søndag den 4. september 2011

Rød pest - eller blå influenza ?







Så er vi - med nogen forsinkelse - klar til at kommentere på det forestående folketingsvalg.

VKO har lavet ufattelig mange dårlige ting i den seneste valgperiode, og ligeså mange undladelsessynder.

Formynderi, lovjungle, forbud og påbud, skatteplyndring, offentlig gaveregn, slaphed overfor kultur-marxisterne og mangel på rygrad har præget regeringen og dens støttehjul, Dansk Folkeparti.

Regeringens ulækre leflen for børnefamilierne, ungdommen og middelklassen har været særdeles kvalmende, og det er svært at anbefale 4 år mere med den nuværende konstellation.

Alligevel er det uforståeligt, at rød blok p.t. står til at vinde så suverænt.

For der er ikke nogen tvivl om, at det vil blive endnu værre med S-SF ved roret.

En regering med en total tom, uvidende og overfladisk Helle Thorning som statsminister, flankeret af Villy Søvndal som udenrigsminister og Ole Sohn som Økonomiminister, vil køre landet i muddergrøften.

Desuden vil samfundet - om muligt - blive endnu mere feminiseret og lovreguleret.

Vi vil i de kommende 10 dage frem til valget sætte fokus på hvad vi har, og hvad vi kan risikere at få, hvis rød blok får flertallet..

Vi har gennem årene været meget kritiske overfor VKOs mange idiotiske tiltag, og røflerne har været helt berettigede.

Men vi står overfor en endnu større katastrofe, hvis de røde vinder valget. Derfor vil vi primært fokusere på hvar frygtelige konsekvenserne vil blive, hvis vi - hvad Gud må forbyde - får en

S-SF regering, støttet af Enhedslisten og de radikale.

Lad os lægge ud med en rose :

På det personlige plan har Lars Løkke Rasmussen gjort det fremragende. Som landet ligger, dvs. befolket med yderst middelmådige politikere, kan Danmark næppe få en mere kompetent statsminister end den nuværende.

Ved siden af Helle Thorning springer det klart i øjnene, hvor vidende, reflekterende, velargumenterende, ansvarlig - og - tillige rund og folkelig Lars Løkke er.

Han har været sat på en uriaspost. Efter godt 7 år med Fogh, var regeringen ved at køre træt, og tillige står Løkke i et morads med finanskrise og stigende ledighed.

Så det har været op ad bakke for statssministeren.

Hvis flertallet af landets vælgere tror, at en rød regering kan få landet på fode gennem øgede skatter, øgede offentlige udgifter, flere restriktioner overfor erhvervslivet, flere forbud der forpester folks tilværelse, og mere mandefjendsk femi-politik, der driver de sidste arbejdsomme mænd på selvmordets rand; - ja - så må det være på tide at overveje, om valgretten for fremtiden bør begrænses væsentligt.

Man kunne passe starte med at sætte valgtetsalderen op til 35 år. Det er primært 1. og 2. gangsvælgere der er til fals for røde floskler.

Det er denne komplet fordummede X-faktor ungdom, som de røde psykopater appellerer til.

Spørgsmålet er, om Danmark efterhånden ikke allerede på nuværende tidspunkt er kørt så langt ud i moralsk og økonomisk morads, at det ikke er værd at kaste sig ind i kampen for at redde stumperne.

Men så længe der er liv er der håb, og vi vil frem til valget gøre hvad vi kan for at advare mod de katastrofale følger det vil få, hvis statsministeren og 2 uger hedder Helle Thorning.

Rød pest - eller blå influenza ?

Førstnævnte er dødeligt, sidstnævnte er forbigående med mulighed for total helbredelse.


Ingen kommentarer: