tirsdag den 1. april 2008

Ingen folkeafstemning om de 4 EU-forbehold !

Ein Volk ! Ein Reich ! Ein Euro !



Danskerne kan sandsynligvis glemme alt om en afstemning om de 4 EU-forbehold, herunder indførelsen af Euroen, skriver Ritzau.


Ikke sådan at forstå, at regeringen har droppet planerne om at Danmark skal skippe forbeholdene. Tværtimod.


Regeringens jurister mener, at forbeholdene kan afskaffes UDEN en folkeafstemning.
Folkeafstemning er kun påkrævet, hvor der er tale om afgivelse af suverænitet.


En højtstående embedsmand i justitsministeriet udtaler, at EU-forbeholdene ikke kan anskues som suverænitetsafgivelse i klassisk forstand, og at der rent juridisk intet er til hinder for at de 4 forbehold afskaffes uden en folkeafstemning, men alene ved en afstemning i folketinget.


Socialdemokraterne opfordrer regeringen til at lave en gennemgående juridisk undersøgelse for at få klarlagt, om man hermed kan undgå en folkeafstemning, der ifølge partiet vil være dyr og unødvendig.


Også Det radikale Venstre ser positivt på muligheden for at undgå en folkeafstemning.
Lone Dybkjær udtaler : "Vælgerne har valgt deres repræsentanter på tinge, og derfor er det rimeligt at det alene er folketinget der afgør spørgsmålet om forbeholdenes afskaffelse".


Socialdemokraternes EU ordfører, Svend Auken, er enig.
"En folkeafstemning vil i høj grad blive ført på Dansk Folkepartis præmisser, og vil være præget af populisme og uvidenhed. Derfor hilser vi det velkomment, hvis det alene er op til folketinget at afgøre om de 4 EU-forbehold skal afskaffes", siger Sven Auken til Politiken


Det var derimod ikke muligt af få en kommentar fra stasministeren.


Nej, regeringen holder kortene tæt ind til kroppen.
Men alle de EU-liderlige partier vil uden tvivl være mere end glade, hvis juristerne kan bøje det således, at den danske befolkning ikke behøver at blive hørt.


Befolkningen har jo tidligere været "tung at danse med" når det gælder om at forstå politikernes visioner om et paradis på jord i den nye EU-stat.

Nu behøver politikerne ikke at vælge et nyt folk. De kan istedet vælge nogle jurister, der kan fordreje alting gennem uforståelige paragraffer.


Vi siger fy for pokker !


Men med så udemokratiske politikere, er det sådan set lige meget om vi bliver styret fra Christiansborg eller Bruxelles.
Begge steder er man fuldkommen ligeglad med befolkningen.


Demokratiet er for politikerne en by i det hedengangne DDR :

4 kommentarer:

Anonym sagde ...

Vi kan da afskaffe politikerne.

falkeøje

Anonym sagde ...

Politikere skal sidde på folkets nåde.
Gør de ikke det, så er Danmarks Riges Grundlov overtrådt.

falkeøje

Mikael sagde ...

Dette er forhåbentligt en aprilsnar.

Ellers skulle politikerne måske hellere vælge et andet folk.

Anonym sagde ...

Psykopaten Fogh vil sælge sin bedstemor for at blive EU præsident.

MEN ! Det er jo helt i tråd med liberalismens tankegods. Enhver er jo sin egen lykkes smed, uanset antallet af ofre for egen egoisme.

/Tolder