Skandaløst, at Danmark deltager i FNs racismekonference !

Det er næppe nogen tilfældighed, at FNs Durbankonference, (den såkaldte racismekonference ) begyndte på Adolf Hitlers 120 års fødselsdag.
For den afdøde fører ville sikkert have slikket sig om munden, hvis han havde hørt de antizionistiske udtalelser, der bla. er kommet fra Irans præsident på konferencens første dag.

Udtalelserne, der fik EUs repræsentanter til at forlade mødet i protest, var ventet.
Endda i så høj grad, at man på forhånd havde planlagt en fælles udvandring.

Men når man havde ventet det, så er det underligt, at man overhovedet har valgt at deltage i denne farce, hvor vestlige lande agerer som nyttige idioter for de udemokratiske muslimske stater, der ønsker at bruge konferencen til deres egne mål :
Angreb på vesten i almindelighed, og på Israel i særdeleshed, samt et forsøg på at stække ytringsfriheden.

Det er skandaløst at den danske regering ikke har valgt at boykotte konferencen.
Det er sket dels under hensynet til, at dialog er vigtigere end protest, og at man ønsker et fælles fodslag i EU.

Hertil kan der kun siges, at det ikke er muligt at have dialog med islamiske diktaturstater, hvis mål er at sætte beskyttelse af religion over ytringsfrihed, og hvis mål tillige er at lægge Israel og vesten for had.

Mht. at man ønsker at EU optræder i enighed, så er det et ynkeligt argument for at deltage.
Kun høveder marcherer i flok, og alt det radikale gas med at EU skal tale med een stemme, er hovedrystende.

For EU-landene er forskellige.
Eksempelvis har en del af medlemslandene et meget anstrengt forhold til ytringsfriheden, og de fleste udøver en pinlig dhimmi-attitude overfor muslimske særkrav, hvor man giver efter for aggresivitet og trusler.

I sin fremragende bog "Hurra - vi kapitulerer" beskriver den polsk-tyske forfatter, Henryk Broder", hvordan friheden er truet pga. den eftergivenhedspolitik, som Europa udviser overfor islam.

At lade sig trække rundt i manegèn, og føre såkaldt "dialog" med den arabiske verden på en sådan konference, er netop et eksempel på denne eftergivenhed.

Heldigvis har et del lande valgt at boykotte konferencen.
En konference, hvis planlægningskomitè består af lande som :

Libyen, Iran, Cuba og Pakistan.

De boykottende lande er :

Austalien, Canada, USA, Israel, Polen, Tyskland, Holland, Italien og nu også Tjekkiet.

Det kan undre, at Danmark er at finde på det øverste hold, og ikke det nederste.
Det er ganske enkelt tåkrummende pinligt.

At Danmark og de resterende EU-lande har valgt kun at deltage på ambassadørniveau, virker som en underlig halv løsning, der tilsyneladende skal formilde de der kritiserer deltagelsen.

Udenrigsminister Per Stig Møller har forsikret, at de værste punkter er pillet ud af konferencens oprindelige erklæring, men mon ikke at der mestendels er tale om en lettere omskrivning, der tjener som den smule sukker, der kan få giftpillen til at glide ned ?

Det er hovedrystende, at Danmark kan acceptere et slutdokument der siger, at ytringsfriheden skal bruges til at fremme tolerance og bekæmpe racisme.
GODDAG, MAND ØKSESKAFT !

Dermed gradbøjer man jo selve ytringsfrihedsbegrebet i "god" og "dårlig" ytringsfrihed.
Kun den ytringsfrihed der ikke siger noget negativt om andre er "god".
Og har man først sat det gode på formel, så bliver det "onde" hurtigt udpeget. For det "onde" er jo det "godes" modsætning

Og da kritik af islam fejlagtigt sidestilles med racisme, så skal ytringsfriheden altså ifølge slutdokumentet bruges til at bekæmpe kritik af islam.

Dermed giver man ytringsfriheden - eller manglen på samme - et politisk indhold.
Det giver måske mening i den arabiske verden, men burde være galimatias i vestlige demokratier.

Ytringsfriheden er ikke til for at fremme nogen bestemt ideologi.
Dens eneste fundament er friheden.

Den netop afgåede statsminister, Anders Fogh Rasmussen, forstod i højere grad end de fleste andre vestlige ledere, hvor vigtigt det er at stå vagt om ytringsfriheden, og ikke at gå på kompromis.
Han forstod også, at dialog i visse tilfælde ikke er mulig, som da han afviste at mødes med nogle hysteriske ambassadører i kølvandet på muhammedtegningerne.

Det er trist, hvis Lars Løkke Rasmussen ikke formår at videreføre denne linie.
Kun Dansk Folkeparti og Liberal Alliance har været fornuftens stemme i denne sag.