Årets første nekrolog

Manden med leen arbejder flittigt i vintermånederne.
Nu har han også kappet hovedet af gode gamle kriger, Gert Petersen.

Der kunne siges meget dårligt om Gert, MEN :
Vi synes ikke at man gjorde det nok.

Nå.
Fred med de døde.
Først lidt credit :

Gert Petersen gik imod DKP-stalinismen, og var aktiv i SF sammen med Axel Larsen, fordi han naivt troede på en demokratisk vej til socialimen.

Gert var også en farverig person, der altid sørgede for, at de politiske debatter ikke blev så røvkedelige som de er idag.

Derfor er vi ikke - som vores gode kampfælle på "Skattetryk" glade for at Gert er væk.
For han var et menneske med en vis integritet, selvom han troede på noget komplet evnesvagt.

Men selvom ungommens synder kan tilgives, er det afslørende, at GP var nazist i sin ungdom.
Det skal ikke lastes ham, for hvem har ikke gjort noget dumt som 16-årig ?

Men det siger noget afslørende om, at nazismen og socialismen er artsfæller.
At staten er Gud, og at den enkelte ikke betyder en fløjtende fis i statens totalitære maskineri.

Socilismen og nazismen er derfor ikke modsætninger, som man har lært i DDR og de hjernevaskede danske skoler, men tvillingebrødre.
Statslig tvang, ingen individuel frihed og indespæring af anderledes tænkende.

Det sidste gik Gert Petersen IKKE ind for, og derfor skal han huskes som en socialist, der havde en menneskelig drøm om et bedre verden.
Men Gert forstod aldig, at det ikke var fejltagelser i socialistiske regimer der var problemet. Men at det var selve socialimen der var problemet.

Han havde ellers 82 år til at finde ud af det i.
Nu er der for sent, og hans gamle nulevende kampfæller bliver nok heller ikke klogere.