Hvad er det egentlig vi skal stemme om ved EU-valget ?
Man kan være for eller imod det maoistiske EU-foretagende.
Men når vi nu er der, gælder det vel om at lade sig repræsentere af mennesker, der har en vis portion fornuft i behold.
Det vil for vores tilfælde sige en liberal politiker, som ikke vil have flere forbud, og som vil fjerne de mest evnesvage støtteordninger.
Venstres Jens Rhode kunne være en af dem, men han kommer nu med et komplet åndssvag udmelding.
Grundtvigs "Menneske først, og kristen så" er i Rhodes optik byttet ud med "Dansker først, og liberal så".
Jens Rhode mener, at det vigtigste er at han er dansker, og ikke hvad han mener.
Fint nok.
Det kan godt være, at et sådant statement vækker jubel på præstegården i Seem.
Men hvorfor skal vi så stemme på ham, og ikke på eksempelvis Søren Søndergaard, der også er dansker ?
Et EU-valg handler vel om, hvad parlamentarikerne vil bruge deres mandat til at gennemføre.
Rhode spiller med sin udmelding et hjernedødt og populistisk kort.
Han er mere enig med Margrete Auken end med en tysk liberal.
Ja, vi er danskere, og det knytter os sammen.
Men i et EU-valg er vi jo netop delt efter de Viggo Hørupkes anskuelser.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar