Muhammedtegneren, Kurt Westergaard, der var planlagt myrdet, er ikke den eneste der har måttet lide under samfundets fejhed, bla. ved ikke at kunne få noget hotelrum at bo på.
Nu er også hans hustru blevet ramt af samfundets appeasement-politik.
I Århus, hvor hun arbejder som pædagog i en børnehave, har hun igår af Århus Kommune fået at vide, at hun ikke længere er velkommen på sit arbejde.
En beslutning, som rådmand Louise gade dog fornuftigvis har omgjort.
Begrundelsen for den oprindelige beslutning om at suspendere Gitte Westergaard var, at forældre nægtede at aflevere deres børn i institutionen af frygt for, at der var fare forbundet met at have Fru. Westergaard ansat.
Udover at det må siges at være komplet hysterisk og ude i hampen, så burde kommunens reaktion jo ikke være at suspendere Gitte Westergaard, men derimod sige til de forkælede forældre, at så kan de passe deres børn selv, eller betale for en privat pasning.
Det ville være fint, for så ville skatteyderne spare en masse penge. Det er jo nærmest absurd, hvor meget børnefamilierne har sugerøret i statskassen.
Nu har de så også den frækhed at ville bestemme, hvem der skal være ansat på deres børns skatteborgerbetalte institutioner.
De mange forældres reaktion er endnu et eksempel på den usselhed vi oplever omkring muhammedkrisen.
Som sagt er livet farligt, og vi bør stå solidariske med de, der er udsat for den islamistiske terror, ikke bøje nakken og udstøde dem.
Det er synd for de små virksomheder, der går glip af visse ordrer, og må fyre medarbejdere. Dem bør samfundet stå solidarisk med, og give en kompensation.
Pengene kunne passende komme fra de mange gavepuljer, der for tiden gives til de hjernedøde børnefamilier og deres forkælede snotunger.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar