Skal det alene være op til tilfældige mennesker med en primitiv retsopfattelse at dømme anklagede ? Fra nytår stækkes deres magt. Heldigvis !
Fra nytår bliver nævninges magt indskrænket, således, at der skal være enighed mellem nævninge og de juridiske dommere, for at en anklaget kan bliver dømt skyldig.
.
Dette tiltag hilser vi velkomment. Det vil styrke den anklagedes retssikkerhed, og dermed vil det også være en klar forbedring af retssystemet. Nævningeting blev oprindeligt indført for at øge den anklagedes retssikkerhed, men ser paradoksalt nok ud til at have fået den stik modsatte effekt.
.
Det ses ofte, at nævninge kender anklagede skyldige, selvom dommeren i sin retsbelæring har talt for frifindelse. Idag har en anklaget langt større chance for at blive frikendt med juridiske dommere end med nævninge. At komme for et nævningeting er stort set ensbetydende med at blive kastet for løverne. Kan man ikke 100 % bevise sin uskyld, kan man stort set være sikker på at blive dømt.
.
Et nævningeting består af 12 "almindelige mennnesker" som primært er håndplukket fra de politiske parti-organisationer (alene DET burde få alarmklokkerne til at ringe), og det er mennesker ganske uden juridisk indsigt. Chancen for at disse mennesker lader sig lede af følelser fremfor forstand er stor. Man kan frygte, at en meget omtalt sag, med diverse overskrifter i formiddagsbladene, meget let kan påvirke en nævning.
.
Det er yderst uheldigt, at en anklagets skæbne skal lægges i hænderne på hævngerrige mennesker med en primitiv retsopfattelse. Vi er overbeviste om, at hvis nævningene også helt selv måtte bestemme strafudmålingen, så ville enhver lille lommetyv blive pisket og hængt bagefter.
.
Små mennesker med små og store frustrationer kan således kompensere for deres private problemer ved for en stund at lege Gud, og bringe andre i ulykke. Filmen "12 vrede mænd" giver et meget godt billede af nævninges meget forskellige bevæggrunde for at stemme som de gør. Filmen ender dog mere lykkeligt for den anklagede, end det som regel gør i virkeligheden.
.
At give nævningesystemet den magt som det har idag, er udtryk for en helt forfejlet demokratiopfattelse. At man ved næsetælleri kan afgøre, om en person er skylidig eller ej. I det hele taget er det en ganske tåkrummende opfattelse, at "Den lille mand" er mindst ligeså klog som dommerne når det kommer til skyldsspørgsmål, og at dommerne ikke skal tro at de er noget, bare fordi de har en lang uddannelse, og en stor erfaring med retssager.
.
Det kunne være spændende at se hvad der ville ske, hvis man udvidede denne opfattelse til andre arbejdsopgaver i samfundet : At man lod nogle tilfældige mennesker udføre bypass-operationer, eller lod det være op til passagererne på et fly, hvordan man havde tænkt sig at flyve det til Austalien. Lægerne og piloterne skal ikke tro at de er noget !!
.
I et retssamfund må og skal det være sådan, at det er anklageren, der skal bevise eller stærkt påvise den anklagedes skyld, ikke den anklagede, der skal bevise sin uskyld. Det er her forskellen på nævninge og juridiske dommere indfinder sig. Hvor dommerne lægger retssamfundets præmisser til grund for en dom, så vil nævninge dømme "skyldig" hvis de blot har en mistanke om den anklagedes skyld.
.
.
Her i partiet ønsker vi selvfølgelig, at forbrydere bliver straffet, men vi kan bedre leve med, at en kriminel bliver frikendt, end at en uskyldig bliver dømt. Derfor er det glædeligt, at nævninge ikke alene kan afgøre skyldsspørgsmålet fra efter nytår. Nu får nævningetinget den rolle som det var tiltænkt : At være en lille ekstra chance for den anklagede, hvis dommeren finder vedkommende skyldig.
.
.
Chancen for at et nævningeting vil frikende en anklaget som dommerne finder skyldig, er så godt som lig nul.
Derfor kan man ligesågodt tage skridtet fuldt ud, og helt afskaffe dette idiotiske system.
2 kommentarer:
Med den mistænkelige holdning, som dommerstanden har udvist på det seneste, er ændringen yderst beklagelig.
Vor nationale integritet vil blive skadet.
Dommerne har absolut ikke vist sig fra den patriotiske side.
Folketinget bør holde vågent øje med udviklingen og ikke tøve med at gribe ind, hvis det går skævt.
falkeøje
"...Det er yderst uheldigt, at en anklagets skæbne skal lægges i hænderne på hævngerrige mennesker med en primitiv retsopfattelse...", ja, det står der, og man kan da når testen for at se om mennesker som anklagere, forsvarere og nævninge er hævngerrige mennesker med en primitiv retsopfattelse ikke så vidt jeg ved findes vist kun håbe det bedste!
Send en kommentar