Stemme eller ej ? Et svært valg !
Så nåede vi frem til valgdagen, hvor det kommende folketing skal sammensættes.
For os er det ikke nogen festdag, eftersom vi ikke er at finde på stemmesedlen.
De man kan vælge imellem, er nogenlunde ligeså spændende som et tomt køleskab på en varm sommerdag.
Forskellen mellem partierne er blevet meget lille. De kæmper om at stå på midten, og være så holdningeløse og behagesyge som overhovedet muligt.
Ikke mange tør stå fast på deres oprindelige fundament, og det er ynkeligt.
Valgkampen har været forfærdelig. Populisme, platte fraser og ligegyldige emner.
Der har ikke været meget at kommentere, fordi der ganske enkelt ikke er taget fat på emner med kød på.
Al snak om ligestilling, CO2-udslip, daginstitutioner, velfærdssnak, fladskærme og vindmøller, er os så uendeligt ligegyldigt, bortset fra at vi selvfølgelig - som med alle andre emner - har en borgerlig og liberal tilgang til det.
Valget idag er svært, fordi der blandt samtlige partier - med nogle små nuanceforskelle - er en konsensus omkring velfæds- og skatteplyndringensstaten, med dens formynderi og mange forbud.
Politikerne søger at diktere hvordan borgerne skal leve. Det er ikke nok at gramse skattekroner til sig, der skal også føres en masse ideologisk tågesnak om sundhed, anstændighed og signalpolitik.
Selv en tidligere liberalist som statsministeren taler om, at vi skal have en sundhedspolitik, så folk lever 3 år længere.
Hvad kommer det dog Anders Fogh ved, hvor længe vi lever ? Som om at det var noget mål i sig selv at blive gammel.
Retorikken minder nærmest om den der lå bag 5-års planerne i det tidligere Østeuropa.
Som ægte borgerlig og/eller liberal, så er der ikke nogen partier at stemme på.
De er for ens, og for kollektivistiske.
Men nogen skal jo lede landet, og derfor handler det mere om personlige kompetencer.
Her er vi ikke i tvivl om, at Anders Fogh vil være en langt bedre statsminister end Helle Thorning, og at hans ministre vil være langt at foretrække fremfor et rødt-radikalt rædselskabinet, der vil blive proppet med forbudsorienterede og hysteriske feminister.
Fogh har vist sig som en kompetent statsmand, som Danmark rent udenrigspolitisk absolut godt kan være bekendt.
For os er det ikke nogen festdag, eftersom vi ikke er at finde på stemmesedlen.
De man kan vælge imellem, er nogenlunde ligeså spændende som et tomt køleskab på en varm sommerdag.
Forskellen mellem partierne er blevet meget lille. De kæmper om at stå på midten, og være så holdningeløse og behagesyge som overhovedet muligt.
Ikke mange tør stå fast på deres oprindelige fundament, og det er ynkeligt.
Valgkampen har været forfærdelig. Populisme, platte fraser og ligegyldige emner.
Der har ikke været meget at kommentere, fordi der ganske enkelt ikke er taget fat på emner med kød på.
Al snak om ligestilling, CO2-udslip, daginstitutioner, velfærdssnak, fladskærme og vindmøller, er os så uendeligt ligegyldigt, bortset fra at vi selvfølgelig - som med alle andre emner - har en borgerlig og liberal tilgang til det.
Valget idag er svært, fordi der blandt samtlige partier - med nogle små nuanceforskelle - er en konsensus omkring velfæds- og skatteplyndringensstaten, med dens formynderi og mange forbud.
Politikerne søger at diktere hvordan borgerne skal leve. Det er ikke nok at gramse skattekroner til sig, der skal også føres en masse ideologisk tågesnak om sundhed, anstændighed og signalpolitik.
Selv en tidligere liberalist som statsministeren taler om, at vi skal have en sundhedspolitik, så folk lever 3 år længere.
Hvad kommer det dog Anders Fogh ved, hvor længe vi lever ? Som om at det var noget mål i sig selv at blive gammel.
Retorikken minder nærmest om den der lå bag 5-års planerne i det tidligere Østeuropa.
Som ægte borgerlig og/eller liberal, så er der ikke nogen partier at stemme på.
De er for ens, og for kollektivistiske.
Men nogen skal jo lede landet, og derfor handler det mere om personlige kompetencer.
Her er vi ikke i tvivl om, at Anders Fogh vil være en langt bedre statsminister end Helle Thorning, og at hans ministre vil være langt at foretrække fremfor et rødt-radikalt rædselskabinet, der vil blive proppet med forbudsorienterede og hysteriske feminister.
Fogh har vist sig som en kompetent statsmand, som Danmark rent udenrigspolitisk absolut godt kan være bekendt.
Men det er for sløvt, at han har puttet sine liberale ideer i mølposen, og er begyndt at føre socialdemokratisk politik.
Valget idag handler således om valget mellem om man vil straffe regeringens manglende borgerlighed ved at blive hjemme, eller om man vil stemme på det mindst ringe for at undgå den røde katastrofe.
Enhedslisten kommer desværre ind med 5 mandater, ser det ud til.
P.t. står det ifølge en exitpol til, at Ny "Ali"-ance bliver tungen på vægtskålen, men der skal kun flyttes nogle få stemme for at give VKO-bloggen flertal alene.
Ellers kan vi ende i den situation, at det bliver nogle grønlandske socialister der skal afgøre hvem der kan danne regering.
1 kommentar:
Dejligt patetisk og uden for rækkevidde - så gennemført at jeg tvivler på at denne blogside er en joke - alligevel.
I øvrigt, hvordan kan man erklære sig reaktionær og liberal til samtid?
ROFLMFAO.
Send en kommentar