mandag den 23. juni 2008

10 små cyklister !

Så er der snart færre i Ny Alliance, end da partiet startede !



En gammel børnesang handler om at der før var 10, så 9,8,7,6 på cykeltur.
Der var 5, der var 4, 3, og 2 der var een på cykeltur.

Sangen passer fortrinligt på Ny Ali-Ance. Den ene efter den anden forsvinder, og nu er de kun 3 tilbage, og den ene står til at blive smidt ud.

"Jørgen Poulsen skal klart tilkendegive, at han støtter Ny Alliances politiske linje, hvis han fortsat skal repræsentere partiet i Folketinget. Det fastslår partiets landsformand, Leif Mikkelsen"

Nu er vi her i partiet hverken begejstrede for Jørgen Poulsen eller Euroen, men at ekskludere manden, fordi han reelt vil stemme for noget, har er gået til valg på, må partiet siges at være en endnu større farce, end det hidtil har været.

Men det hele er også afslørende : Det er Naser Khader og Anders Samuelsen der styrer det show. Hvorfor i alverden har de så ikke bare stillet op som løsgængere.

Ny Alliance har været en omvandrende vittighed siden partiets start. Utroligt, at de med kun 3 folketingsmedlemmer tilbage stadig kan bidrage så meget til underholdningen.

Ethvert folketingsmedlem er bundet af sin overbevisning, og ikke af partidiciplin.

Nu mangler vi bare, at de sidste to medlemmer ryger i totterne på hverandre, og smider hinanden ud. Så er det for evigt forbi.

5 kommentarer:

Anonym sagde ...

Præcis hvor mange medlemmer er der i De Højreorienterede Svin?

Med dette spørgsmål mener jeg ægte, kontingentbetalende medlemmer, og ikke blot ølsvulmende sofakommentatorer, der sidder parat med patentløsninger på alverdens problemer.

Anonym sagde ...

Hej anarkist !

Da Jacob Haugaard lavede foreningen af bevidst arbejdssky elementer, var reglen, at alle danskere automatisk var meldt ind, og aktivt skulle melde sig ud.

Det er jo det samme man vil gøre med organdonation.

Derfor har vi p.t. 5.218.456 medlemmer, da kun 7 aktivt har meldt sig ud.

Forøvrigt betaler man ikke kontingent her i partiet.
Webmasteren financierer - som det rige svin jeg er - alt medlemsmateriale o. lign.

Men hånden på hjertet : Der er ikke mange aktive medlemmer.
Jeg kan ikke p.t. oplyse dig navnene, men der er ca. 7-10 der ønsker at stille op for partiet p.t.

Men nærmere information følger.

Husk på, hvor svært det er for et lille nyt parti at manifestere sig.

Mvh.

Webmasteren

Anonym sagde ...

Ja, det bliver jo heller ikke nemmere af, at I ikke tør stå frem med navn og ansigt og vise, hvem I er...

Er der forresten mange smukke kvinder i partiet?

Anonym sagde ...

Mon ikke det skorter på kvinder i svinenes parti, når de ønsker at fratage kvinderne deres stemmeret. Eller er dette ikke et ønske?

Imidlertid må svinene huske på, at de fleste kvinder, der frekventer højreorienterede blogs (nærværende inkl.), for størstedelen er mere eller mindre erklærede mandschauvinister.

Anonym sagde ...

Jeg frekventerer nærværende blog og føler mig ikke synderligt mandschauvinistisk (og er da slet ikke erklæret mandschauvinist) - blot højreorienteret...