lørdag den 22. marts 2008

One Strike and you`re out !

Endnu et brutalt overfald har ført til en sagesløs 16-årig drengs død.
Nu må det være nok. Det slappe og konsekvensløse samfund skal erstattes af nul-tolerance.
Gerningsmændene skal spærres inde, til de rådner op !

.
Så skete det endnu engang. Det der ikke MÅ ske !
Endnu et brutalt og yderst afstumpet overfald, der kostede en sagesløs 16-årig dreng livet.
.
Alle normalt tænkende mennesker føler selvfølgelig dyb afsky ved en så rædselsfuld ugerning.
Spørgsmålet er, hvad man kan gøre ved det.

De brutale overfald er efterhånden hverdagskost.
Heldigvis ender de færreste af dem med dødelig udgang, men ofte bliver ofrene mærket for livet, både psykisk og fysisk.

Det er især helt unge der begår de modbydelige voldshandlinger, og intet ville være lettere, end at give det eftergivende lallepædagog-samfund skylden.

Vi skal ikke lægge skjul på, at vi ikke er de store tilhængere af rundbords-pædagogikken, men ønsker noget mere konsekvens og autoritet.

Samfundet og dets institutioner er alt for eftergivende. Man kunne godt ønske sig lidt mere disciplin, fx. i skolerne, og man må savne en mand som Mogens Frohn og hans gode skib Fulton, der har bragt mange bøller på ret køl.

Det er muligt at teoretiserende kriminologer kan henvise til nogle statistikker, der peger på at volden er faldende.

Det skal tages med adskillige gran salt.
Mange tør ikke anmelde voldelige overfald, og den type vold vi ser idag, er langt mere afstumpet end for 20-30 år siden.

Vi har at gøre med et eskalerende problem, og nu har vi ganske enkelt fået nok.

Man kan også spørge sig selv, hvor forældrene har været henne. Det er først og fremmest en forældreopgave at opdrage børnene. Ikke samfundets.

Men vi vil ikke blot bevidstløst give forældrene eller "samfundet" skylden.
For gør man det, fjerner man det individuelle ansvar.
Og ansvar har man, også selvom man kun er 16-18 år.

Vi vil ikke finde os i et ansvarsløst og konsekvensløst samfund, der ikke slår benhårdt ned på disse gemene og modbydelige voldsmænd.

Det er absurd, at de 3 formodede gerningsmænd for blot 14 dage siden begik et andet brutalt overfald, hvor de slog et offer med en ratlås.

Det er hovedrystende, at de så kort tid efter kan gå frit omkring, hvilket altså resulterede i en ung mands tragiske død.

Var de blevet smidt i spjældet efter det første overfald, havde den 16 årige dreng været i live idag.

På sin blog har Venstremanden Søren Pind et indlæg om denne tragiske sag.
Vi kan sådan set kun erklære os enige i indholdet af det Pind skriver, bla. at der bør indføres en regel som i USA med 3 Strikes and you`re out !

For en så forfærdelig forbrydelse som den ovenstående, kunne vi nu godt tænke os en One strike and you´re out-politik.

UD af samfundet med den slags uhyggelige personer.
Af hensyn til både retsfølelsen og borgernes sikkerhed bør de afsondres fra samfundet.
Lås dem inde, og smid nøglen væk.
Eller behold dem i det mindste indtil de skønnes at være ufarlige for deres omgivelser, hvilket måske kan være tilfældet når de er i 70-80 års alderen.

Søren Pind har gode intentioner, men problemet er, hvis det atter engang bliver ved snakken.
Et er at det er let at puste sig op og ville det rigtige, når der foreligger en tragisk sag.
Noget andet er konkret handling.

Søren Pind sidder i folketinget for Venstre, der er regeringsbærende parti.
Han burde jo om nogen kunne sætte handling bag ordene.
Det håber vi, at han vil gøre.
.
Det ville ligeledes være kærkomment, og han i samme åndedræt ville tage initiativ til en lov om, at borgerne skal have ret til at bevæbne sig.
.
Banditterne skal jo nok skaffe sig våben på den ene eller den anden måde.
Men når man som lovlydig borger kriminaliseres hvis man bærer våben, så er man jo prisgivet hvis man står overfor en flok voldelige psykopater.
.
Måsle burde det overvejes at være lovpligtigt at bære skydevåben.
Det er bla. praksis i en mindre amerikansk by.
.
Det sædvanlige socialistiske argument med, at det blot vil øge volden i samfundet, holder ikke stik.
I den omtalte by er kriminaliteten faldet drastisk, efter at det blev lovpligtigt at have et våben på sig.

Nok er nok !
Nu skal der gøres op med ansvarløsheden og konsekvensløsheden.
Voldspykopaterne skal mødes af en jernnæve i en stålhandske.

Ingen kommentarer: