lørdag den 13. oktober 2007

Nobels Fredspris har overlevet sig selv !

Al Gore - miljøflippernes og den politiske korrektheds idol !



Årets fredspris er gået til Al Gore.
Det kan ikke undre os, for det er helt i tråd med tidens politiske korrekthed og miljøhysteri.

Den begavede observatør vil nok stille sig selv det spørgsmål, hvad Al Gore har gjort for freden.
Bortset fra, at han var så venlig at tabe til George Bush, og dermed bane vejen for en god præsident, så er det svært at se, hvad populisten Gore egentlig har bidraget med.

Prisen har han fået på baggrund af sit engagement i miljødebatten, bla. en film, der udmaler de værste skræmmebilleder om miljøets tilstand.
En propagandafilm, som næppe Michael More kunne gøre bedre (han bliver nok den næste modtager af Nobels Fredspris !).

Den knivskarpe Bjørn Lomborg, der hører til miljøflippernes hadeobjekter, har påpeget en masse mangler ved Gores analyser, og tillige påvist, at der er tale om bevidst manipulation, bla. ved at Gore vælger de undersøgelser ud der passer til hans påstande, og undlader de, der modsiger dem.
Bla. siges det, at havene vil stige ekstremt, selvom alt tyder på, at stigningen kun vil være en brøkdel af hvad Gore hævder.

Gores påstande er ganske enkelt useriøse og uvidenskabelige.
Alligevel er det Lomborg der forhånes som værende useriøs, medens Gore har en solid fanskare.
Selv den danske miljøminister, Connie Hedegaard, er hoppet med på vognen.
Det er ganske enkelt pinligt, at en dansk miljøminister lader sig spænde for Al Gores manipulationer, der så tydeligt slår plat på folks frygt.

Men hvilket herligt selskab Gore med modtagelsen af fredsprisen nu er kommet i :
Partifællen Jimmi Carter, der som præsident ikke var nogen lykke; Nelson Mandela, der forsøgte sabotage gennem dannelsen af en militær underafdeling af ANC; og ikke mindst Arafat, der må betegnes som værende verdensmester i muhammedansk terrorisme.

Fredsprisen er således ikke andet end en rygklapperpris til det der er oppe i tiden.
Fred har den ikke meget med at gøre.
Det må være på tide at afskaffe denne komplet ligegyldige og latterlige pris.
Alfred Nobel huskes for at have lavet dynamit og fredspriser.
Med det slæng der modtager fredspriserne, skulle han have holdt sig til dynamit.



Også verdensmesteren i muhammedansk terrorisme har modtaget Nobels Fredspris !




Ingen kommentarer: