Vi savner Estrup, men han kan jo desværre ikke afløse den rare Bendt Bendtsen !For tiden ulmer det kraftigt i det konservative bagland.
Ca. halvdelen ønsker Bendt Bendtsen skiftet ud som leder af Det konservative Folkeparti.
Lad det være sagt med det samme : Bendt Bendtsen er en rar mand, men nogen stor leder eller retoriker er han ikke .
Han skriger på en efterfølger, men problemet er, at der ikke lige ligger nogen for.
Faktisk er vi her i DHS ret ligeglade med hvem den ny leder bliver, for de konservative har udviklet sig til et behagesygt, kællingeagtigt og velfærdsnarkoman-parti.
Alligevel er det vigtigt, hvem der evt. skal være Danmarks næste statsminister, så helt ligegyldig kan man jo ikke være over for det.
Bendtsen kom til som en kompromiskandidat, fordi han var en af de få, som ingen andre i partiet ville rive hårtotterne af under fløjkrigen.
Det er meget godt at være fredsbevarende soldat, men nogen stor leder bliver der ikke ud af det.
Siden hædersmænd som Andrè , Scavenius og Estrup har der ikke været nogen store konservative profiler. Ikke KONSERVATIVE. Schlütter var en fin statsmand, men han var bestemt ikke konservativ så det gjorde noget.
Ligemeget hvem man vælger, vil der kun blive tale om en halvgod kandidat.
Der er vel kun 3 på bedding :
Lene Espersen, en af de politikere der faktisk er en smule konservativ, og vil stå ved det.
Hun har dog ikke mange strenge at spille på, og virker mest som om hun har lært et par sætninger udenad : "Noget for noget", "Konsekvens", "Hårdere straffe" og lignende oneliners.
Hendes største bagdel er dog, at hun er kvinde, og da vi her i partiet er modstandere af fruentimmeres stemmeret i almindelighed, valgbarhed i særdeleshed, så er hun udelukket.
Lars Barfod, klart et af partiets bedste hoveder, der ovenikøbet har den "frækhed" at komme med selvstændige konservative udmeldinger, bla. på skatteområdet.
Han blev helt uretfærdigt ofret på sundheds-fascisternes alter pga. noget fødevare tingel-tangel. En sag der ovenikøbet ikke var hans skyld.
Spørgsmålet er, om han modsat Espersen har retorisk gennemslagskraft.
Helge Adam Møller, prototypen på en gammeldags hæderlig og firkantet konservativ, der ikke er bange for at skide i egen rede, hvis fugleungerne har fortjent det.
Helge Adam Møller mistede dog under valgkampen en del af vores agtelse, da han hoppede med på det evindelige børnefamilie-lefleri. Men ellers er han en god all-round konservativ. Altid veltalende og velforberedt.
Hans bagdel er, at han næppe er stemmesluger. Han jager for mange af de bløde vælgere væk.
Men måske skulle de konservative tænke på, at hvad udad tabes, kan indad vindes, og at mange ægte konservative måske vil vende tilbage i folden.
Og hvorfor hele tiden lefle for en pseudo-folkestemning. En gammel Højre-minister i Estrups regering sagde til en fransk gesandt: "Kære ven, her i landet lader vi os ikke lede af folkestemninger. Vi bekæmper dem".
Men de konservative har et problem. Ingen af kandidaterne er oplagte, så derfor fortsætter kaptajn Bendtsen med at sejle skibet på grund.
Ca. halvdelen ønsker Bendt Bendtsen skiftet ud som leder af Det konservative Folkeparti.
Lad det være sagt med det samme : Bendt Bendtsen er en rar mand, men nogen stor leder eller retoriker er han ikke .
Han skriger på en efterfølger, men problemet er, at der ikke lige ligger nogen for.
Faktisk er vi her i DHS ret ligeglade med hvem den ny leder bliver, for de konservative har udviklet sig til et behagesygt, kællingeagtigt og velfærdsnarkoman-parti.
Alligevel er det vigtigt, hvem der evt. skal være Danmarks næste statsminister, så helt ligegyldig kan man jo ikke være over for det.
Bendtsen kom til som en kompromiskandidat, fordi han var en af de få, som ingen andre i partiet ville rive hårtotterne af under fløjkrigen.
Det er meget godt at være fredsbevarende soldat, men nogen stor leder bliver der ikke ud af det.
Siden hædersmænd som Andrè , Scavenius og Estrup har der ikke været nogen store konservative profiler. Ikke KONSERVATIVE. Schlütter var en fin statsmand, men han var bestemt ikke konservativ så det gjorde noget.
Ligemeget hvem man vælger, vil der kun blive tale om en halvgod kandidat.
Der er vel kun 3 på bedding :
Lene Espersen, en af de politikere der faktisk er en smule konservativ, og vil stå ved det.
Hun har dog ikke mange strenge at spille på, og virker mest som om hun har lært et par sætninger udenad : "Noget for noget", "Konsekvens", "Hårdere straffe" og lignende oneliners.
Hendes største bagdel er dog, at hun er kvinde, og da vi her i partiet er modstandere af fruentimmeres stemmeret i almindelighed, valgbarhed i særdeleshed, så er hun udelukket.
Lars Barfod, klart et af partiets bedste hoveder, der ovenikøbet har den "frækhed" at komme med selvstændige konservative udmeldinger, bla. på skatteområdet.
Han blev helt uretfærdigt ofret på sundheds-fascisternes alter pga. noget fødevare tingel-tangel. En sag der ovenikøbet ikke var hans skyld.
Spørgsmålet er, om han modsat Espersen har retorisk gennemslagskraft.
Helge Adam Møller, prototypen på en gammeldags hæderlig og firkantet konservativ, der ikke er bange for at skide i egen rede, hvis fugleungerne har fortjent det.
Helge Adam Møller mistede dog under valgkampen en del af vores agtelse, da han hoppede med på det evindelige børnefamilie-lefleri. Men ellers er han en god all-round konservativ. Altid veltalende og velforberedt.
Hans bagdel er, at han næppe er stemmesluger. Han jager for mange af de bløde vælgere væk.
Men måske skulle de konservative tænke på, at hvad udad tabes, kan indad vindes, og at mange ægte konservative måske vil vende tilbage i folden.
Og hvorfor hele tiden lefle for en pseudo-folkestemning. En gammel Højre-minister i Estrups regering sagde til en fransk gesandt: "Kære ven, her i landet lader vi os ikke lede af folkestemninger. Vi bekæmper dem".
Men de konservative har et problem. Ingen af kandidaterne er oplagte, så derfor fortsætter kaptajn Bendtsen med at sejle skibet på grund.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar