søndag den 10. maj 2009

Tronfølgeloven : Stem NEJ, eller bliv hjemme !

Hvorfor skal en anakronisme som kongehuset bruges som bannerfører for historieløst ligestilligs-gas ?


Den 7. juni er der hele 2 afstemninger i Danmark.

Den ene er valget til EU-parlamentet, og det vender vi tilbage til når tiden nærmer sig.
Den anden er om noget så ligegyldigt som en ændring af tronfølgeloven.

Vi har tidligere givet udtryk for vores mening om denne afstemning :

http://reformisterne.blogspot.com/2008/10/verdens-mest-ligegyldige.html

Det er ren signalpolitik at bruge penge på noget så idiotisk og overfladisk.
Faktisk vil en given ændring af tronfølgeloven tidligst komme i spil når den 3-årige Prins Christian har stillet træskoene, og efterladt sig en førstefødt datter.
Altså sandsynligvis først om 80 år.

Til den tid er der næppe mere noget Danmark som vi kender det, og dermed ikke noget at være repræsentant for.

Grundloven vil ihvertfald være ændret, og mon ikke også at det element der hedder, at monarken skal tilhøre den evengelisk-lutherske kirke vil være strøget, så der kan komme en burka-klædt kvinde på tronen ?

Kongehuset er en anakronisme, og en yderst udemokratisk institution.
Den bygger på at man bliver født til ind i et embede. Ikke på om man er specielt begavet, eller har befolkningens opbakning.

Monarkiet spillede en vigtig rolle under enevælden, men idag er der blot tale om et hattedame-monarki, hvor de kongelige agerer som fotomodeller i et ugeblads-royalistisk univers.

Det forekommer selvmodsigende, at man vil indføre et modernitetsbegreb som ligestilling i en institution der netop IKKE bygger på moderne ideer.
At indføre nutidens sædvaner i noget så gammeldags, svarer til at træde på speederen, medens man trækker i håndbremsen.

Det er vemodigt at se en konservativ kriger som Søren Krarup falde til moderniseringens patte.
For 20 år siden udtalte har i en TV-udsendels hos Jørgen Thorgaard :

"Man hører ofte udtrykket: "Udviklingen kræver det".
Når man gør det, så er der kun een ting at gøre, og det er at bremse udviklingen.
Feje hele den hellige stank af bordet, og sige: Udviklingen, den er NUL. Den er et spøgelse."

Idag er der kommet andre boller på suppen.
Under førstebehandlingen af lovforslaget den 23. januar 2009 udtalte Krarup bla. :

Den lighed, som vi lovgiver om i dag, er som sagt ganske anderledes, for ikke at sige modsat. Det bygger på historien, ikke på ideen, den handler om fællesskab, ikke om ideel retfærdighed, der er familiens samme accept af brødre og søstre eller af folkets samme solidaritet med konge og dronning, mandlig og kvindelig regent, og i den historiske og nationale solidaritets navn siger vi ja til lovændringen."

Dette er noget vås.
Forslaget bunder NETOP i abstrakt idealisme, modernisme, milimeterdemokrati og historieløshed.

Skal vi bevare en gammeldags institution, og det KAN der være fornuftige argumenter for i en spittende tid, så LAD den forblive gammeldags, og dermed stadig være et KONGEHUS og ikke et LIGESTILLINGSHUS.

Så når man går hen og stemmer til EU-valget, og ufrivilligt får stukket en tronfølgelovs-stemmeseddel op i næsen, så benyt muligheden for at stemme NEJ !

Stem nej til denne gang ligestillingspjat, der nu skal overføres på noget, der bestemt ikke bygger på hverken ligestilling eller demokrati.

Samtidig vender man med et "NEJ" tommeltotten nedad for et juridisk makværk, der henviser til en paragraf i Grundloven af 1953, der dermed ikke længere eksisterer !!

Afstemningen har tillige det formål at stikke befolkningen blår i øjnene.
At vi har medindflydelse og ligestilling.
Ingen af delene er tilfældet.

Havde vi medindflydelse, ville vi bla. blive spurgt om Lissabon-traktaten. Men dette er for "vanskeligt" et emne at spøge befolkningen om.
Man kunne jo risikere et nej.

Og var det ligestilling det drejede sig om, kunne man jo lave en afstemning om den kønsdiskriminerende værnepligt, der forfordeler mænd i helt urimelig grad.
8000 mænd diskrimineres hvert år, men man interesserer sig mere for, om en lille fiktiv prinsesse om 100 år bliver diskrimineret.

Denne afstemning er forøvrigt en afsporing af ligestillingsdebatten.
Denne debat føres af forkælede overklassekvinder, der er sure over at de ikke bliver top-chefer, og tjener ligeså mange millioner som mænd.
Den føres ikke som en kamp for de dårligt stillede kvinder, der ender som vaskekoner, stiknarkomaner og prostituerede.

Vi er dødtrætte af dette radicoole univers, hvor samfundets virkelige problemer gemmes væk bag ligusterhækken i Hellerup og omegn.

Den HELT store skandale i sagen om tronfølge-afstemningen er, at regering og folketing har besluttet at give 5 millioner kroner til et oplysningskampagne (LÆS : Hjernevask-kampagne).

Der er intet galt i at lave en oplysningskampagne om en afstemning, MEN : Det sker med den begrundelse, at regeringen frygter et NEJ, fordi mange vælgere måske bliver hjemme på valgdagen.
Forslaget kan nemlig kun vedtages, såfremt 40 % af de stemmeberettigede stemmer JA.

Det er ganske enkelt uhørt, at man bruger skattekroner på at opnå et bestemt resultat.

Sovjetunionen 1949 ?
Nej, Danmark 2009 ?

Der er mange gode argumenter for at stemme nej, blankt eller slet og ret at blive hjemme den 7. juni.

Bloggen "Borgerlig Bums" har begået et fremragende indspark i debatten, der bør læses.

Det kan ses her :

http://borgerligbums.wordpress.com/2008/10/07/derfor-nej-til-ny-tronf%c3%b8lgelov/

Republikaner eller royalist : Giv dette overfladiske, historieløse og juridiske ligestillings-makværk en kold skulder på afstemningsdagen.

Samtlige i webmasters omgangskreds har bebudet at de vil stemme NEJ.
Og omgangskredsen er STOR.

Hvis vejret bliver godt, kan vi håbe, at de dumme vælgere tager til stranden istedet for at stemme.
Med en valgprocent på F.eks. 50, så skal hele 80 % stemme for.
Og med en valgdeltagelse på blot 40 % skal 100 % stemme for.
Ellers falder lovforslaget.

Derfor håber vi på godt vejr den 7. juni.

Som Ib Schönberg sang i "Mariehønen" :

Flyv op til Vor Herre
Og bed om dejligt vejr

1 kommentar:

Erik Willumsgaard sagde ...

Hvis man er imod kongehuset og vil have det nedlagt, som den udemokratiske og anakronistiske institution det er, hurtigst muligt, har vi en enestående mulighed for at markere det den 7. juni ved at stemme BLANKT!

Meld dig ind i denne Facebookgruppe:

http://www.facebook.com/home.p...e#...

Og læs nærmere :-)