lørdag den 3. november 2007

Kvindelige værdier forpester valgkampen !

Disse ækle tingester er et af temaerne i valgkampen.
At plastre landskaberne til med disse øjebæer er nærmest at betragte som landsskadelig virksomhed ! De skal væk !


Den igangværende valgkamp er en ynk at skue.

For det første udstiller politikerne deres populisme og svage begavelse i al sin gru, og for det andet ses partiernes holdningsløshed og mangel på logik og helhedssyn.
Alle er åbenbart til fals for en ministerbil. Så er politikken ligegyldig.

Det er dog vigtigt at rage stemmer til sig.
Det går lettest, når man sætter form over indhold, og bla. opstiller en række kendte ansigter fra den kulørte presse.

Når der så absolut SKAL tales politik, så går man helt uden om de væsentlige emner, som fx. : EU-traktaten, retspolitikken, udlændingepolitiken mere generelt, Danmarks engagement i fredsbevarende aktioner, terrobekæmpelse, personlig frihed vs. forbud, samt ikke mindst alle de mange lede skatter og afgifter.

I stedet er det kvindeemner - dvs. bløde værdier - der står på den politiske dagsorden.
De emner, som vi til hudløshed hører en masse om er :

Velfærd :

Mere velfærd ! Mere velfærd ! Dette er mantraet, hvis man gerne vil have stemmer, ikke mindst fra den uproduktive del af befolkningen. Pengene skal jo komme et sted fra, og det må så blive de der yder.

Hvornår har vi så fået velfærd nok ? Tilsyneladende aldrig, for det har altid været populært at modtage gaver. Det er også populært at give dem. Især når det sker for andres midler.

Miljø :

Miljøsnakken hører også til de bløde og kvindelige værdier. Et godt og rent miljø ! Ja, hvem kan dog være imod det ?

Desværre tegnes miljødebatten af nogle hysteriske kællinger, der overhovedet ikke aner hvad de taler om. Al Gores propagande sluges råt, og dommedagsklokkerne bimler højlydt fra de frelstes miljørigtige himmel.

Et af de centale temaer i miljødebatten er opstillingen af vindmøller. Vi har tidligere her på bloggen beskrevet vores holdning til møllerne, men vi skal gerne gentage :

VI HADER VINDMØLLER !

Disse afskyelige konstruktioner forpester i den grad det danske landskab, og ødelægger det for mange mennesker. De er nemlig ikke blot grimme, men larmer også ad pommern til.

Værst er det dog, at de ikke er nogen effektiv energiform. De producerer ikke engang 20 % af energien, og når det ikke blæser, producerer de ikke noget som helst. Den overskydne energi kan ikke gemmes.

Her i partiet ønsker vi at alle eksisterende vindmøller fjernes, og at der indføres et forbud mod opstilling af nye møller for tid og evighed.

Der skal i stedet satses på kulkraft og kernekraft. Sidstnævnte fik den hysteriske venstrefløj forpurret, og idag tør stort set ingen politikere lufte tanken om at indføre denne hensigtsmæssige energiform.

Børnefamilie

Børnefamilierne skal der selvfølgelig lefles skamløst for. Selvom det ikke er nogen social begivenhed at får børn, så skal familierne - uanset indkomst - forgyldes i hoved og røv. Senete skud på starmen er et konservativt forslagt om indirekte statsstøtte til rengøring, og selv i Venstre er der nu politiker der støtter et gammelt venstrefløjsønske og gratis mad i institutionerne. Vi siger velbekomme !

Folks dumme unger er deres eget ansvar. Ikke statens.

Ulighed

Ulighededen diskuteres, som var den et stort problem. Her i partiet har vi ikke det fjerneste mod ulighed, tværtimod. Mennesker er forskellige, har forskellige interesser og forskellige evner. Uligheden skaber dynamik i samfundet, og skal ikke afskaffes gennem socialistiske indgreb. At modsætte sig uligheden er at modsætte sig friheden.

Så længe alle har et rimeligt indkomstniveau, er det så flintrende ligegyldigt, at der er nogle der har mere end andre. Ulighedsdebatten handler derfor ikke om social indignation, men om gemen misundelse.

Ligestilling

Konstant skal vi høre på kvindernes ligestillingsbavl. Ligestilling skal imidlertid kun indføres, hvor det er til fordel for kvinderne, skønt mændene i mange tilfælde forfordeles på en lang række områder : Mænd skal aftjene værnepligt, mænd får som hovedregel ikke forældremyndigheden ved skilsmisse, mænd lever 6 år kortere end kvinder, langt flere mænd end kvinder sidder i fængsel og bøsser kan ikke få en statsbetalt rugemor stillet til rådighed.

Mange kvindelige politikere - og ved Gud også visse politikere der foregiver at være mænd - kræver kønskvortering på en række områder. Bla. i virksomhedernes bestyrelser, som det er tilfældet i Norge. Dette feministiske tvangshelvede har bla. Ny Ali-ances kandidat, Malou Aamund, slået til lyd for.

Vi håber, at der snart kommer nogle ordentlige emner på bordet i valgkampen, fremfor denne følagtige og uinteressante petit politik. Dette sker dog ikke, for det er kvinderne der bestemmer, og mændene der parerer ordrer. Danmark anno 2007.

Gud fader i skuret !


Vi gider ikke høre mere om børnefamilier, daginstitutioner og offentligt ansatte !

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Genialt!

Måske DE HØJREORIENTEREDE SVIN og hansside.dk skulle slå sig sammen og starte et nyt part?

Anonym sagde ...

Tak til jfa for det fine tilbud.

Her kender vi godt hansside, og læser den ofte med stor fornøjelse.

Alle frihedsorienterede mennesker er velkomne i partiet, ikke mindst jfa, der på hansside har leveret mange fine indlæg.

MVH

Milt Brandt (Chefideolog)