onsdag den 26. marts 2008

Farven grøn minder om islam !

Måske bør denne kendte øl skifte farve, ligesåvel som ærter, grønkål og skoven i maj, for det kunne jo gå hen og give associationer til islam !


Livgarden fejrer snart 350 års jublilæum.
I den anledning skal anvendes 10 grønne faner til facadeudsmykning af kasernen ved Rosenborg Slot.


Dette er faldet Dansk Folkepartis Søren Krarup for brystet.


Søren Krarup vil have de grønne faner udskiftet. De symboliserer islamisme, mener han. Farven grøn vækker hans afsky, når den bliver præsenteret på flag.

"Den er grim, og den kan ikke undgå at fremstå som et islamisk symbol med de der grønne farver på fanerne", siger Søren Krarup til Ritzau.

Vil det mon sige, at det løber Krarup koldt ned af ryggen, når han fx. ser folk vifte med det italienske eller brasilianske flag, der jo begge indeholder den grønne farve ?
.
Rart at vide, at Danmark aldrig vil løbe tør for problemer.
Rygning på værtshuse, en socialdemokratisk politikers seksuelle omgang med en ung pige, pornoficering af det offentlige rum, peberspray, og NU altså også grønne faner.

Politikerne ser problemer overalt.

At ville udelukke en bestemt farve, fordi muslimerne også anvender den, går over vores forstand.

Vi er derfor spændte på, hvornår Søren Krarup vil have den røde farve fjernet fra Dannebrog.
Rød er jo socialismens farve.

Og hvad med det svenske flag ?
Det giver jo kvalmende associationer til Brøndbys fodboldhold der spiller i gult og blåt !

Skal vi udelukke alle farver, der minder om noget irriterende eller ubehageligt ?

Blå mærker, biler på gule plader, folk med grønne fingre, DRs røde lejesvende, DSBs orange billetter, sort uheld, og grå hår i hovedet.

Der findes således mange farver, der giver irriterende mindelser.
Men ligefrem bruge den slags til at udelukke visse farver i bestemte sammenhænge er da vist at gå for vidt.

Verden er jo i farver. Men det er måske det, der virkelig irriterer Krarup.
Det ville jo være meget lettere, hvis alting var sort eller hvidt.

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Det er meget karakteriserende for Søren Krarups modstandere, at de ikke evner at dokumentere, endsige bevise, om Søren Krarup tager fejl.

Tværtimod bekræftes Søren Krarups i at han har ret, ved at hans modstandere kun kan fremføre tilsvininger og skældsord af den mest primitive slags.

Har Søren Krarup nogensinde på nettet haft en kvalificeret, værdig og hæderlig modstander?