tirsdag den 11. december 2007

Endelig et glædeligt politisk løftebrud !

Skal vores gysser havne i børnefamiliernes lommer ?
IKKE TALE OM !
.
Ifølge skatteministeren bliver den lovede forhøjelse af børnechecken sandsynligvis ikke til noget lige med det samme, pga. fare for overophedning af den danske økonomi.
Det lyder fornuftigt. Udover det umoralske i at kaste vores penge i grams på den måde, så er det også udtryk for økonomisk uansvarlighed at stopfodre familierne med penge til forbrugsgoder.

Vi er så vant til at politikere løber fra deres løfter, og det bryder vi os normalt ikke om, men lige i netop dette tilfælde skal det være et yderst velkomment løftebrud.

Som Sir Humphrey i "Yes Minister" kunne have udtrykt det :
Lad os håbe at skatteministeren kan holde sit løfte om sit løftebrud, og ikke laver et nyt løftebrud, så han bryder det først lovede løftebrud med et nyt løftebrud, så han kan holde det løfte han i første omgang gav (er De forvirret ?).

Magen til asocial ide, at give velhavere ekstra skattekroner, skal man da lede længe efter.
Det er ikke nogen social begivenhed at få børn, men udspringer af et frit valg.
De der har haft glæden ved at undfange børnene, må også tage sig af pligterne. Det gælder bla. at give børnene tøj på kroppen, smøre dem ordentlige madpakker når de skal i skole, og ikke mindst give dem en ordentlig opdragelse.

Hvorfor skal du, kære læser, aflevere de penge, som du ærligt og surt har tjent på dit arbejde, dine aktier, din virksomhed etc. til andre mennesker, så de kan lægge ekstra store julegaver under juletræerne til deres uvorne afkom ?

Vores penge er VORES, og ikke børnefamiliernes eller andre nasserøves.
Det er ikke fordi vi er nærige her i partiet. De der har hjælp behov bør hjælpes.
I år må tusindvis af børn holde en kummerlig jul pga. fattige eller alkoholiserede forældre. Giv dog midlerne til at de kan få en god jul, fremfor at dumme Hellerrup-lægebørn kan få et ekstra playstation spil, som forældrene snildt selv ville kunne betale.

At folk der kan klare sig selv skal have vores skattekroner, har intet med social solidaritet at gøre.
Det er derimod hamrende asocialt, og er en hån mod de børn og de dårligt stillede familier, der har brug for at vi rækker dem mere end en slatten hånd.

Ingen kommentarer: