søndag den 23. september 2007

"Jødetesten" - et gennemført plat og usagligt venstreorienteret kneb !

Når vi hører ordet "Jødetest" gør vi som Clint : Vi afsikrer omgående vores revolver !


Fra venstrefløjen lyder det ofte, at højrefløjen stigmatiserer andre grupper, og forplumrer den offentlige debat.
Dermed kaster man sten fra det glashus, som man selv befinder sig i, for mere stigmatiserende udtalelser end venstrefløjens, skal man lede meget længe efter.

Et af tidens sproglige modeluner, er den såkaldte "Jødetest", som anvendes hyppigt af såvel de venstreorienterede som de kulturadikale.
Adskillige debattører fører sig frem med denne retoriske plathed, som om at den havde nogen som helst værdi.

Jødetesten er brugt i forbindelse med omtalen af muslimer og islam. "Prøv at bytte "Muslim" eller "Islam" ud med "Jøde", og hør selv hvor fæle udtalelserne kommer til at lyde", fremføres det med en vægt, som havde disse sproglige fidusmagere fundet de vises sten.

Men jødetesten holder ikke vand. Tværtimod kan den vendes mod sig selv, så den derved fremstår som den tåbelighed den er.
Bortset fra det ganske ulækre i, at nogen føler sig kaldet til at tage jøderne som gidsler i deres forsvar for islam, så er jødetestens præmis ganske enkelt uholdbar.
Den fordrer nemlig, at man kan sidestille jøder og jødedom, med muslimer og islam. Man skal være umanerligt uvidende eller ubegavet for at drage en sådan sammenligning.

Næsten alle er enige om, at jøderne har lidt en forfærdelig skæbne under 2. verdenskrig, og derfor vil alle grupper, der angribes og derefter byttes ud med ordet "jøde" kunne påkalde sympati. Smart, men ganske enkelt useriøst, for ikke at sige : Goebbelsk !

Prøv fx. at bytte ordet "Kriminelle" ud med "Jøder". I såfald vil den danske justitsminister have sagt noget i retning af, at der skal føres en nul-tolerance politik overfor jøder, og at flere jøder skal sættes i fængsel.
Ligesåvel som venstrefløjen gennem jødetesten kan miskreditere islam-kritikere, således kan testen altså også gøre Lene Espersen udtalelser aldeles suspekte.
Således kan jødetesten stigmatisere hvem som helt som værende skingrende psykopat.

Man kan også vende testen om på en anden måde. Man kan tage en gruppe, som stort set alle tager afstand fra : Nazister.
Hvis man ønsker at miskreditere en debattør, der tager en eller anden gruppe i forsvar, så laver man bare en "Nazitest".

Se fx. hvad der sker, hvis man i Internationale Socialisters forsvar for muslimer, bytter ordet "Muslim" ud med ordet "Nazist" :

"Kun en meget lille del tilhører de mere privilegerede lag af erhvervsfolk, politikere eller er kendt i medierne. Nazister kan vindes til socialisme og anti-imperialisme ligesom alle mulige andre.
Og hvis venstrefløjen skal blive en stærkere kraft og have en større social sammensætning, skal den både kunne skabe fælles bevægelser sammen med nazister, men også rekruttere mange af dem til socialistisk organisering.
Alle nazister er hårdt ramt af regeringens racisme og nedskæringer. Men nazister er derudover også ramt på „identiteten“.

De bliver gjort til syndebukke for alverdens ondskab. Så snart en nazistisk gruppe et eller andet sted i verden har gjort noget angribeligt, stilles der straks krav om, at „det nazistiske samfund“ må tage afstand".

OG VIDERE :

"Forsvaret for nazisterne som beskrevet indtil nu vil mange humanister være enige med os i. Men det er for os ikke kun en demokratisk pligt at bekæmpe hetzen.
Som socialister har vi en særlig pligt til at gøre kampen mod nazi-hetzen til en del af en fælles kamp mod systemet. I stedet for at skubbe nazister væk og overlade dem til reaktionære kræfter, må venstrefløjen stå sammen med nazisterne.
I virkelighedens verden er de færreste nazister reaktionære".


Ovenstående illustration viser med al ønskelig tydelighed, hvor idiotisk "Jødetesten" er, og at ingen seriøs debattør burde anvende den.
Ja - faktisk har enhver der anvender den, afskåret sig selv fra at blive taget seriøst.

Det er derfor beskæmmende at se, hvor mange der i den offentlige debat gør brug af denne retoriske plathed.
Ingen nævnt, og absolut ingen glemt !



Prøv "Nazitesten" og find ud af hvor intetsigende "Jødetesten" er !

Ingen kommentarer: