mandag den 31. december 2007

Godt nytår til alle frihedsorienterede mennesker !

Så skyder vi det gamle halvdårlige år 2007 ad helvede til, og starter på en frisk !



De Højreorientere Svin ønker hermed et godt og lykkebringende nytår til alle frihedsorienterede mennesker.

Vi håber, at det nye år vil føre til lavere skatter, færre forbud, mindre formynderi, og en afmatning af religøs fanatisme og fundamentalisme.
At det vil føre til rigdom og fremgang for alle mennesker på kloden.

Desværre er der ikke meget der tyder på, at disse beskedne ønsker går i opfyldelse.
Politikerne på begge sider, skal nok sørge for en masse skatter, afgifter, forbud, feminisme og barnepigeformynderi, og de religiøse fundamentalister skal nok få slået adskillige tusinde uskyldige mennesker ihjel, som det efterhånden er blevet sædvane.

Men vi vil ikke lade stå til, og spidser nu pennen, og gør - efter at have været lidt decembertrætte - klar til 2008.
Et dårligt år 2007 med økonomiske kriser, krige og terror er forbi, og man kan kun håbe på noget bedre i det nye år. Men man kan sagtens frygte noget værre.
I så fald kan man jo så se på den positive side : At 2007 sammenlignet med 2008 var et godt år.

I morgen holder statsministeren sin nytårstale.
Den vil sikkert være en gang indholdsløst lirum-larum, og en ren skåltale over regeringens fortræffeligheder.

Vi vil i morgen bestræbe os på at offentliggøre en alternativ nytårstale.
Den tale, som Anders Fogh Rasmussen ikke tør holde.

Glædeligt nytår !



Her på redaktionen ønsker vi et godt nytår, og gør klar til aftenens brandert !


1 kommentar:

Anonym sagde ...

Giver han ikke det danske folk dets selvfølgelige ret til at stemme om EU Traktaten, så skal han få det helvedets hedt i året, der kommer.

Det kan han bande på!!!

falkeøje