Det er efterhånden ved at blive hverdagskost for beboerne på Nørrebro i København, at vandaler render hærgende rundt i gaderne, og smadrer forretninger og boliger, sætter ild i biler og kaster med brosten mod politiet.
De mange bølleoptøjer har haft forskellige "bevæggrunde". F.eks. EU-afstemningen i 1993, såkaldte "Anti-racistiske" demonstrationer, og senest det nu nedrevne ungdomshus.
Ikke blot københavnske autonome, men også ballademagere fra nær og fjern kommer rendende, hvergang de skuer en chance for at udleve deres had og psykopati.
Deres vrede er ifølge dem selv rettet imod samfundet og politikerne, men deres ofre er helt sagesløse mennesker, der bor i området eller driver en forretning.
Samtidig skal stakkels politifolk, der gør en prisværdig indsats for at opretholde ro og orden, bombarderes med livsfarlige brosten og molotov-cocktails.
Nu har Enhedslisten foreslået, at de unge ballademagere hurtigst muligt får et nyt ungdomshus. På skatteydernes regning vel at mærke.
Dette dybt samfundsskadelige parti har den frækhed at hævde, at voldsoptøjerne er politikernes skyld, fordi de ikke vil give efter for kvajpanderne.
Enhedslisten vil altså ikke blot belønne vold, men tillige skubbe ansvaret for bøllernes optøjer og hærværk over på nogle andre, i dette tilfælde politikerne.
En sådan forvirret venstrefløjslogik er den rene gakkelak. Det svarer til at sige, at det var jødernes skyld at nazismen i Tyskland opstod.
Det har altid været været et kendetegn for venstrefløjen, at man ikke vil drage de ansvarlige til ansvar for deres handlinger, men istedet kaste skylden på nogle abstrakte størrelser som "Systemet", "Samfundet", "Naturlig vrede" o. lign. Goddag mand økseskaft !
Men den går ikke. Vi kræver at den enkelte voldsmand bliver draget til ansvar for sine handlinger, og at bøllerne får deres straf.
Og straffen skal være benhård. Lange og afskrækkende fængselsstraffe, gerne i en arbejdslejr, hvor psykopaterne kan leve deres agressioner ud, fx. ved 12 timers dagligt arbejde i et stenbrud.
Desuden skal de mødes med et erstatningskrav, og krone for krone erstatte alt hvad de har smadret og sat i brand.
Da forsikringsselskaberne ikke vil erstatte forretningsejernes ødelagte facader, hvem skal så ? Det skal forbryderne, naturligvis. Ikke som nu, hvor regningen sendes til de stakkels næringsdrivende.
Det er rystende, at et parti der både er i Folketinget og i Borgerrepræsentationen mener, at voldelige optøjer skal føre til at man får sin vilje.
Det vil sende et fatalt signal til bøller in spe om, at man blot skal opføre sig som hjerneforblæste voldmænd for at få sin vilje.
Ideen om et ungdomshus, hvor unge på tværs at sociale og kulturelle skel kan udleve deres kreativitet, har vi intet imod.
Spørgsmålet er bare, om et sådant hus er en offentlig opgave. Det tvivler vi på. Andre mennesker der ønsker sig et hus, må selv pænt betale for det, og tillige betale tårnhøje ejendomsskatter, hvis det står til de autonomes røde venner på tinge.
Der er vel ikke nogen højere retfærdighed forbundet med at kræve ind på andres regning. De 3-400 potentielle brugere af et eventuelt kommende ungdomshus, kunne jo tage et arbejde (eller noget ekstraarbejde) og lægge pengene i en fællses pulje, indtil der var nok til at få sig et nyt hus. Så ville de de være sikre på at have deres hus i fred (og få politiets beskyttelse hvis nogen knægtede deres ejendomsret), og de ville opleve hvilken glæde det er et eje noget, som man selv har arbejdet for, og ikke blot har tilranet sig for andres midler.
1 kommentar:
du siger at det er os der er psykopater men ud fra din tekst vil jeg sige at det er lige omvendt du skriver at vi skal i arbejdeslejer som nogen slaver det understreger jo bare at det er dig der er psykopaten her og selvfølig er det statens opgave at give os et nyt ungdomshus da det er dem der har taget jagtvejen 69 fra os efter at de havde givet os det i gave.
Send en kommentar