fredag den 29. maj 2009
Useriøs og ond kritik af dygtig minister !
Her i partiet mener vi, at kultur trives bedst i frihed.
Dvs. uden statslig omklamring og skatteyderbetalte projekter.
Kulturministeriet bør, såfremt det skal bestå, udelukkende beskæftige sig med at bevare vor nationale arv, såsom kirker, Rigsarkivet, Nationalmusset, Jellingestenen, Rosenborg o. lign.
Støtte til diverse tvivlsomme marxistiske og flippede projekter bør afvikles.
Men nu HAR landet en kulturminister, og så må vi tage den derfra.
Den nuværende, Carina Christensen, er offer for en fladpandet kritik fra folk der vil promovere sig.
Socialdemokraternes Mogens Jensen, og Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard har været ude med riven, og kaldt kulturministeren for uambitiøs og uduelig.
Hvilke ambitioner og visioner skal en kulturminister have ?
I vores optik : Så få som muligt.
Carina Christensen har gjort det glimrende som minister.
Hun er ikke en selvfed og opstyltet minister, deltager ikke i "Vild med dans" og er ikke konstant på forsiden af ugebladene.
Hun er det hun skal være : En seriøs og værdig minister for sit område.
Mange ministre kunne lære noget af denne dybt undervurderede politiker.
Mogens Jensen fra Socialdemokraterne skal konstant profilere sig, så ham gider vi ikke at bruge ret megen spalteplads på.
Han lavede en hylende morsom Nyrup-parodi, og det er så det. Det skulle han have holdt sig til.
Webmaster ved af erfaring, at han er en festlig fyr i privaten, når han har en bajer i hånden, men hans oppustethed i politik, og hans konkrete forsøg på at nedgøre en klog og sympatisk minister, er gennemført ulækker.
Mht. Dansk Folkeparti, så er det ikke nogen hemmelighed, at Dansk Folkeparti og Det konservative Folkeparti ikke er gode venner, og DF lader sjældent lejligheden gå fra sig til at svinge kniven.
Det gik i sin tid ud over den dygtige Lars Barfod.
Carina Christensen, som gør det langt bedre end sine forgængere på posten, er blevet det næste mobbeoffer for politiske nulliteter, der sjosker rundt i alt for små sko.
Det er synd for hende, og nu er hendes partifælle, den sympatiske Henriette Kjær, kommet til undsætning, og har helt rigtigt udtalt, at en kulturminister jo ikke skal være en KULTURKÆMPER.
Det er ikke ministerens opgave.
Og som Ekstrabladet er inde på i sin udmærkede leder, hvad er det så lige Mogens Jensen og Pia Kjærsgaard har bidraget med i det danske kulturliv ?
Og hvad er det, som Carina Christensens forgængere, Brian Mikkelsen og Jytte Hilden har gjort så meget bedre ?
Svaret er :
Intet som helst.
Angrebet på ministeren er både usympatisk og useriøst.
Vi kan kun sige :
Kære Carina.
Du er blevet en ufortjent skydeskive for dansk smålighed og selvpromovering fra et par personager, som man aldrig bør overlade så meget som en kulturkrone til at forvalte.
Kritikken bør du give et skuldertræk, og fortsætte dit gode arbejde.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Jeg har lavet en lille EU-valg 2009 Facebook-applikation med et prøvevalg så man kan se hvilke kandidat der ligger en nærmest. Ikke alle 101 kandidater har endnu svaret. Husk at stemme. Det er vigtigere end som så. Vi skulle gerne have de rigtige ind.
http://apps.facebook.com/europavalg/
Send en kommentar