onsdag den 14. september 2011

Løkke og Barfoed bedst i DRs afslutningsdebat !





Til forskel fra TV2s pinlige, poppede valgshow fornylig, blev partilederrunden på DR i aftes en noget mere lødig forestilling, selvom det stadig ikke er nogen god ide med publikum på.

Et klappende og hujende publikum vil altid være til fordel for dem med billige og smarte one-liners, og vil unødigt påvirke svage vælgere foran skærmen.

Men når det er sagt, så var konceptet iorden. At lade 9 "almidelige" mennesker stille spørgsmål i 9 forskellige kategorier var en god ide.
En afslutningsdebat er og bliver dog en skønhedskonkurrence, der desværre handler mere om stil end om substans. Det gælder om at være veltalende, morsom, skarp og overbevisende.

Derfor er følgende bedømmelse alene en stilkarakter.

Hvordan klarede de sig så ?

Det er der uenighed om blandt landets kommentatorer. Hans Engel, som vi stort set altid er lodret uenige med, giver Johanne Schmidt-Nielsen sejren, og roser minsandten også Villy Søvndal for en god præstation.

Andre peger på Lars Løkke og Anders Samuelsen som vindere.

Her er vores vurdering, bedømt efter den gamle 13-skala :


Johanne Schmidt-Nielsen ( Enhedslisten) 9

Venstrefløjens darling er en performer af Guds nåde. Han er utrolig god til at fyre sine punchlines af, så de går rent ind hos publikum. Hun er konstant oppe på beatet, og virker ekstremt engageret.

Når det kommer til de områder der er knapt så indstuderede, er hun til gengæld ret svag, og hun viser flere gange, at hun ikke hører efter hvad der bliver sagt.

Johanne er en fremragende demagog, og derfor i virkeligheden også en af de farligste personer i dansk politik. Hun har formået at gøre Enhedslisten spiselig for rigtig mange mennesker, der helt har glemt hvad det egentlig er partiet står for. Et kommunistisk og multietnisk Danmark, med nationalisering, forbud, feminisme, skatteplyndring, miljøflipperi og afkristning.


Villy Søvndal (SF) 5

Den ellers så karismatiske Villy har virket som en træt gammel mand under hele valgkampen, og var påfaldende svag igår. At det altid knebet med fakta for Søvndal er ikke noget nyt. Stort set hvergang at en af hans påstande bliver set efter i sømmene, viser den sig at være faktuel forkert.

Derfor ligger Villys styrke i udstrålingen. Den udeblev fuldkommen igår. Han virkede kluntet, sur og træt. En dårlig præstation, selv for Villy.


Helle Thorning-Schmidt (Socialdemokraterne) 8


Helle Thorning er og bliver en indstuderet robot. Hun kan snakke Fanden et øre af, men det er ikke andet end tom luft og vindfrikadeller. Igår havde hun en af sine bedre dage, og slap faktisk overraskende godt fra debatten. Hun havde et par rappe replikker i posen, der med garanti ikke er forfattet af hende selv, men af en vittig rådgiver.

Det er underligt, at dette spindoktorerede kvindfolk efter al sandsynlighed er statsminister om nogle få dage. Udover at have den helt forkerte politik, mangler hun fuldkommen det format, som man bør forlange af et statsmand.

Desværre begik hun ingen oplagte fejl her på falderebet.


Margrethe Vestager (De Radikale) 7

I betragtning af den succes som Margrethe Vestager for tiden bader i, så var hun en stor skuffelse i aftenens debat. Påfaldende anonym, og når hun fik ordet var hun dødkedelig at høre på. Man kan også være så pseudo-seriøs, at man fuldkommen smelter sammen med det grå tapet på væggene. Hun begik ingen oplagte fejl, men hun lignede heller ikke en der forsøgte at kapre flere stemmer.


Per Ørum Jørgensen (Kristendemokraterne) 03

Debattens ubetinget svageste. Formåede overhovedet ikke at slå igennem de få gange han havde ordet. Virkede uoplagt og kluntet.

Det er ufatteligt, at der ikke var mere kampgejst at spore. Når man er et lille parti som Kristendemokraterne, der ikke har mange penge af føre valgkamp for, så er en stor partilederrunde på landsdækkende TV partiets helt store chance for at gøre opmærksom på sig selv, og fortælle vælgerne, hvor det er man kan gøre en forskel.

Selv Ørums kæphest, sygehusene, fik statsministeren vendt 180 grader, så den fremstod som en tabersag for Ørum.

Kristendemokraterne er i en situation, hvor der i en debat som i aftes var ALT at vinde, og absolut INTET at tabe. Per Ørum satsede dog ingenting, og det er meget dumt at spille sikkkert, når man er så langt begud på point.

Man kunne, med en lettere omskrivning af Søren Kierkegaards ord sige, at : Den der vover, mister fodfæstet for en stund, men den der ikke vover, mister foketings-taburetten.

Per Ørum smed, med sin svage præstation, Kristendemokraternes sidste chance lige ned i papikurven.


Pia Kjærsgaard (Dansk Folkeparti) 6

En af Pia Kjærsgaards få dårlige præstationer. Hun virkede uoplagt, irritabel og gnaven, og var mere anonym end hun plejer. Hun missede en oplagt mulighed for at trække DFs trumkort : Udlændinge. I en debat om at skolelærene bruger for megen tid på alt andet end undervisning, lå den ellers lige til højrebenet at påpege, at det ikke var "administrationsbøvl" der var folkeskolernes store tidsrøver, men derimod alt det bøvl der var med utilpassede indvandrerbørn. Istedet for denne indlysende chance for at ride DFs kæphest, blev det til lidt løs snak om disciplin.

Desuden havde hun svært ved at forklare en spørger, hvorfor det var en god handel at sælge den gamle efterlønsordning for 50 tykke toldere i Kruså, hvis foreløbige fangst er 100 gram skunk og et par peberspray.

Pia virker træt efter en lang og nedslidende valgkamp, og det er der ikke noget at sige til. Hendes præstation igår bør hurtigsk muligt gå i DFs partihistoriske glemmebog.


Anders Samuelsen (Liberal Alliance) 9

Lidt svær at bedømme. Var ikke den mest synlige i billedet, men når han var på, formåede han at sætte sin egen dagsorden ved helt bevidst at distancere sig fra de øvrige partiledere som den, der istedet for at tale om kagens fordeling, hellere ville snakke om hvordan man gør kagen større.

Han var velargumenterende og sikker hele vejen igennem. Alligevel er der et eller andet udefinerbart ved hans optrædender der gør, at han ikke brænder 100 % igennem.

Og har man set ham een gang, har man set ham hver gang. Det er de samme eksempler han fremkommer med gang på gang. Det bliver de naturligvis ikke mindre rigtige af, men forandring ville være klædelig for det kunstneriske indtryk.

Det virker lidt søgt, at hvergang han skal overbevise det bløde vælgersegment om Liberal Alliances "menneskelige ansigt" hiver plejehjemsforstanderen Thyra Frank op af hatten. Vi HAR hørt det. Desuden skal han passe på med ikke at virke for arrogant, fremstående som den eneste der virkelig har tanke for Danmarks økonomiske situation.

Men alt i alt en hæderlig optræden. At Hans Engell bedømmer Anders Samuelsen som debattens dårligste, siger mere om Engells manglende evner som politisk kommentator, end det siger om Samuelsens som debattør.


Lars Barfoed (Konservative Folkeparti) 10

Lars Barfoeds bedste optræden i denne valgkamp, og det siger faktisk ikke så lidt. Barfoed er klog, velovervejet og rolig, og i aftes fremstod han som en af debattens vindere.

Barfoed er ikke nogen showmand, men han er cool, og ikke til at bringe ud af fatning. Fik placeret sig selv som den seriøse leder, der ikke er til fals for populisme og smartnes.

Med lidt mere spontanitet og humor ville den være helt oppe at ringe. Barfoed er måske den dygtigste leder de konservative har haft siden Poul Schlütter. Bare trist for ham, at vælgerne ikke har opdaget det endnu. Men med hans optræden igår er der måske trods alt nogle af de mere kvikke blå vælgere der er ved at opdage det.


Lars Løkke Rasmussen (Venstre) 11

Statsministeren var - igen - debattens bedste. Efter en lidt anonym start fik han damp under kedlerne. Retorisk var det et mesterligt træk at kaste sig ind i sygehus-debatten med den patos som Løkke gjorde. Ved at køre det fra økonomi over på følelser har Løkke sandsynligvis fået nogle kvindelige tvivlere over på sin side.

Selvom stuntet har været indstuderet, virkede det ægte. Statsminister, der fremstod som et følsomt menneske (hvilket han utvivlsomt også er).

Derudover var Løkke overbevisende i enhver henseende, og overlegen i alle spillets facetter.

Løkke optrådte som - og ER - en statsmand.

Det er ufatteligt, at flertallet af vælgerne er villige til at udskifte denne kompetente mand med Heller Thorning, der ikke er andet end en ballon af sludder, vrøvl og floskler.

Afslutningsdebatten blev en smule bedre end man havde turdet håbe på. Til gengæld kom der ikke nogen ægte kaniner op ad nogen hatte i denne omgang.

Der skal et lille mirakel til for at stemningen kan skifte fra rød til blå side.


Det er meget symptomatisk for vælgernes intelligensniveau, at debattens 2 bedste fra hhv. K og V, nu tilsynelandende bliver dem der mister mangten til de dumme, røde forbudskællinger.


Man ihukommer den gamle Poul Dissnig-sang : Jeg har 25 minutter endnu.

For Løkke kunne den hedde : Jeg har 24 timer endnu.

Men Løkkes sidste store debat-optræden som statsminister var bestemt en statsmand værdig, og en mindeværdig sortie.

Ingen kommentarer: