tirsdag den 6. januar 2009

Komiske Ali-Ance

Tid til balance.
Lille nuance.
.
.
Hva`så, Naser, hva` sir`du, hedder det i Ny Alliances efterhånden gamle slagsang.

Det er efterhånden svært at forstå hvad Naser siger, eller snarere - mener.

De seneste rygter går på, at han er på vej over i de konservative.
I så fald er han gået temmelig langt over åen efter noget råddent vand, og falder meget i vores agtelse.
Og er der noget, som Lommeknivs-Lenes forbudsagtige parti IKKE er, så er det LIBERALE, som Naser ellers siger, at han er.

Nasers løbebane siden 2007 :
Først radikal, så Ny Alliance, så Liberal Alliance, så løsgænger, og så - måske de konserva"stive".
5 politiske vagttårne på 18 måneder. Det må da være noget nær verdensrekord.

Liberal Alliance er blevet overtaget af de hårde drenge, og Naser finder dem ikke menneskelige nok mere.

Al respekt for det.
Men derfor kan det måske undre, hvis han går over i de konservative, der lever på Dansk Folkepartis nåde og barmhjertighed.

Dansk politik er og bliver en farce. Og Liberal Alliance har ikke gjort det mindre underholdende.

Det bliver spændende, om Anders Samuelsen kan holde de sidste stumper sammen.

I bund og grund er det hele ret trist. For der er brug for nye partier i Danmark, som kan blæse en frisk vind gennem et snorksovende apolitisk Danmark.

Desværre var Ny Alliance ikke andet en en prut, eller - som en lektor ved Sorø Akadami så rammende udtrykte det :
En ligegyldig fis i en medieskabt hornlygte.

Ingen kommentarer: