Teatertorden fra Dansk Folkeparti

Paraboler forbudtski !

Genindfør censuren og støjsenderen.

Så tror folk, at DF gør noget alvorligt ved problemerne !

Et gammelt ordsprog siger, at tomme tønder buldrer mest.

Det passer meget godt på de 2 forslag som Dansk Folkeparti er kommet med i weekenden, der går ud på at forbyde parabolantenner i ghettoerne, og forbyde arabiske TV-kanaler.

.

Forslaget har helt naturligt fået alle de øvrige partier til at gå i harnisk, for forslaget er endnu en pind til den personlige friheds ligkiste i den danske forbudsstat, der med sine forbud, påbud og overvågning og kontrol af borgene, mere og mere ligner en fascistisk mønsterstat.

Dansk Folkepartis ambivalente forhold til censur og ytringsfrihed kunne man se i foråret, hvor partiet - der ellers i en anden sammenhæng er meget glad for tegninger - gik ind for et forbud mod TEGNINGER med indhold der kunne tolkes som værende børnepornografisk.

DF har i 9 år været støttehjul for en regering, der frækt har kaldt sig "Borgerligt-liberal", selvom den ikke er nogen af delene.

VK-regeringen har mere end nogen anden indskrænket friheden, lavet love på samlebånd, øget overvågningen og smidt skatteydernes penge i grams til en masse særinteressegrupper, der ikke har hjælp behov.

Det helt store bedrag har været at man forsøger at bilde befolkningen ind, at man nu har hånd i hanke med indvandringen, og at man er herre i eget hus.

At sidstnævnte ikke er tilfældet, ses bla. af EUs-magtbeføjelser. Havde DF ment de fine ord om det danske folks selvbestemmelsesret alvorligt, havde de krævet at regeringen havde udskrevet en folkeafstemning om Lissabon-traktaten som pris for at være dens parlamentariske grundlag.

Det gjorde de ikke.

Derudover prøver man så at bilde folk ind, at man fører en hård indvandrer-politik. Men ser man på antallet af nytilkommere under VKO, får man et andet indtryk.

Der er givetvis en intern murren i krogene hos DF, og senest har den kendte debattør, Morten Uhrskov, meldt sig ud af partiet.

Når VKO således ikke evner at styre udviklingen, så er det jo nemt at lave den slags nålestiks-politik som de 2 nye DF-forslag er udtryk for. Så prøver man at vise sig som dem der gør noget ved problemerne.

Det er i det lys man skal se DFs tåbelige censur-politiske tiltag. De ved selvfølgelig godt, at forslagene ikke har nogen som helst gang på jorden. De vil ikke have en kina-mands chance for at blive vedtaget.

Men ved at fremkomme med dem giver man indtryk af, at man er handlekraftig og konsekvent, og virkelig tager problemerne meget alvorligt. Og mange er helt sikkert dumme nok til at sluge det råt.

Glistrup sagde i sin tid noget i retning af, at "...alle fra den muhammedanske verden er uvelkomne i Danmark. Hvis der kommer en til landet, der bare er under MISTANKE for at være muhammedaner, så er der kun een vej, og det er ud af Danmark".

Det er stort set det samme DF siger med sit forslag. Ved at lave den ene restriktion efter den anden overfor muslimske indvandrere, signalerer man, at de er alt andet end velkomne.

Men man gør det på en langt mindre ærlig måde end Glistrup.

Det ligner faktisk ikke noget at lukke mennesker ind i landet med den ene hånd, og så med den anden prøve at gøre det så ubehageligt for dem som muligt. Og så ovenikøbet gøre det på en måde, så man spiller hasard med vores liberale frihedsrettigheder.

For 25 år siden lavede Pia Kjærsgaards daværende partifælle, Helge Dohrmann, et fint stunt, da han satte en parabol op på taget af sit eget hus. Det måtte man ikke på daværende tidspunkt, og han fik af samme grund de røde forbuds-psykopater på nakken.

Vi skal således ikke så langt tilbage i tiden for at finde et Danmark, der på medieområdet mindede om Nordkorea og Sovjetunionen. Det er åbenbart de tilstande DF gerne vil tilbage til. Det er en pris man er villig til at betale for at bevare folks illusion om, at DF skam gør noget ved indvandrer-problemerne.

Det er ren signalpolitik uden nogen virkning. For hvis man mener forslaget alvorligt, så skal muslimske indvandrere også forbydes adgang til internettet, ikke have lov til at eje en mobiltelefon, og forbydes at modtage breve fra udlandet.

.

Men måske håber DF på, at hvis man tvinger indvandrerne til at se "Vild med dans", X-factor, Fællessang på Bakken, og anden fladpandet og kaloriefattig underholdning, så vil de enten flygte skrigende ud af landet, eller også blive velintegrerede borgere der afsværger sig fundamentalismen, og begynder at drikke bajere sammen med os andre, og lader deres døtre være kærester med danske mænd.

Ved at vælge dette forbuds-redskab, stiller DF sig i en dårligere position næste gang de foreslår den ytringsfriheds-begrænsende paragraf 266 b afskaffet, eller næste gang de forsøger at belære andre lande om den højt besungne danske ytringsfrihed.

Hvem skal afløse Kenneth Plummer ?

Så er det exit Plummer.

Lad nu en ung overfladisk ignorant komme til !

Så skete det, som alle har ventet på det seneste døgn. Kenneth Plummer forlader stillingen som generaldirektør i DR efter at have dummet sig ud over det sædvanlige.

Kenneth Plummer, der primært var tidligere kulturminister Brian Mikkelsens opfindelse, og en af Brians utallige fejltagelser, har ikke været vores kop the, men man kan nu frygte noget der bliver langt værre.
For hvem skal afløse Plummer ?

Inden for politiet lader man ofte en psykologisk profil tegne af en gerningsmand som man leder efter.
Vi vil derfor gerne være DR behjælpelige med at tegne en profil af den kommende generaldirektør. En profil som vi tror DRs ønske-kandidat ser ud :

ALDER :

Ikke over 45, og gerne under 40. DR skal være med på tidens ungdomstrend, og endelig ikke ansætte ældre folk med for megen livsvisdom.

Vi skal have en ung person der har forstået at gøre lynkarriere i erhvervslivet, uden at have fået sjælen med.

Plummer er 49, og dermed allerede håbløst forældet. Alle ansøgere, hvis dåbsattest er fra før 1965 ryger i papirkurven.

KØN :

Kvinde. Såfremt der findes en kvindelig ansøger der har de øvrige kvalifikationer, vil hun blive foretrukket.

Også på dette punkt vil DR vise sig som en "moderne" virksomhed, og lade de unge kvinder komme til.

Forbilledet er naturligvis statministeren i DRs afskyelige femi-serie "Borgen.

VÆRDIPOLITISK :

Rødt svin. Ikke forstået således, at vedkommende ikke kan tilhøre den blå blok, men på det værdipolitiske område skal der være tale om en der er med på tidens poltisk korrekte trend :

Ligestillingstosse, globalist, EU-tilhænger, miljø-idiot, tilhænger af åbne grænser osv.

KULTURPOLITISK :

Fuldkommen ignorant.

En sjælden gæst på landets museer, teatre og i koncertsale.

Favorit-TV programmer som : The Daily Show, Sex and the City, X-factor, Borgen, Drengene fra Angora og Pigerne fra Sydhavnen.

Favorit-musik : Hører stor set alt - bortset fra klassisk musik, selvfølgelig. På radiosiden en ivrig lytter af P3.

P1 ? Hvad er det ?

Favorit-bøger : Da Vinci Mysteriet, og bøger af Ib Michael og Katrine Marie Guldager.

VISIONER FOR DR

At få flere seere og lyttere. Det skal ske ved at indskrænke de mange "kedelige" programmer, især på P1, og istedet satse noget mere på hurtige nyheder og let fordøjelig musik.

Især skal ungdoms-afdelingen styrkes, for DR skal selvfølgelig ikke være for folk der er på den forkerte side af 35 år, eller med en IQ på den rigtige side af 100.

Der skal også være endnu mere for kvinderne : Modemagaziner, kongestof, talkshows med de kendte, kæledyrsprogrammer, programmer om børnefamiliernes hverdag, og flere have-og bolig-programmer.

PRIVAT :

Har en uddannelse som cand-polit, HD eller måske journalist. Har ledelseserfaring, og har gjort lynkarriere. Er god til management (dvs. god til at koste rundt med folk).

Moderne familiemenneske. Gift og har 2 børn der går i privatskole. Bor i en af Nordsjællands indvandrerfri kommuner, eller på Frederiksberg.

Er vild med grønne koncerter, Bruce Springsteen og gåseleverpostej.

EFTERMÆLE :

Skal helst huskes som den der fik nogle flere unge og kvindelige seere væk fra de underlødige privat-kanaler og over på DR, der så blot viste de samme inferiøre programmer.

Skal også huskes som den der fjernede den sidste rest af programmer med intellektuelt indhold, og erstattede dem med tomme kalorier, så vedkommende kunne være den der medvirkede til, at DR ikke fik skyld for at sende venstreorienteret og bedrevidende propaganda.

Sådan ser DRs ønske-kandidat sandsynligvis ud. Da man næppe kan få en så "perfekt" kandidat, der lever op til alle punkterne, kan man med sikkerhed finde en der kommer tæt på.

Vi bliver næppe skuffede.

Ryg og rejs !

We`re gonna smoke `em out !

Den hollandske regering har besluttet at lette lidt på det forhadte rygeforbud på cafeer og værtshuse.

Om kort tid må der ryges på de beværtninger, der ikke har nogen ansatte.

Og det er der mange der ikke har.

Et utal af små cafeer og værtshuse har udelukkende ejerne som arbejdskraft, og dermed bortfalder et af de vigtigste argumenter for rygeforbudet.

Selvom det ville være ønskeligt med en total ophævelse af dette tåbelige forbud, der krænker indehaverens private ejendomsret, så er det hollandske tiltag et skridt i den rigtige retning.

Det ENESTE mulige plausible argument for rygeforbudet er, at røgen går ud over de ansatte, der dermed bliver ofre.

Men når der er tale om beværtninger, hvor ejerne er de eneste "ansatte", så forsvinder dette offer-argument.

Vi kan kun håbe på, at nogle i Folketinget tager initiativ til at vi i Danmark gør det samme.

Et liberalt orienteret parti som Liberal Alliance burde helt naturligt stille et forslag om "hollandske tilstande".

I Holland kan de finde ud af det.

I Danmark har vi derimod en tåbelig regel der bygger på størrelsen af lokalet. Men et værtshus på 39 kvm. hvor der gerne må ryges, kan jo sagtens have ansatte der lider under røgen, medens større beværtninger ikke nødvendigvis har nogen ansatte.

I Danmark bruger vi i stedet kræfter og penge på at lave rygekampagner, der skal få indvandrere til at kvitte tobakken :

http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2010/09/24/101635.htm

Der laves små skræk-film på urdu, arabisk, somalisk og tyrkisk.

Sikkert en dyr omgang for skatteyderne.

Den nye hollandske regering har med støtte fra Geert Wilders en anden holdning til både røg, og indvandrere fra muslimske lande.

Man slår to ting sammen under mottoet :

RYG OG REJS !!

Borgen - en gang tåkrummende pladder !

Så blev det endelig tid til at stifte bekendtskab med DRs nye serie "Borgen" der har fået en hel del foromtale.

Allerede i foråret skrev DFs Søren Espersen en skabelon for, hvordan han forventede at serien ville være.

De gode ville være indvandrerne og de venstreorienterede;

og de "onde" ville være de indvardrer-fjendske og højreorienterede.

Sådan forholdt det sig ikke helt, men det er heller ikke det vigtigste.

Ligesom med serien "De røde lejesvende" kigger man fejlagtigt på en traditionel højre-venstre skala.

Det er relevant når det angår 70erne og 80erne, men efter murens fald blev socialismen erstattet af andre guder, heriblandt multikulturalismen og feminismen.

Det der er interessant er, hvordan Borgen forholder sig til bla. disse to emner, og her synger den i høj grad med i det politisk korrekte hylekor.

Det farlige er, at ingen af anmelderne i aviserne kan se dette, fordi de har været for fokuserede på, om den nu var "venstreorienteret" i klassisk for stand, med de røde som de gode, og de blå som de onde.

Men seriens budskab er et andet, og derfor har man klogeligt gjort formanden fra "Arbejderpartiet" til hovedskurken.

Så kan den egentlige giftpille glide lettere ned.

Serien er helt i nutidens feministiske ånd, med en stærk og hæderlig kvinde i 40-årsalderen, Birgitte Nyborg, der er formand for De Moderate.

Hun står fast på sine synspunkter, lader sig ikke forfalde til tarvelige tricks overfor modtanderne, og hun har nogle humanistiske holdninger a`la de radikale.

På hjemmefronten har hun en gulvmåtte af en mand, der ser op til sin kloge og dygtige kone, og agerer som om han udelukkende er sat i verden for at please hende.

Manden er således i serien reduceret til et lallende bløddyr, der er den underlegne part i forholdet.

Den mandelige hovedperson i serien er formanden for "Arbejderpartiet".

Han er et over-karikeret dumt svin. Utroværdig, mandschauvinist, opportunist, små-fordrukken, og viger ikke tilbage for ufine metoder og personangreb.

For at få magten er han endog villig til at tale til den indre svinehund i fremmed-politikken.

I sit forsøg på at dolke den siddende statsminister, får han hjælp af en ung usympatisk mandlig spindoktor, som senere bliver fyret af den ædle kvinde fra De Moderate.

Hun er - i modsætning til den "onde" formand for Arbejderpartiet - meget positiv overfor multikulturalismen.

Så er grundstenen ligesom lagt :

Helten er en yngre kvinde.

Hun er ædel, principfast og humanist.

Hun er tillige en god mor. Selv kort før valget dropper hun et vigtigt møde for at gå til børnefødsesdag.

BVADR !!

Skruken en en midaldrende mand.

En magtsyg person med stort set alle de negative egenskaber man kan tænke sig.

De øvrige mænd, der ikke er skurke, er bare nogle dumme bløddyr.

Den liberale politiker, der bliver bollet ihjel af en ung oversmart kvindelig journalist;

heltindens mand, der bare er en tøffelhelt;

og statsministeren der betaler sin kones mega-indkøb med statens penge, og som i afslutningsdatten helt taber hovedet og forlader studiet pga. et personangreb.

Det er HELT urealistisk. Det ville en erfaren statsminister aldrig gøre.

Selve udfaldet af valget er også urealistisk.

Den usympatiske formand for arbejderpartiet lider stort nederlag ved valget, pga. sit person-angreb på statsminsteren.

I den virkelige verden er det derimod sådan, at personangreb betaler sig.

De mange TV-reklamer fra amerikanske valgkampe, hvor det er helt normalt at svinde modstanderen til, har en beviselig positiv effekt. Desværre.

I slutningen af afsnittet lader det til at den radikale heltinde bliver statsminister.

Også helt urealistisk, men lige i tråd med den kulturradikale og feministiske ønskedrøm, der trives i Danmarks Radio og på Politikens redaktion.

Filmens plot er urealistisk og rodet, og replikkerne er direkte tåkrummende.

Under partiernes afslutningsdebat afbryder Ole Thestrup fra Frihedspartiet den unge studievært, og hun svarer igen med en halvsjofel bemærkning.

Dette ville næppe heller forekomme i den virkelige verden.

Der er foreløbig alt for lidt politisk substans og alt for meget privat fnidder i serien.

På plussiden kan nævnes, at skuespillet generelt er OK., og at tempoet er fint.

Men generelt lover 1. afsnit ikke godt for resten af serien.

Mærkværdigvis er avisernes anmeldere ret positive overfor serien. Selv den gamle kriger, Helge Adam Møller er begejstret.

Det må være fordi man ikke har kunnet finde noget egentlig rødt i serien.

Men socialismen har været død og vissen i 20 år. Idag er det andre farer der lurer, og dem er der ingen af anmelderne der kan se.

Det er meget svagt, at den danske anmelderstand snorksover, når manipulationen udspiller sig lige for næsen af os.

Nutidens DR er mindst ligeså farlig som fortidens !

Udviklingen i det ledende norske aktie-indeks siden loven om 40 % kvinder i bestyrelserne trådte i kraft.

De norske aktier er i perioden faldet med 25 %, medens de i Danmark og Sverige stort set er uændret i forhold til 1. januar 2008.

Men DR vælger en anden vinkling, og propaganderer for kvoter i bestyrelserne.

I starten af 80erne rullede den amerikanske serie "Dallas" over skærmen.

I den forbindelse udtalte Erhard Jacobsen fra Folketingets talerstol, at serien var en forhånelse af amerikanerne og USA, og sluttede af med følgende svada :

"Det er undergravende, underminerende venstresocialistisk propaganda"

Det undrede mange, men Erhard Jacobsen havde en pointe.

Serien tegnede en pinlig karikatur af amerikanerne og deres livsførelse, så der dermed blev holdt liv i de mange fordomme om USA.

Noget lignende gør sig måske gældende igen :

For tiden kører på DR2 en udsendelsesrække om "De røde lejesvende".

Det første program i serien var så pinligt ringe, at man næsten skulle tro at det var helt bevidst.

.

Al den fornuftige kritik der helt berettiget kan rettes mod DR, blev i programmet vekslet til amatør-agtig journalistik på et så fladpandet niveau, at man næppe troede sine egne øjne.

Udsendelsens meget dårlige kvalitet har foræret venstrefløjen en masse ammunition på et sølvfad. Det er nemt at skyde alle de tyndbenede historier ned, og hele programmets set-up med et stasi-agtigt forhørs-lokale gjorde det endnu mere parodisk.

Om der virkelig er tale om ufrivillig jammerlig journalistik er vi meget i tvivl om.

Man kunne nærmest fristes til at tro, at der lå en ondskabsfuld plan bagved.

Ved at gøre programmet så dårligt og stigmatiserende, udstiller man dermed DRs kritikere og deres argumenter som bøvede, og får måske mange seere til at tænke, at så er der nok ikke fugls føde på kritikken af DR.

Kort sagt : Skjult venstreorienteret propaganda.

Desuden er det ikke lige så vigtigt at lege arkæolog, og grave i hvad DR lavede for 40 år siden, som det er at se på hvad der udgår fra institutionen idag.

Nutiden burde være mere end fremtidens syn på fortiden. Det er vigtigt, at man kan gennemskue, hvilken rolle DR spiller anno 2010.

Den rene venstreorientering er i højere grad afløst af overfladiskhed, og leflen for kvinder og børn.

Det afspejler sig dels i sammensætningen af programmerne, men det ses også i høj grad i udvælgelsen og vinklingen af DRs historier.

I denne uge har DR F.eks. bragt en række artikler om den norske lov om kvindekvoter i virksomhedernes bestyrelser.

Ikke en kritisk røst om loven, men derimod en lovprisning af den.

Bla. benævnes Danmark som et "U-land" i den henseende :

http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2010/09/22/110935.htm

Der er også en historie om den dansk kvinde, der er blevet headhuntet til en norsk virksomhed, fordi Norge ikke selv har kvalificerede kvinder nok til at opfylde kvoten på 40 procent.

Hun udtaler :

"Jeg har ikke én eneste gang følt at jeg blev betragtet som mindre kompetent i bestyrelsesarbejdet end mine mandlige kolleger".

Nej, men hun er hentet til en virksomhed, som hun ikke selv har skabt, og som hun sandsynligvis aldrig har ejet en aktie i.

Hun er muligvis kompetent, men hun er der primært fordi virksomheden har fået sat pistolen for brystet, og er blevet truet med bøder eller tvangslukning, hvis den ikke makker ret overfor den norske femi-stat.

Vi synes at hun burde have en dårlig smag i munden.

Hun har ovenikøbet den frækhed at udtale :

"Mænd har et større behov for at promovere sig selv og markere sig. Kvinder er mere optaget af at få problemerne løst og af samspillet i bestyrelsen og samspillet med virksomhedsledelsen".

Jamen, det går da også "strygende" for de norske virksomheder.

Man kan prøve at lave en sammenligning mellem det norske aktieindeks, og de danske og svenske.

Siden den norske lov om kvinde-kvoter trådte i kraft den 1. januar 2008, er de norske aktier i gennemsnit faldet med ca. 25 %.

Det ledende indeks er således faldet fra Ca. 500, til 378.

Tilsvarende er de danske og svenske aktier stort set uændrede i forhold til januar 2008.

Mange faktorer kan naturligvis spille ind, men tallene tyder ihvertfald ikke på at virksomhederne ligefrem er blevet mere konkurrencedygtige efter kvoteordningerne er trådt i kraft.

Men den slags fakta interesserer ikke DR.

De ser det som deres opgave at tale ligestillings-fundamentalismens sag, og snakke de røde efter munden.

Så skidt med at danske virksomheder må dreje nøglen om.

Vi kan jo bare sætte skatterne op, indtil der ikke er flere virksomheder at beskatte.

.

Ved at lave en udsendelse som "De røde lejesvende" formår DR at fremstå som "selvkritisk", selvom man på ingen måder er det.

.

Det er nemlig en ret gratis omgang at lave et program om nogle journalister der var røde i 70erne, fremfor at sætte fingeren på pulsen og påpege DRs nuværende katastrofale kurs.

.

Ved at koncentrere sig om fortidens synder, håber man på at man kan få seerne til at overse nutidens.

Liberal Alliance har sat sit hold : Lidt kendis, lidt familie og lidt cafe latte !

Nu har Liberal Alliance offentliggjort navnene på sine 9 spidskandidater.

De der havde forventet økonomiske sværvægtere som : Asger Aamund, Lars Sejer Christensen og Torben Mark Pedersen, må være slemt skuffede.

Det hold Liberal Alliance stiller med er overraskende tyndt, i forhold til de kræfter partiet burde kunne byde på.

For ganske kort tid siden udtalte Anders Samuelsen noget i retning af, at der ikke ville blive tale om folk der var kendte for mere poppede ting.

Derfor forekommer det lidt besynderligt, at en af de 9 spidskandidater er kuglestøderen Joakim B. Olsen, der bla. har været med i - ja, gæt selv : "Vild med dans".

Åh nej ! Ikke igen !, fristes man til at sige.

Liberal Alliance skal passe på, at de ikke begår den samme fejl som Ny Alliance, hvor det var kendissernes vagtparade. Resultatet blev et skuffende valg, og kendissernes exit fra folketingsgruppen kort efter valget.

Joakim B. Olsen er uden tvivl et begavet og sympatisk menneske, men det virker noget plat, når man bare kan komme ind fra gaden og få en topplacering på partiets liste, fordi man er kendt. Kendt for noget helt andet end politik og samfundsdebat.

Det eneste vi ved om Joakim B. Olsen politisk er, at han tidligere har stemt på Venstre og Socialdemokraterne, og har Arnold Schwarzenegger som forbillede. Og så har han efter eget udsagn en passion for politik.

Det lyder jo meget godt altsammen, men at det alene skulle berettige til at blive spidskandidat, det er helt usandsynligt. For så kunne næsten enhver idiot blive spidskandidat.

Selvfølgelig spiller kendthedsfaktoren den afgørende rolle, og dermed forekommer det ikke troværdigt, når Anders Samuelsen understreger, at det sandelig ikke er fordi Joakim B. Olsen har været med i vild med dans.

Jo det er ! Om ikke pga. Vild med dans, så fordi han er kendt som en fremragende idrætsudøver.

De 4 nuværende spidser i L.A., Simon Emil Ammitzbøll, Anders Samuelsen, Villum Christensen og landsformanden Leif Mikkelsen besætter helt naturligt 4 af de øvrige spidskandidaturer.

Så er der 4 tilbage.

Selvom en overvældende majoritet af Liberal Alliances medlemmer (ihvertfald dem der har været med hele tiden) er mænd, så besættes de sidste 4 pladser af 3 kvinder.

Den ene er Anders Samuelsens søster, Mette Bock, og man aner et nyt familie-dynasti i dansk politik.

Med vores kendskab til Mette Bock er der her tale om en klar venstre-drejning af partiet.

Hun har tidligere giver udtryk for synspunkter, der ligger mere tæt på SF og de radikale.

De 2 øvrige er nogle tjekkede 30-somethings fra det velkendte cafe latte-segment:

Den noget poppede, men på mange måder ret fornuftige, Anne Sophia Hermansen, og den for os forholdsvis ukendte Mette Riisager, der tidligere har været opstillet for de radikale.

Som rosinen i pølseenden kommer Ole Birk Olesen, der jo er mest kendt for 180 grader, der - ganske rammende - er blevet kaldt for "Liberal Alliances partiavis".

Han deltager i adskillige radiodebatter, og er en skarp liberal debattør.

Mindre overbevisende har han været som smagsdommer i det ugentlige program på DR2.

Her gjorde han nærmest en dyd ud af sin totale uvidenhed om kunst.

Anders Samuelsen udtalte vist også på et tidspunkt noget i retning af, at spidskandidaterne ville være folk med organisatorisk og politisk erfaring.

Det er bestemt ikke alle på hans 9-mandshold der kan leve op til det.

Til gengæld har han nu fået hevet en sports-kendis, et familiemedlem og et par selvbevidste unge smukke kvinder ind i folden.

Og det i et parti der ellers mestendels består af vrede unge mænd, der ikke er kendte for deres præstationer på hverken idræts-banen eller dansegulvet.

Tiden vil vise, om det var et klogt valg.

Skattevæsenet beskyldes for diskrimination af folk med anden etnisk herkomst !

Skattevæsenet har lavet 15 plakater, der er ophængt på en række togstationer.
På plakaterne takker Skat en række fiktive danskere for deres bidrag til den danske velfærdsstat.

I dagens udgave af Politiken kan man læse om en ung mand ved navn Keyvan Yazdani der er gal i skralden over, at der ikke forekommer navne af anden herkomst end dansk på plakaterne.

»Jeg synes det er en hån mod alle danskere med anden etnisk baggrund end dansk, som arbejder, betaler skat og bidrager til det danske samfund. Det har de gjort længe - vel i efterhånden et halvt århundrede«, siger Keyvan Yazdani.

Vi synes ikke at der er noget at være ked af, Keyvan.
Som Glistrup i sin tid sagde, så er der grund til at rose de mennesker der betaler MINDST i skat, og rise de mennersker der betaler MEST.
En krone betalt i skat, er en krone til fædrelandets fordærv.

Webmaster ville finde det forfærdeligt, hvis mit navn forekom på nogle af takke-plakaterne.
Det ville være psyko ydmygende at blive takket for : Børnechecken, en skateboard-bane, et rædselsfuldt moderne kunstværk, efterlønnen, Hjemmeværnets ammunition, partistøtten til Enhedslisten, Folketingets sundhedskampagner, dronningens apange og meget andet.

Det kunne forøvrigt være interessant at vide, hvor meget disse takkeplakater har kostet skatteyderne.
Måske kan man en dag finde en plakat fra Skat, hvor der står :
"Tak til Christian Hansen for denne plakat" !!

Skat prøver med denne plakat-række at skabe et sympatisk indtryk ved at være taknemmelig. Men skattekronerne er og bliver opkrævet ved tvang, så det svarer til at en bankrøver siger "Mange tak" når han får pengene udbetalt.

Men enhver kan se, at en sådan kampagne vil give konflikter lige meget hvad.
Hvis der - som nu - ikke er nogle plakater med udenlandsk klingende navne, så hyler Politiken og andre op om racisme og diskrimination.
.

Hvis der derimod forekom en eller flere plakater med navne som Hazan, Ali og Mustafa, så ville Dansk Folkeparti råbe op og sige, at disse mennesker ikke var gode repræsentanter for folk der bidrager til velfærdsstaten.

Dermed har Skat med en sådan kampagne sat sig selv i en taber-position fra starten.
Og tillige spildt endnu flere af skatteborgernes penge på ingenting.

Diskrimination af mænd for skatteydernes penge.

Aarhus Universitet er klar til at oprette ti lektorater og ti midlertidige professorater, hvor de enkelte fakulteter bliver belønnet af universitetets ledelse, hvis de ansætter kvinder, ligesom kvindelige lektorer vil få ekstra forskningsmidler.

Det skriver Berlingske Tidende.

Vi kan kun sige : Fy for helvede !

Det er positiv særbehandling. Og når een gruppe særbehandles positivt, betyder det, at en anden gruppe særbehandles negativt.

I dette tilfælde skal mænd diskrimineres. Ovenikøbet for offentlige midler.

Det står ganske vist ikke direkte, men hensigten er åbenlys.

Det er direkte ynkeligt, når HR-vicedirektør, Louise Gade, afviser at det er udtryk for kønskvotering og positiv særbehandling. Hun lover, at ansøgere vil blive behandlet ens uanset køn, og at de vil blive ansat »på baggrund af en faglig bedømmelse«.

Hvem i alverden tror på det ?

For det første er der jo tale om et vink med en vognstang, at kvinder skal foretrækkes fremfor mænd.

Og for det andet, så kan fakulteterne jo næppe andet end at falde for fristelsen til at få flere penge, og flere forskningsmidler.

Det er stort set det samme som at sige, at hvis de ansætter mænd, får de færre penge, og færre forskningsmidler.

Og igen er det desuden en grov nedvurdering af dygtige kvinder, at der skal laves den slags diskriminerende fiflerier.

Kvinder skal - ligesom mænd - ansættes på deres kvalifikationer.

Er man mand, og vil søge en af de 10 nye forskerstillinger eller lektorater, så må det være trist at have i baghovedet, at man reelt ikke har nogen som helst chance for at komme i betragtning, med mindre at man får foretaget en kønsskifteoperation.

Det er godt nok træls, som de siger i Jylland.