Ligesom så meget andet, skal nu også forestillingen om helvede moderniseres !En række kirkefolk pønser i ramme alvor på at ændre forestillingerne om helvede.
Den i teologiske sammenhænge ellers mere end almindeligt begavede Jan Lindhardt, taler således om helvede som noget der rammer os i livet, fx. ensomhed og meningsløshed, og ikke som noget der kommer efter døden.
Det moderne menneske vil så gerne lave alting om.
Pille ved menneskets natur, og skabe det i sit eget billede.
Lighedsmageri, kønskvotering, og foragt for aggressivitet og konkurrence, hører til nogle af de mange elementer, hvor mennesket har søgt at lave om på de faktiske forhold.
Vi nærmer os efterhånden en tilstand af storhedsvanvid, hvor politikerne vel også snart vil prøve at ophæve tyngdeloven, fordi den er ond og udemokratisk.
Nu er turen så kommet til noget så ikke-verdligt som helvede.
Det skal verdliggøres, ifølge Lindhardt og Co.
Nu kunne man jo fristes til at sige, at et verdligt helvede allerede eksisterer.
Ikke blot i fjerne lande, der plages af krig, fattigdom, sygdomme og hungersnød, men også i vores egen lille andedam, der hærges af feminisme, forbud, materialisme, kulturradikalisme og skatteplyndring.
"Helvede, det er de andre", skrev Jean Paul Sartre.
Når det drejer sig om det verdslige helvede har vi svært ved at se de triste tendenser der ofte udspiller sig lige for næsen af os. Helvede betragtes ofte som noget der ligger langt væk.
Og dermed glemmes ofte kristendommens bud om kærlighed til næsten.
Udstødte, hjemløse, narkomaner, rodløse og ulykkelige mennesker ænses knapt nok. Det er blot nogen, som staten og behandlersamfundet bør tage sig af, mener mange.
At ville gøre sig til herre over, hvad helvede indebærer i religiøs forstand, er et godt eksempel på menneskets storhedsvanvid, og trang til at have styr på alt, og ville bestemme alt.
Men i kristen sammenhæng forholder det sig jo netop IKKE således.
Mennesket magter - med Brorsons ord - ikke det mindste blad at sætte på en nælde.
Man er ganske enkelt overgivet til Guds nåde og barmhjertighed. Til syndernes forladelse.
Og dette er naturligvis ikke noget der passer det moderne menneske, der gerne vil være i kontrol med alt.
Skulle Vor Herre have planlagt et helvede, hvor syndere skal pines til evig tid i en brændende ild, så er det ikke noget de danske præster eller andre behagesyge velfærdsnarkomaner kan lave om på.
Gud er altså ikke en venlig socialdemokrat man sidder og laver forlig med, som var det en kommunal udligningsordning.
Og medens præsterne således prøver at gøre helvedet mere spiseligt, så står kirkerne - selv her i påsken, der er kristendommens vigtigste højtid - gabende tomme.
Og kan man ikke få held med sit forehavende om at nedlægge helvede, så kan man istedet rive kirkerne ned, eller indrette dem til bingohaller eller rock-paladser.
Ihvertfald er der planer om at nedlægge foreløbig 10 % af de danske kirker efter påske, og dermed fjerne en stor bid af et næsten 1000 år gammelt kulturbærende element.
Det verdslige liv synes forlængst at have sejret over det åndelige, og når det sækulariserede menneske endelig beskæftiger sig med ikke-verdlige emner, så har spøgelser og auralæsning ulykkeligvis overtaget en stor del af kristendommens rolle i danskernes åndsliv.
At hidkalde en ånd i et ølglas, eller få en clairvoyant til at fortælle, at ens mange drømme om lykke og rigdom går i opfyldelse, er jo meget lettere for tidens overfladiske og behagesyge menneske, end at leve i skyld og ansvar på kristendommens lære om troen og syndernes forladelse.
Hvor Kierkegaard tog springet ud på de 70 000 favne vand, skal det moderne menneske konstant have sikkerhedssele på. Også når det gælder det hinsides.
Derfor er præsternes ide med at skabe et verdsligt og mere lempeligt helvede helt i tråd med tidsånden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar