Nu vil Socialdemokraterne smide endnu flere skattekroner ud på kunst !

Socialdemokraternes kulturordfører, Mogens Jensen, var tidligere berømt for sin fremragende parodi på Poul Nyrup Rasmussen.
Idag er parodien blevet til grum virkelighed.

I morgen vil 26 kunstnere få besked om, at de hver har modtaget
840 000 kr. fra Statens Kunstfond, skriver dagbladet Børsen.

Disse 3-årige arbejdsstipendiater har der været rift om.
Hele 2579 "kunstnere" har søgt om at få del i pengene.

Det er utroligt så mange "kunstnere" der er i Danmark, og som mener at være berettigde til at få del i disse tyvekoster, der er lænset fra landets skatteydere.

Når der er SÅ mange mennesker der angiveligt har et så stort talent, så er det underligt at staten bliver nødt til at hugge penge fra skatteborgerne for at kunne sørge for kunstnernes underhold.

Men måske er der ligefrem så mange "genier" at der ikke er nogen tilbage til at se eller høre på dem.
En nation af selvbestaltede kunstnere uden publikum.

Store ånder som Goethe, Mozart, Rembrandt og Søren Kierkegaard formåede at skabe geniale værker uden at have sugerøret nede i offentlige kasser.

Nutidens støtteordninger har ganske vist skabt flere mennesker der KALDER sig kunstnere, men har ikke ført til bedre kunst.
Tværtimod.

Alligevel klynker formanden for Statens Kunstfond, Erik Steffensen, og efterlyser "modige" politikere, der kan tilføre kunsten flere penge.

Vi synes ikke at der er noget modigt i at stjæle folks penge, og smide dem i grams til andre.

En af de "modige" politikere som Erik Steffensen efterlyser, kunne være Socialdemokraternes Mogens Jensen.
Han har netop foreslået en "udviklingspakke" for rockmusikken.

Hans begrundelse er, at rockmusikken ikke får den politiske bevågenhed, som den er berettiget til i betragtning af, hvor stor udbredelse denne musikform har i befolkningen.

Som også dagens leder i netavisen 180 grader påpeger, så er det en absurd argumentation, at fordi en musikform har en stor lytterskare, så skal den også støttes af staten.

Det er da at spænde vognen foran hesten.
Når rocmusikken har så stort et publikum, så kan den da netop betales af brugerne selv.

Det kan ikke være fællesskabets opgave at indkræve skattekroner for at subsidiere folks forlystelser. Det må da være en sag mellem folk og deres egen pengepung.

Der er ikke noget socialt forbundet med at tage fra de der ikke gør brug af de kunsttilbud som staten har valgt at støtte, og give til brugerne eller udøverne af selvsamme kunst.
Det er hamrende asocialt.

Kunst trives bedst i frihed, og den gode kunst vil som regel overleve, også uden skatteyderfinanciering.

God kunst vil altid have et vist publikum, så der vil stadig være plads til det skæve og det eksperimentelle.

De der tror, at det hele vil resultere i en laveste fællesnævner med dansktop, musicals og banko, og at ingen længere vil få råd til at gå til ballet eller klassiske koncerter, tager fejl.

De evt. dyrere billetter vil jo samtidig blive afløst af skattelettelser.
Derfor et det den enkelte der bestemmer hvad han vil se og høre, og ikke staten der på forhånd vælger for en.

"Den der støtter styrer" sagde den nu afdøde filminstruktør, Knud Leif Thomsen, der af samme grund nægtede at modtage offentlige midler.

Derfor er det bedst, at staten blander sig udenom, dvs. hverken giver støtte eller udøver censur, og overlader det frie kunstvalg til den enkelte.

For kunstnerne har det den fordel, at de ikke i deres higen efter statsstøtte behøver at slikke magthaverne bagi , men kan være frie kunstnere i ordets egentlige forstand.

Og for brugerne har det den fordel, at de kan stemme med den mest demokratiske stemmeseddel der findes :

Pengesedlen.