Assistents Kirkegård.
Danmarkshistoriens Have !
"Udviklingen kræver det"
De kulturradikales ulækre mantra, der lader hånt om historie og tradition, høres igen og igen.
Hele spillet om Cityringen, som den nye udvidelse af den københavnske metro kaldes, er et eksempel på historieløshed og evnesvag planlægning.
Metroen i København havde oprindeligt det sympatiske formål, at man ville give københavnerne bedre kollektiv trafik.
Det er ikke sket.
Nogle få strækninger er blevet bedre, men det er sket på bekostning af en tilsvarende nedskæring andre steder i byen, så 80 % af borgerne har fået længere rejsetid.
Den dyre metro har nemlig betydet, at man har måtte skære drastisk i busdriften.
Hele metrobyggeriet har været præget af hjernedød planlægning.
Man har brugt milliarder af kroner og masser af opgravningsår på at place en metro, hvor kundeunderlaget ikke er størst.
Metroen burde fra starten have været lagt under de store brogader, især Nørrebrogade og Amagerbrogade.
Disse områder blev på skandaløs vis svigtet, og det bliver de igen, når den såkaldte "Cityring" skal etableres.
Alene ordet "Cityring" signalerer jo, at man som katten går rundt om den varme grød.
Metroselskabet er talentløst og løgnagtigt.
Det ses bla. mht. den seneste metro-udvidelse.
Her har man i sin iver efter at få byggeriet igennem, fyldt Folketinget med - mildest talt - mangelfulde oplysninger.
Mange kulturperler i København er i fare, fordi de kulturradikales mantra "Udviklingen kræver det" er i spil.
Historieløse psykopater søger at gøre København til en kedelig metropol, i fremskridtes hellige navn.
Først var der sagen om Frederikskirken (Marmorkirken).
Denne smukke katedral er i fare for at brase sammen for at give plads til metroen.
For at få det igennem, blev folketingets medlemmer fyldt med løgn, og dermed er beslutningsgrundlaget papirtyndt.
Så var det Gammel Strand, hvor metroen skal gå under nogle af byens ældste og mest bevaringsværdige huse, der risikerer at bukke under.
Her til sidst er det så Assisents Kirkegård, der skal ligge under for metro-vandalismen, selvom byggeriet snildt kunne flyttes over på den anden side af gaden.
Nu skal denne smukke kirkegård ødelægges i udviklingens hellige navn.
Døde mennesker skal graves op og smides over på en historieløs mødding.
UDVIKLINGEN KRÆVER DET !!
Nu kan et 10-år gammelt lig blokere for denne ulækre udvikling.
Folketinget taler om lovændrng, så gravfreden kan ødelægges.
Ansvaret ligger i første omgang på Københavns biskop, Erik Norman Svendsen.
Hvis han er et mandfolk, slår han fast, at gravfreden er ukrænkelig. Hvad skal man ellers med en sådan bestemmelse, hvis der blot kan skaltes og valtes med den ?
Linieføringen er Metroselskabets problem, ikke biskoppens.
Han skal ikke skamme sig over at holde på principperne, og dermed blokere for den såkaldte "Udvikling".
Assistents Kirkegård er en perle i København.
Jesper Langballe skrev for nylig en fremragende klumme i Berlingske Tidende, hvor han sagde, at det at træde ind på Assistents Kirkegård, var som at træde ind i danmarkshistoriens have.
Vi kan ikke være mere enige, og det er det sted, som kulturradikale kræfter nu vil ødelægge, fordi UDVIKLINGEN KRÆVER DET !
Langballes klumme havde også en anden, og god pointe.
Han skrev noget i retning af, at "Her ligger de side om side, både de kendte og de ukendte".
Og det er godt set.
I døden er ingen mennesker bedre eller dårligere end andre.
Alle er lige i Guds øjene.
Og derfor er det ligeså ulækkert at grave murersvend Madsen op, som at grave Søren Kirkegård op.
Selvfølgelig skal en storby som København have en effektiv kollektiv trafik.
Men man kunne godt ønske sig en bedre planlægning, der både tog hensyn til historien, og til borgernes behov.
Den helst store fadæse bestod i, at man i 60erne nedlagde sporvognene.
Denne driftsikre trafikform måtte lade livet, fordi socialdemokratiske politikere fandt det opportunt at efterabe Sverige.
Man kunne have sparet milliarder af kroner, og undgået metroselskabets fadæser, hvis man havde bevaret denne fornuftige og hyggelige form for kollektiv trafik, som bla. tyskerne har været kloge nok til at beholde.
Dirch Passers og Ove Sprogøs legendariske : "Der kommer altid en sporvogn og en pige til", er skiftet ud med : "Der kommer altid en skandale og en udgift til".
Der var engang, hvor Danmark var frit for historiløshed, åndløshed, vold og ballade. Hvor der herskede en vis sammenhængskraft, og en respekt for traditioner.
Hvor det var godt at være en god kammerat, og hvor det var usselt at være en dårlig kammerat.
Hvor tingene gik i et lavere gear, og hvor man tænkte på andre end sig selv.
Hvor Danmark var et dejligt sted at være.
Se de nostalgiske billder fra Brønshøj Torv, anno 1953 HER :
1 kommentar:
Jagtvej 69, det havde været et passende sted at placere en metrostation !, istedet for at smadre endnu et af Københavns åndehuller.
Peter Br.
Send en kommentar