fredag den 22. maj 2009

Bopælspligt - en socialistisk myte !

Flere og flere udkantskommuner opgiver bopælspligten og forvandler på den måde helårshuse til fritidsboliger, skriver Jyllands-Posten.

Og det mener vi, at kommunerne gør klogt i.

Af 2 grunde :

For det første undgår man, at mange huse i provinsen forfalder, hvis ingen kan bo der på hobbyplan.

For det andet - og langt vigtigere - fordi bopælspligten er i strid med Grundloven, og dermed en løgnagtig og kriminel foranstaltning, iværksat at kommunale paver og røde psykopater.

Grundloven siger, at den private ejendomsret er ukrænkelig.
Derfor må man naturligvis gerne eje flere boliger.
Og da det vel kun er Supermand, der kan være flere steder på samme tid, så er det absurd at kræve, at folk skal være folkeregister-registrerede i alle deres huse.

Loven siger nemlig klart og tydeligt, at man kun kan have folkeregisteradresse ET sted, og at det skal være der hvor MAN OPHOLDER SIG MEST.

Hvis man derfor har et hus på Ærø, hvor man er 50 dage om året, og et hus i Assens, hvor man er resten af tiden, så skal man folkeregistreres sidstnævnte sted.

Den privat ejendomsret sikrer, at man selvfølgelig kan have flere huse.

Der gælder en særlig regel for landbrugsejendomme, da man ønsker at de skal anvendes til erhverv.

Men også dette er ULOVLIGT ifølge en EU-dom.

Det eneste halmstrå kommunerne har mht. bopælspligt i by-zoner, er at de kan kræve, at man jævnligt skal opholde sig i sin bolig.
Men dette er en gummiparagraf, for hvad vil det sige ?
Man kunne jo F.eks. være sømand, og være bortrejst 9 måneder om året.

Mange kommuner har raslet med sablerne, og krævet at man skulle lade sig folkeregistrere.
Alle de sager der er kommet for retten, har kommunerne tabt med et brag.

Så hvis du, kære læser, vil købe et eller flere ekstra huse, så blæs højt og flot på kommunernes teatertorden.

Webmaster opholder sig eksempelvis 98 % af tiden i hjertet af København, men har også et helårshus ved Vesterhavet.
Skulle kommunen gøre vrøvl over det, kan de bare komme an.
De har IKKE retten på deres side.

Vil man ikke gå igennem en udmattende proces for at få sin ret, som man måske ikke engang får i dette lille lovløse socialist-gangsterland, så er der andre muligheder:

Man kan sætte sit hus til salg for 10 millarder.
Så kan kommunerne ikke gøre noget, og man kan blive boende, indtil en "Køber" dukker op.

Eller man kan sætte det til leje for 1 millon om måneden.
Kommer der ikke en lejer inden 6 uger, siger loven, at huset isåfald skal have status som "Fritidshus", og dermed overhovdet ikke kan være underlagt nogen regler om at man skal opholde sig der i kortere eller længere tid.

Men det er skandaløst, at mange tænker i disse baner, blot fordi kommunerne ikke kender loven, eller ihverfald ikke ønsker at overholde den.

Kommunernes argument for deres forbryderiske praksis er, at man vil undgå "Spøgelsesbyer".
Men det er lige præcis det man får, når man holder kapitalstærke mennesker væk gennem et krav om, at de ikke må bo andetsteds også.

De rød-helliges forargelse over, at en "Ækel kapitalist" kan eje 2 eller flere huse, følges ikke op af, at det er mere ubehageligt, at tusindvis af tomme huse står og forfalder pga. kommunernes kriminelle praksis.

Det hele handler om skattekroner.
Afskaffede man den lede indkomstskat, havde kommunen slet intet incitament forl at tænke i disser lovbruds-baner.

Samtidig kan kommunerne gennem deres Al Capone-praksis få sparket priserne på sommerhuse i vejret.
Disse små og alt for dyre knaldhytter sælges til overpris, fordi de ikke har den løngagtige"bopælspligt".

Her kommer myndighederne sjovt nok efter en, hvis man bor der FOR MEGET.
Det er ulovligt at bo der uden for sommermånederne.

Vi vil gerne have dine penge, men selv bør du skruppe af, synes budskabet at være.

Opholder du dig i det hus, du har betalt for i dyre domme, kommer myndighederne efter dig, hvis du skulle komme for skade at holde efterårsferie eller juleferie i dit eget hus.

LORTELAND !

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Det vil sige, at man egentlig kan have postadresse i en billigere kommune, men arbejde og bo i en hel anden. Og således have et godt kørselsfradrag oveni at trække fra.