lørdag den 27. oktober 2007

Stemmeretten bør begrænses betydeligt !

Har man valgt at bosætte sig i et andet land, skal man naturligvis ikke have stemmeret i Danmark !



Med valgets udskrivelse finder vi det betimeligt at få diskuteret nogle forhold omkring stemmeretten, som vi gerne ser indskrænket betydeligt.

To politikere, Helle Sjelle og Karen Hækkerup, har foreslået, at folk der har valgt at bosætte sig i det feministiske Sverigestan skal have stemmeret i Danmark.
Argumentet er, at mange arbejder her i landet, og dermed er skattepligtige, og at det vil være godt for Øresundsregionen som helhed.

Sidstnævnte argument er svært at tage alvorligt, da man dermed vil diskriminere danske statsborgere der bor i andre lande end Sverige.
Førstnævnte argument holder heller ikke, for selvfølgelig skal man - så længe vi har den lede indkomstskat - betale statsskat der hvor man arbejder, og kommunalskat der hvor man bor.

Når man har valgt at bosætte sig i et andet land, og dermed også bruge sine penge der, så de ikke cirkulerer rundt i det danske samfund, så skal man selvfølgelig heller ikke have indflydelse på, hvem der skal danne regering i Danmark.
At disse mennesker så heller ikke har stemmeret i det land de har valgt at bosætte sig i, er ikke Danmarks problem.

Hvorfor skal folk der ikke bor her, have medbestemmelse på om vi fx. må ryge på værtshuse, gå på bordel, eller om vi skal fylde vores land op med mennesker fra den muslimske verden ?
Det kan da kun vedkomme os der bor her.

I det hele taget bør stemmeretten begrænses kraftigt.
Flertallet af danskere står i et nydende forhold til staten, og et fåtal står i et ydende forhold. Det betyder, at de der har interesse i at rage de hårdtarbejdende menneskers penge til sig, stemmer på politikere der plyndrer den arbejdsomme del af befolkningen i skat, for at dele hæmningsløst ud til højre og venstre.

Dermed er der kommet en slags alliance mellem politikerne, og folk der kræver ind af andres midler. Derfor lukker politikerne pengekassen op for at få flertallet af stemmerne, og sugerøret stikkes ned i lommerne på os andre.

Derfor bør stemmeretten bla. være betinget af, at man ikke modtager offentlige ydelser.
Det være sig arbejdsløshedunderstøttelse, børnecheck, boligsikring m.m.
Dermed har politikerne ikke nogen at lefle for, for stemmer man nogen til magten, der vil give offentlige ydelser til en, så mister man sin stemmeret.
Dette vil på sigt betyde, at særinteressepolitikken forsvinder, og at det er de vigtige temaer der optager en valgkamp :

Personlig frihed, lavere skatter, retspolitik, terrorbekæmpelse, skolevæsen, uddannelsespolitik, fremmedpolitik, EU samt Danmarks rolle i verden.
I den nuværende valgkamp bliver der istedet talt om velfærd, børnefamilier, vindmøller og lignende kvindagtigt bavl !

Stemmeretten til folketingsvalg børe være betinget af følgende :

1. Man skal have dansk statsborgerskab.

2. Man skal være bosiddende i landet.

3. Man må ikke modtage offentlige ydelser.

4. Man skal have aftjent værnepligt.

Dette vil ændre folketingets sammensætning, så der kan føres en realistisk og frihedsorienteret politik, der ikke bygger på forbud, kvindelige værdier og skatteplyndring.



Stemmeretten bør bla. være betinget af, at man har været villig til at deltage i forsvaret af Danmark !

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Helt korrekt!