Mandlige professorer - en truet dyreart ?(Sommerreprisen)
Så hyler de op igen, disse totalitære feminister og kønsforskere, der ikke kan få kvinder nok på alle ledende poster.
Nu er det universiteterne der står for tur.
Selvom der - takket være de mange humanistiske snakkefag - er flere kvinder end mænd på landets universiteter, så kan feministerne stadig finde noget at brokke sig over.
Godt 11 pct. af professorerne er kvinder, og samtlige otte universitetsrektorer er mænd. Og skal der være en sammenhæng mellem, hvor mange kvinder der bliver uddannet, og hvor mange kvinder, der får professoraterne, så vil der gå 248 år. Det fortæller Rikke Andreassen, der er medie- og kønsforsker ved Malmø Universitet.
Kønsforsker i Sverige !
Kan det blive meget værre?
Så ved man jo godt gennem hvilke biller verden bliver anskuet.
Katastrofalt at svenskernes skattekroner går til sådan noget gas.
248 år ! Hvor har hun det nonsens fra ?
Jo, en lektor ved navn Inge Henningsen fra Københavns Universitet, er nået frem til dette tal ved at se på tal fra universitetet fra 1970 til 2001. (Hvorfor stoppe ved 2001, hvor der virkelig herefter kom gang i kvindeboomet på universiteterne, må man spørge).
Hvis denne regnemetode er repræsentativ for kvindelige lektorer, så forstår
vi sandelig godt, at kun 11% af professorerne er kvinder, for sådan kan man selvfølgelig ikke regne tingene ud.
Så kunne man med samme ret sige, at hvis antallet af kvindelige studerende i forhold til mandlige studerende vokser i samme takt som de seneste 10 år, så vil samtilige universitetsstuderende i år 2019 være kvinder.
Vi vil foreslå, at Inge Henningsen får et lynkursus i regning og statistik.
Og hvorfor skal der absolut være en sammenhæng mellem det procentuelle antal kvindelige professorer, og antallet af kvindelige rektorer ?
At der findes kvindelige professorer i fx. retorik, minoritetsstudier, etnografi og andre hattedamefag, siger da ikke en pind om, hvorvidt de er egnede til at være rektorer.
Magen til vås.
Men SKULLE en sådan sammenhæng være naturlig, så er der da ikke noget unaturligt i, at der ikke p.t. er nogen kvindelige rektorer.
Se blot her : 11% professorer, burde ifølge kønsforskeren resultere i 11% rektorer.
11% af 8 = 0,88.
0,88 af rektorerne bør altså være kvinder.
Skal der være total ligestilling, må man altså finde en kvinde, der enten har fået amputeret det ene ben, eller har en mindre hjerne end gennemsnittet.
Hvis således blot een kvinde bliver rektor, kan man altså modsat hævde, at kvinderne er overrepræsenteret i forhold til antallet af professorer.
Men så vil argumentationen fra feministerne blot blive vendt om, at det vil lyde, at nu er antallet af kvindelige professorer i mindretal i forhold til antallet af kvindelige rektorer.
Indtil antallet af kvindelige rektorer så igen bliver mindre i forhold til kvindelige professorer, fordi der er kommet flere kvindelige professorer.
Den argumentation vil vedblive, indtil der er 100 % på begge sider, og alle mænd er sendt ud som avisbude, røvtørere og kvindeopvartere.
Kønsforskeren mener ikke at man blot skal vente på udviklingen. Derfor mener hun, der skal tænkes mere kreativt og konstruktivt.
Kreativt og konstruktivt ! LÆS : Totalitært og diskriminerende.
Således mener hun, at man bør
indføre kvoter, for at sikre flere kvindelige professorer og ledere.
Det danske medlem af Europaparlamentet, Britta Thomsen (S), er enig: »I Danmark har vi den holdning, at hvis bare vi venter lidt, så udligner tingene sig helt naturligt. Men det er hele systemet og kulturen, den er gal med«, siger hun. Hun henviser blandt andet til en undersøgelse, der viser, at kvinder skal have publiceret dobbelt så meget som mænd for at få en tilsvarende positiv bedømmelse.
Den undersøgelse ville vi gerne se. Kvinder bliver ansat i rigt mål som lektorer og Phdere, og vi har en censors ord for, at kvinderne får gode karakterer og kommer frem i systemet, hvis de ser godt ud.
Mon ikke den undersøgelse er lavet af kvindelige kønsforskere, der ser det de gerne VIL se ?
Britta Thomsen mener, vi kan lære af Sverige. der har lavet handlingsplaner og måltal for at ændre på situationen.
Nej, Danmark kan INTET lære af Sverige.
Et land der stort set har afskaffet manden, og overgivet sig til statsfeminismen.
Et land der har store problemer med kriminalitet og integration.
Hvor man har lukket grænserne op på vid gab for en hæmningsløs indvandring, således at næsten halvdelen af Malmøs indbyggere under 30 år er af mellemøstlig herkomst.
Et land, hvor alt næsten er forbudt, og hvor Danmark bla. må se en invasion af svenske mænd, der bliver kriminaliseret, hvis de går på bordel hjemme i Sverige.
Et land der har et anstrengt forhold til ytringsfriheden, og som til gengæld har mere end 100 gange flere aktive nazister end Danmark.
Du gamla, du fria, du fjeldhöga Nord !!
Nej, Sverige er ikke noget godt eksempel til efterfølgelse.
På Københavns Universitet vil rektoratet indføre kontante belønninger til fakulteter, der ansætter flere kvindelige professorer.
Det lyder som en aprilsnar.
Under alle omstændigheder vil det være en katastrofe.
Hvis man ansætter professorer ved at skele til deres køn, fremfor deres kvalifikationer, så vil det automatisk betyde, at man sænker niveauet.
Niveauet er forøvrigt allerede sænket drastisk. Det har sikkert været nødvendigt, hvis overrepræsentationen af kvindelige studerende skulle kunne trækkes igennem systemet.
Udover det, er det diskrimination af værste skuffe.
Den dygtigste ansøger skal vige pladsen for en anden, hvis ansøgeren er så uheldig at være en mand.
Vi brækker os !
Kønsforskerne er først tilfredse den dag der ikke er flere mænd på universiteterne, og studiepladserne er øremærket de humanistiske snakkefag, og naturvidenskabsfagene er afskaffet.
Så kan kvinderne snakke med hinanden, og leve af at skrive Phd. afhandlinger om alt muligt ligegyldigt, medens Danmark sejles agterud i den internationale konkurrence.
Kampen synes at være tabt på forhånd.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar