Statsbetalt hjernevask af befolkningen mht. organdonation !

Så er spørgsmålet om organdonation atter oppe og vende !

"Danskerne dør af organmangel".

Denne patetiske overskrift ses i dagens udgave af Berlingske Tidende.

Udsagnet er naturligvis det rene vås.

Ingen mennesker dør af organmangel.

Mennesker dør som følge af en sygdom i et eller flere af deres egne organer.

At skyde skylden for syge menneskers død overpå raske mennesker, der ikke har været så venlige at donere deres organer, for derefter at være flinke nok til at dø i trafikken, det overgår vores forstand.

Lad det være sagt med det samme :

Vi finder det yderst positivt, at mange mennesker donerer deres organer, og at dette kan være med til at rede menneskeliv.

Men det må een gang for alle blive slået fast, at det er organer der redder liv, og ikke mangel på organer der skaber død.

Dette må man have i baghovedet, når man konstant udsættes for den ensidige propaganda om, at man bør donere sine organer.

"En netop kulmineret kampagne, som skulle få folk til at melde sig som organdonorer, har flyttet under én halv procent af befolkningen. Unge syge vil derfor fortsat dø pga. organmangel. Alle skylder at tage stilling" siger sundhedsministeren.

Nej !

Man skylder ikke sundhedsministeren eller nogen andre noget som

helst angående sine organer.

De tilhører en selv, og ikke staten, og man har ingen pligt til at tage stilling.

Mennesket er altså ikke et reservedelslager, der skal agere tag-selv bord.

At modtage et andet menneskes organer er en gave, ikke en menneskeret.

En fire mio. kroner dyr »Tag stilling«-kampagne kulminerede i går.
De gode intentioner til trods, så finder vi det oprørende, at staten skal bruge penge på noget der ligner hjernevask af befolkningen.

Selvom kampagnen primært taler om at man skal tage stilling, er det tydeligt, at den på forhånd fortæller, hvad der er det rigtigste, nemlig at blive organdonor.

Men det tilkommer ikke staten at gøre sig til moralsk dommer over hvad der er rigtigt og forkert.

De, der af religiøse eller andre grunde vælger ikke at være donorer, skal ikke føle sig som dårligere mennesker. Men det lægger kampagnen op til.

»Hvis yngre syge mennesker får et nyt organ, så vil de ofte have mange produktive familieår foran sig med de gode resultater, vi har i dag. Vi har 200 hjernedøde om året i Danmark, og vi får kun organer fra godt 60. Det er uetisk, at så mange organer »går til spilde«, når vi kunne redde liv med dem,« siger Gunna Christiansen, læge, professor og formand for arbejdsgruppen.

Går til spilde !

Hvilken rædselsfuld materialistisk tankegang ligger der ikke bag en sådan udtalelse ?

Alt skal bruges. Menneskets organer betragtes på linie med et reservehjul til en bil.

Hvis ingenting må gå til spilde, så kan vi jo gå videre endnu :

Hvorfor så ikke lave lim, benmel, sæbe og lampeskærme af de døde menneskekroppe, og forbyde kremering, med mindre at varmen fra krematoriet bruges som opvarmning af kapellerne ?

Løsgænger i Folketinget Pia Christmas-Møller foreslog i denne uge, at alle over 18 år fremover skal bedes oplyse deres personlige standpunkt til Donorregistret.

Nej !

Det er en totalitær tankegang.

Man kan ikke kræve af folk, og da slet ikke af helt unge menneker på 18 år, at de skal tvinges til at tage stilling til den slags.

Det skal ske ad frivillighedens vej.

I hele spørgsmålet om den såkaldte organmangel bør man også huske på, at organaner til donation fordrer, at raske mennesker bliver slået ihjel i trafikken.

Faktisk er det jo endnu mere tragisk at raske mennesker dør, end at der mangler organer til syge mennesker, selvom det selvfølgelig også er trist.

Som sagt er det helt fint, hvis folk der er omkommet ved en ulykke kan redde et sygt menneskes liv, men at tale om organmangel som et problem afhænger af øjnene der ser.

Når man tænker på, at hver organdonation er resultatet er en tragisk ulykke, kunne man med lige så stor ret sige, at vi ikke har mangel på organer, men derimod har alt for mange af dem.