Politiken : USA skal efterfølge Nordkoreas "gode" eksempel !

Politiken undrer sig over, at USA ikke gør som Nordkorea.:

Ansætter en statsbatalt kulturfascist til at hjernevaske befolkningen.

USA har ingen kulturminister, konstaterer Politiken-journalist Marcus Rubin fra Washington.
"Men hvorfor ikke? Når nu næsten alle andre lande, fra Nordkorea til Brasilien, har en kulturminister, kunne USA så ikke også bruge en?" spørger han i en artikel .

Svaret er enkelt :

NEJ

Kultur trives bedst i frihed.

"Den der støtter styrer" sagde den gamle filmmand, Knud Leif Thomsen, og det har han ret i.

Så snart politikerne lægger deres klamme hænder på kulturen, får man noget socialdemokratisk smagsdommeri.

Det såkaldte "Armslængdeprincip" er en illusion.

Pudsigt, at Nordkorea og Brasilien bliver trukket op af Politikens hat i et forsvar for et amerikanskt kulturministerium.

I disse marxistiske lande styrer staten befolkningerne, og ikke omvendt.

Det er kultur- og historieløst, at man ikke kan se forskel på USA og F.eks. Danmark.

Danmark er et lille land, og derfor kan nicheproduktioner have svært ved at klare sig.

Derfor er der MÅSKE en vis fornuft i at støtte kulturprojekter på visse betingelser.

Det bør fx. ikke være nok at være rapper, eller slå på bongotromme og have en sjov hat på.

I gamle dage var det kongen der var kulturens mæcen, men med nutidens kongehus, der tilsyneladende er ret uinteresserede i kultur, kan det have en vis berettigelse med en mindre støtte til visse ting.

I USA forholder det sig anderledes.

For det første er landet ret ungt, og har derfor fx. ikke gamle kirker og andet der skal restaureres.

For det andet vil der med en befolkning, der er 50 gange større end i Danmark, stort set altid være et marked for perifere ting, som fx.: Bulgarske stumfilm, homosexuelle muslimske Chippendales, dværgkastning, moderne teater og ballet.

Derfor har USA IKKE brug for en kulturminister.

For dennes eneste funktion vil i såfald være at gå ind og være smagsdommer.

Og smagsdommere kommer der sjældent noget godt ud af, da de som oftest bruger deres position som platform til at prædike socialisme.