Vi må endelig ikke bruge for hård en tone mod disse pæne og fredselskende mennesker !Det er ikke hverdagskost, at vi her på siden føler trang til at rose en rød politiker, men blind hane kan også finde korn.
Villy Søvndal har været ude med riven overfor Hizb-ut-Tahrir, og vi finder hans udfald både rigtigt og - i betragtning af hans bagland - modigt.
Villy skriver bla. :
"Hizb-ut-Tahrir er ikke alene galt afmarcheret - de er simpelthen gået forkert. Hvis de er så fladpandede, at de virkelig ønsker Kalifatet og Sharia indført, så er de simpelthen kommet til det forkerte land. De har intet at gøre i Danmark, og de vil ikke opnå det, de stræber efter".
Det er lige præcis det der skal siges, og det er glædeligt, at der nu også lyder den slags toner fra venstrefløjen.
Men som ventet støder Søvndals udtalelser på modstand i partiet. Selvfølgelig er man da principielt enig med ham, men "Tonen" er for hård.
Hvorfor skal man altid tale om tonen ? Hvorfor er det så forkert at kalde en spade for en spade ? Især overfor uhyggelige udemokratiske og religiøse grupper, der vil omstøde samfundet totalt ?
Fx. udtaler Danmarks eneste røde landmand, Kristen Touborg
blandt andet: " At man skal fordømme udemokratiske organisationer som Hizb-ut-Tahrir, men havde nok valgt en anden formulering. »Jeg er enig i det, Villy mener, men ordvalget og retorikken er kraftigere end mit vestjyske sindelag«, siger han.
Og hvorfor er det lige, at man ikke må bruge en kraftig retorik, når man står overfor så uhyggelige organisationer som Hizb-ut-Tahrir ?
Skal man også omtale historiens store dæmoner som Stalin, Hitler, Pol Pot og Djengis Kahn i pæne vendinger for ikke at støde deres tilhængere ?
Også den gamle venstrefløjser Hanne Reintoft, finder Villys Søvndals indlæg ubehageligt og ukonstruktivt.
Villy Søvndal har været ude med riven overfor Hizb-ut-Tahrir, og vi finder hans udfald både rigtigt og - i betragtning af hans bagland - modigt.
Villy skriver bla. :
"Hizb-ut-Tahrir er ikke alene galt afmarcheret - de er simpelthen gået forkert. Hvis de er så fladpandede, at de virkelig ønsker Kalifatet og Sharia indført, så er de simpelthen kommet til det forkerte land. De har intet at gøre i Danmark, og de vil ikke opnå det, de stræber efter".
Det er lige præcis det der skal siges, og det er glædeligt, at der nu også lyder den slags toner fra venstrefløjen.
Men som ventet støder Søvndals udtalelser på modstand i partiet. Selvfølgelig er man da principielt enig med ham, men "Tonen" er for hård.
Hvorfor skal man altid tale om tonen ? Hvorfor er det så forkert at kalde en spade for en spade ? Især overfor uhyggelige udemokratiske og religiøse grupper, der vil omstøde samfundet totalt ?
Fx. udtaler Danmarks eneste røde landmand, Kristen Touborg
blandt andet: " At man skal fordømme udemokratiske organisationer som Hizb-ut-Tahrir, men havde nok valgt en anden formulering. »Jeg er enig i det, Villy mener, men ordvalget og retorikken er kraftigere end mit vestjyske sindelag«, siger han.
Og hvorfor er det lige, at man ikke må bruge en kraftig retorik, når man står overfor så uhyggelige organisationer som Hizb-ut-Tahrir ?
Skal man også omtale historiens store dæmoner som Stalin, Hitler, Pol Pot og Djengis Kahn i pæne vendinger for ikke at støde deres tilhængere ?
Også den gamle venstrefløjser Hanne Reintoft, finder Villys Søvndals indlæg ubehageligt og ukonstruktivt.
"Jeg synes, at sprogbruget er ret forfærdeligt og ubehageligt. Det er nedladende vestligt overklassesprog, som ikke hører hjemme nogen steder - hverken i Pia Kjærsgaard mund eller Villy Søvndals", siger Hanne Reintoft.
Ak ja. Hellige enfold. Gudved hvordan Reintoft vil have det, hvis et af hendes familiemedlemmer en dag ligger med en krumsabel i maven ?
Mon selve sprogbrugen så er så vigtig for hende ?
Ak ja. Hellige enfold. Gudved hvordan Reintoft vil have det, hvis et af hendes familiemedlemmer en dag ligger med en krumsabel i maven ?
Mon selve sprogbrugen så er så vigtig for hende ?
Og kommer det til sproget, så foretrækker vi vestligt overklassesprog, fremfor islamistisk hatespeech !
Typisk for mange af SFs fluekneppere. De interesserer sig langt mere for "Tonen" i debatten, end for de barske realiteter, der ligger lige uden for døren.
Vi giver hermed Villy Søvndal et sjældent, men velfortjent skulderklap.
Gud bevare Danmark. SFs folketingsgruppe gør det jo næppe.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar