforeneligt med vestligt demokrati.

Sagen med muhammedtegningerne herhjemme viste med al ønskelig tydelighed, at islamisterne ikke respekterer ytringsfriheden, og at de ikke ønsker at verdslige love står over religiøse.
En række satiriske tegninger udløste et sandt stormvejr mod Danmark, hvor der fra muslimsk side blev krævet, at statsministeren skulle undskylde for, hvad en uafhængig avis havde bragt.
Dette vidner om en uvidenhed og totalt manglende forståelse for de værdier som det danske og de øvrige vesterlandske demokratier bygger på.

Mest tragisk var dog at skue den fejhed og det selvhad, der lå hos mange mennesker i såvel Danmark som resten af Vesteuropa.
Mange mente, at man burde sige undskyld, og søge forsoning med og forståelse for de krænkede muslimers følelser.
Dette ynkelige flaggelanteri, og manglende vilje til at forsvare sine værdier mod religiøse mørkemænd, var en jammer at skue, men en god illustration af , hvem der var får, og hvem der var bukke.

Store dele af venstrefløjen og erhvervslivet kunne stå sammen om at fordømme tegningerne, og kalde det dumt og uansvarligt at bringe dem.
Venstrefløjen i deres forsøg på at tækkes islamisterne og vise forståelse, erhvervslivet for at beskytte sine eksportinteresser. Sidstnævnte lod således profitbegær stå over de værdier, der er demokratiets livsnerve.
Selv Uffe Ellemann-Jensen klynkede over fetaeksporten der nu var i fare, og udviste vrede over, at en avis havde krænket muslimernes profet.

Mange af de øvrige vesteuropæsike lande, samt USA, viste forståelse for muslimernes vrede, og støtten til Danmark var enten ikke eksisterende, eller kun meget lunken.
Dette tegner ikke godt for vestens fremtid. Man er nødt til at stå ved sine idealer, og tale fundamentalisterne imod. Ellers taber vesten kampen mod religiøs fanatisme.

Nu har Sverige, der ikke ligefrem viste sig som gode naboer under muhammedkrisen, fået samme problem.
En muhammedtegning i en svensk avis har affødt krav om undskyldninger, samt krav om at tegneren bliver straffet.
Svenske flag brændes af, og klagerne vælter ind over den svenske regering.
Derfor er det positivt, at danske aviser har valgt at bringe tegningen, i solidaritet med kunstneren, Sverige og ytringsfriheden.

Det er på tide at islamisterne lærer, at vi gerne vil være herrer i eget hus, og ikke lade os diktere af udemokratiske og sortsynede fundamentalister, hvis verdensbillede er så væsensforskelligt fra vort eget.
De mange islamister der opholder sig i Europa bør overveje, om de har slået sig ned det rette sted.
Kan man ikke lide lugten i bageriet, findes der jo andre bagerier uden for Europa, som man kan søge til.
Der er ganske vist ikke så mange kager på hylderne i form af materiel og økonomisk velstand som her, men hvis religon betyder så meget for disse mennesker, er det jo et afsagn som de må leve med.