søndag den 28. oktober 2007

Advarsel : Stem endelig ikke på Ny Alliance !

En stemme på Ny Alliance kan vise sig at være en stemme på en socialdemokratisk ledet regering, der baserer sig på den yderste venstrefløj !



Jokeren i det kommende folketingsvalg er så afgørende Ny Alliance.
Meget tyder på, at de efter valget bliver tungen på den berømte vægtskål.

Hvad mange VKO-vælgere troede ville være en forholdsvis sikker støtte til 4 år mere med Fogh, ser nu ud til at kunne blive startsskuddet til mange år med Helle Thorning.
Ny Alliance vil - klogeligt nok - ikke sætte navn på partiets foretrukne statsministerkandidat før efter valget. Det er naturligt, eftersom partiet søger at få maksimal indflydelse.
At gå ud allerede nu og pege på den ene eller den anden ville være tåbeligt, da partiet dermed ikke ville være nær så ombejlet som nu.

Men taberne i et sådant spil er naturligvis vælgerne. Man aner ikke, om man køber katten i sækken.
Borgerlige vælgere, der i Ny Alliance har set en chance for en lidt anden slags borgerlig politik, kan nu risikere at komme til at støtte en socialdemokratisk regering, der er afhængig af den yderste venstrefløj, der kan risikere at tælle både gamle moskvatro kommunister og islamiske fundamentalister.

Dansk Folkeparti vil næppe acceptere at Ny Alliance får nogen væsentlig indflydelse med Fogh som statsminister, og derfor er det oplagt, at partiet i stedet går sammen med Socialdemokraterne, så de kan få nogle ministerposter. At de så sandsynligvis er nødt til at droppe deres krav om skattelettelser, det bliver svært at forklare vælgerne. Men den tid, den sorg. De får sikkers et figenblad de kan dække sig bag, medens vælgerne der havde håbet på en reel skattelettelse, får en lang næse.

Helle Thorning er jo så vild efter at blive statsminister, at hun gladeligt tager hvem som helst ind i folden.
Derfor vil vi på det kraftigste advare borgerlige vælgere mod at falde for fristelsen til at stemme på Ny Alliance. Man ved ganske enkelt ikke hvad man får.

Ligeledes består partiet af en masse kendte mennesker, der er aldeles uerfarne i politik, og hvis eneste kvalifikationer er, at de netop er kendte.
Allerede nu har vi hørt Jørgen Poulsen og Lars Kolind komme med særudmeldinger i forhold til Khaders linie, og det gør jo partiet til en usikker samarbejdspartner.

Hele denne liggen på maven for de kendte, der tilbydes en god valgkreds med det samme, vidner om den overfladiskhed og det snobberi der kendetegner dette Radikale Venstre nr. 2.
Hvis de indtager Christiansborg, hvilket Gud må forbyde, så kan de synge den gamle traver :

"Jeg er for kendt til det her sted.
Jeg vil ha` andre kendte med ".

Ny Alliance er en rød og kulturradikal giftpille, pakket ind i lidt sukker.
Lad os håbe at de bliver en døgnflue. En ligegyldig parantes, der skal kvæles i fødslen.



Vælgerne risikerer at købe katten i sækken. Slip den endelig ikke løs !

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Lad os endelig få den forvirring, som Ny Alliance skaber.
Det vil bringe os et skridt videre mod den borgerkrig, som alle gode danskere ønsker.

falkeøje