fredag den 4. juli 2008

Plat Ekstrabladsforside gør grin med Glistrup !

Engang bed de magthaverne i haserne.
Nu skriver de mest om sex, sport og popstjerner.
Og så lader de nogle talentløse journalister gøre sig morsomme på at svine en afdød hædersmand til.

Denne uges mest underlødige avisforside må tilskrives gårsdagens udgave af Ekstrabladet, hvor der på forsiden i forbindelse med Glistrups død stod :

"Nu slipper han endelig for skatten".

Ud over at udsagnet er plat og nedgørende, og sådan set gør grin med et begavet menneskes livsværk, der gik ud på, at pengene lå bedst i borgernes lommer, fordi det gav den enkelte den største valgfrihed, så er udsagnet jo også hamrende forkert.

Staten er nemlig så djævelsk indrettet, at selv i døden kommer skattefar rendende med krav om dit og dat.

Selvom den afdøde selvfølgelig ikke bliver direkte berørt, er det alligevel hans penge der stjæles fra de efterladte.

Bortset fra Glistrups hustru, der vel kan sidde i uskiftet bo, vil alle andre arvinger bliver behæftet med fuldkommen ublu arveafgifter.

En ren misundelsesskat der burde afskaffes, da det jo er penge (der måske bortset fra Glistrups tilfælde) er betalt skat af en gang i forvejen.

Og når et menneske afgår ved døden, så går dødsindustrien i gang. Bedemænd, stenhuggere, ligbrændinger og kirkegårdspladser skal der betales for.

Og næsten alt dette er naturligvis behæftet med moms. Altså 25 % i kassen til staten for dødsindustriens indtægter, udover det den i forvejen rager til sig i arveafgifter.

Så selv i døden kommer det danske skattevæsen efter os.

Så Ekstrabladets forside er ikke blot plat og nedladende, den emmer også af uvidenhed. Den er sikkert skrevet af en kvindelig journalistelev, der var for dum til at bestå optagelsesprøven til journalisthøjskolen.

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Journalister er blevet et énøjet og uvidende element i Danmark.
Det skyldes, at de har været ude for en stækt politisk påvirkning fra Journalisthøjskolens side.
Første gang, jeg hørte om det, var fra en ansat derude.
Det er mange år siden, og dengang tog jeg ikke synderligt notits af det.
Nu kan jeg både se og høre det.
DR oser af det, og dagbladene søger at skjule det, men man kan ikke skjule udeladelser.

falkeøje