tirsdag den 8. juli 2008

Et bevægende farvel til "Glisse" !

Foto : Ekstrabladet
Silende regn, da Mogens Glistrup begraves.
Det var himlen der græd !
Farvel, Mogge.

Her på redaktionen valgte vi (webmasteren og chefideologen) at tage en fridag, og bevæge os ud til Sorgenfri Kirke for at tage afsked med en af Danmarks modigste og mest originale politikere, Mogens Glistrup.

Det var en bevægende afsked, hvor den lille kirke var fyldt med ca. 250 mennesker.

Blandt de tilstedeværende sås mange af partiets gamle kæmpere som Kresten Poulsgaard, Aage Bruusgaard og Anette Just.

Politikere fra de andre partier kunne vi ikke se, bortset fra Søren Krarup, Jesper Langballe og Søren Espersen fra DF.
Også Martin Aagerup fra Cepos var mødt op. Cepos er vel idag den organisation af betydning, der rent økonomisk ligger tættest på Glistrups ideer, selvom vi bedre kunne lide den ægte vare.

Pia Kjærsgaard glimrede imidlertid ved sit fravær, hvilket ikke overrasker os, men som vi finder skuffende og slapt alligevel.

Såvel præsten, som Glistrups søn, Jørgen, talte ved Mogens Glistrups båre meget om mennesket Glistrup.

Et menneske, der afskyede magtens arrogance, alle disse Pinafore-spytslikkkere som han kaldte de embedsmænd og papirnussere, der gjorde livet surt for danskerne, om den modige kæmper, der turde slås for det han troede på, uden hensyn til egen magt, og et menneske der både var behageligt, humoristisk og meget beskedent.
Et menneske, der altid var hjælpsom overfor politiske modstandere i folketinget, når det fx. handlede om at udrede snørklede og uforståelige lovtekster.

Om den altid arbejdsomme og travle Glistrup, der løb ned til postkassen med stakkevis af breve i den ene hånd, og med transistorradioen i den anden, som han forøvrigt var for klodset til selv at skifte battterier i.
Om den Glistrup, der gjorde det danske sprog levende, og forsynede det med nye ord som skrankepaver, papirnusere, verndensmestre i muhammedansk terrorisme o. lign.

Præsten fortalte bla., at da Glistrup havde tabt sit sidste valg, sagde han til en journalist : "Det er enhvers demokratiske ret, at være sin egen ulykkes smed ".

Glistrup havde selv valgt salmerne til begravelsen, og bedt om at rækkefølgen skulle være som den blev :

Først Ingemanns "Dejlig er jorden", for det er den jo, eller kunne ihvertfald være.

Derefter "Altid Frejdig når du går", hvor det blandt andet hedder "Kæmp for alt hvad du har kært".

Den har Glistrup jo selv sunget i TV, og den humoristiske præst sagde, til forsamlingens morskab, at da han hørte det, var han ikke helt sikker på, hvilken melelodi Glistrup sang den på.

(Glistrup havde mange talenter, men man må indrømme at en stor sanger kunne han aldrig være blevet).

Så Grundtvigs "Har hånd du lagt på herrens plov", hvor det handler om, at har man først truffet et valg, skal man ikke se sig til bage.

"Pløj din fure, strø Guds sæd !
Er jorden dig for tør, så græd!
Vil gråden kvæle røsten
så tænk på gyldenhøsten.

Glistrup lod aldrig gråden kvæle røsten. Han var en fighter af Guds nåde.

Gyldenhøsten har han opnået i anerkendelse, men desværre er mange af hans ønsker langt fra opnået :

Skattetrykket i Danmark er verdens højeste, magtens arrogance florerer, love, paragraffer og forbud bliver flere og flere, og islams dominans vokser.

I "Det haver så nyeligen regnet" står der : "For de gamle som faldt, kom der ny overalt". Det kan man da håbe på.

Vi vil med glæde søge at videreføre mange af Glistrups tanker.

Så sluttedes af med Grundtvigs "Den signede dag".

"Det kendes på os som lysets børn, at natten hun er nu omme !"

Ja, i det hinsides.
Lad os håbe, at vi også udi det verdslige kan sige "Den signede dag med fryd vi ser, af havet til os opkomme".

Derpå gik den tunge gang i regnvejr ud til Sorgenfri Kirkegård, hvor jordpåkastelsen fandt sted, Ingemanns "Dagen går med raske fjed" blev sunget, og det sidste farvel til Mogge blev sagt.

Selv mange af Glistrups politiske modstandere har måttet indrømme, at Glistrup var et arbejdsomt, originalt, flittigt, humoristisk menneske, med et format, som man desværre nok ikke mere ser i dansk politik.

Æret være Mogens Glistrups minde.

3 kommentarer:

elmersen sagde ...

Tak for et sobert indlæg. Der er ingen tvivl om, at Danmark med Glistrup har mistet en af sine store sønner.

Reformisterne gjorde ret i at møde op til begravelsen og vise flaget.

Æret være Glistrups minde - og respekt for reformisterne.

Mvh.
Elmersen

Anonym sagde ...

Er denne blog ligeså død som Glisse?

Anonym sagde ...

Nej, bloggen er ikke død.
Den manglende skriveaktivitet hos webmaster skyldes en blanding af agurketid og almindelig dovenskab her i varmen.

Ja, Glisse er død, men hans tanker lever forhåbentlig videre.

Mvh.

Webmasteren