Ifølge en ny meningsmåling er flertallet af danskerne nu positive overfor euroen.
49 % ville stemme ja, og 42 % ville stemme nej, hvis der var afstemning i morgen.
De sidste 9 % har ikke taget stilling.
Mon ikke at statsministeren snart vil udnytte dette flertal til at få udskrevet en folkeafstemning ?
Det store spørgsmål er imidlertid om Fogh tør sætte alle de 4 forbehold til afstemning, og dermed risikere at tabe euroen på gulvet, eller om der skal laves 2 afstemninger.
Uanset hvad, så er det nedslående, at flertallet af danskerne tilsyneladende ønsker en yderligere indrullering i dette betonkommunistiske og planøkonomiske pamper-projekt.
Man ved hvad man har, men ikke hvad man får.
Ved euro-afstemningen i år 2000 var der ingen grænser for skræmmekampagnerne, ikke mindst fra ja-siden.
Mariane Jelved talte om, at amerikanerne med stor sandsynlighed ville spekulere den danske krone ned under sokkerholderne, hvis vi ikke tilsluttede os den europæiske homo-valuta.
Idag ved vi bedre : Kronen har det godt, og amerikanerne har sandelig andet at tænke på p.t.
Ja- sigernes argument for en indførelse af euroen er, at så har Danmark indflydelse.
Den indflydelse er så lille, så den reelt er ikke-eksisterende.
Til gengæld vil Danmark afskære sig selv fra at føre en selvstændig økonomisk politik.
Fx. vil det være umuligt at bruge devaluering og revaluering som økonomiske styringsinstrumenter.
En vigtig del af en nations selvstændighed er at kunne slå egen mønt.
At flertallet af danskerne synes at være enten positive eller ligeglade overfor en øget indlemmelse i EU er et alarmerende vidnesbyrd om den historiløshed og ligegyldighed der breder sig.
Det er ikke noget tilfælde at stemningen er skiftet fra nej til ja. Det hænger sammen med det store antal nye vælgere i forhold til år 2000.
Flere hundrede tusinde unge mennesker har i mellemtiden fået stemmeret, og et stort flertal af dem er uvidende og kosmopolitiske.
Hvad rager nationen mig ?
Det er vigtigere at kunne lege globetrotter, og spare 20 kr. i vekselgebyr.
Samtidig er mange af de ældre vælgere der stemte nej afgået ved døden.
Derfor har balancen rykket sig helt urimeligt.
Fra konservatisme, viden og fornuft, til uvidedened, til kosmopolisme, uvidenhed og behagesyge.
For at genoprette balancen mellem fornuft og følelse vil vil foreslå, at valgretsalderen hæves fra de nuværende 18 år, til 35.
Vi kan ikke lade nogle umodne og forkælede børn, der ikke ved en pind om Danmarks fortid, afgøre Danmarks fremtid.
49 % ville stemme ja, og 42 % ville stemme nej, hvis der var afstemning i morgen.
De sidste 9 % har ikke taget stilling.
Mon ikke at statsministeren snart vil udnytte dette flertal til at få udskrevet en folkeafstemning ?
Det store spørgsmål er imidlertid om Fogh tør sætte alle de 4 forbehold til afstemning, og dermed risikere at tabe euroen på gulvet, eller om der skal laves 2 afstemninger.
Uanset hvad, så er det nedslående, at flertallet af danskerne tilsyneladende ønsker en yderligere indrullering i dette betonkommunistiske og planøkonomiske pamper-projekt.
Man ved hvad man har, men ikke hvad man får.
Ved euro-afstemningen i år 2000 var der ingen grænser for skræmmekampagnerne, ikke mindst fra ja-siden.
Mariane Jelved talte om, at amerikanerne med stor sandsynlighed ville spekulere den danske krone ned under sokkerholderne, hvis vi ikke tilsluttede os den europæiske homo-valuta.
Idag ved vi bedre : Kronen har det godt, og amerikanerne har sandelig andet at tænke på p.t.
Ja- sigernes argument for en indførelse af euroen er, at så har Danmark indflydelse.
Den indflydelse er så lille, så den reelt er ikke-eksisterende.
Til gengæld vil Danmark afskære sig selv fra at føre en selvstændig økonomisk politik.
Fx. vil det være umuligt at bruge devaluering og revaluering som økonomiske styringsinstrumenter.
En vigtig del af en nations selvstændighed er at kunne slå egen mønt.
At flertallet af danskerne synes at være enten positive eller ligeglade overfor en øget indlemmelse i EU er et alarmerende vidnesbyrd om den historiløshed og ligegyldighed der breder sig.
Det er ikke noget tilfælde at stemningen er skiftet fra nej til ja. Det hænger sammen med det store antal nye vælgere i forhold til år 2000.
Flere hundrede tusinde unge mennesker har i mellemtiden fået stemmeret, og et stort flertal af dem er uvidende og kosmopolitiske.
Hvad rager nationen mig ?
Det er vigtigere at kunne lege globetrotter, og spare 20 kr. i vekselgebyr.
Samtidig er mange af de ældre vælgere der stemte nej afgået ved døden.
Derfor har balancen rykket sig helt urimeligt.
Fra konservatisme, viden og fornuft, til uvidedened, til kosmopolisme, uvidenhed og behagesyge.
For at genoprette balancen mellem fornuft og følelse vil vil foreslå, at valgretsalderen hæves fra de nuværende 18 år, til 35.
Vi kan ikke lade nogle umodne og forkælede børn, der ikke ved en pind om Danmarks fortid, afgøre Danmarks fremtid.
1 kommentar:
Send en kommentar