Kræftens Bekæmpelse har udviklet sig til en åndelig terror-organisation på linie med Jehovas Vidner og Scientology !
Du må ikke ryge, du må ikke drikke, du kan ikke tåle at se reklamer, du må ikke få sol, du må ikke spise slik.
Det eneste du må er at putte penge i foreningens raslebøsser.
Kræftens Bekæmpelse, der åbenbart aldrig løber tør for pseudoproblemer, har nu kastet sig over en reklame fra TDC.
"Den opfordrer folk til at ryge", lyder det fra foreningens overlæge, Inge Haunstrup-Clemmensen
Annoncen viser angiveligt en glad far, der omgivet af sin store familie sidder med en vandpibe i hånden.
Dette er nok til at vække foreningens forargelse.
"Det er et helt forkert budskab at kæde hjemlig hygge sammen med rygning på vandpibe", siger Inge Haunstrup Clemmensen, til Radioavisen.
Findes der snart nogen nedre grænse for, hvor små sko Kræftens Bekæmpelse vil sjoske rundt i ?
Hvis Kræftens Bekæmpelse har råd til den slags, så har de for mange penge, og vi kan således kun opfordre til, at man smækker døren i, næste gang de kommer anstigende med raslebøssen.
Ikke fordi at vi er modstandere af at give en skærv til at bekæmpe kræft, men fordi Kræftens Bekæmpelse forvalter deres penge elendigt.
Der findes andre organisationer der tager problemet mere alvorligt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar