Tivoli har nået den absolutte bund !

På nærmest blasfemisk vis har man anbragt vindmøllerædslen således, at den skygger for Georg Carstensens udsyn over sin gamle have.
Meget symbolsk, og siger alt om Tivolis ledelse
(Foto : Ekstrabladet).

Tivoli er borte.

Denne gamle engang så unikke og smukke have, er gennem de seneste år blevet ødelagt, stykke for stykke.

En enstående talentløs ledelse har sat grådighed, populisme, smagløshed og historieløshed på dagordenen.

Man skal muligves forandre for at bevare.
I Tivoli har en overfladisk direktion udelukkende forandret for at forandre.

Nu er Tivoli hoppet med på vindmølleflipperiet.
Som om at der ikke var rigeligt af disse rædselsfulde tingester i det danske landskab.
Nu kan man ikke engang slippe for dem i Tivoli.

I sin "visdom" har man sat en overdimensioneret rædsel op ved det smukke gamle springvand mellem Plænen og Koncertsalen.
Sikkert for at vise, at man er med på vindmøllemoden, der efterhånden er blevet tidens store afgudsdyrkelse.
Vindmølleindustrien dyrkes efgterhånden, som var det en nyreligiøs sekt.

At denne øjebæ "kun" skal stå der i 3 måneder, er 3 måneder for meget.
Og når - eller HVIS - den fjernes, kan vi forvente at den afløses af et nyt vederstyggeligt projekt.

Al ånd er snart hevet ud af Tivoli, der efterhånden er omdannet til en ulækker og popsmart fidus.

Webmasteren kan stadig huske, da man i Tivoli kunne sidde med sin madpakke i Mælkeriet.
Da man kunne få et halvt kilo pommesfrittes af madmor for 2 kroner, hive i de enarmede tyveknægte, se gode plæneforestillinger, og bruge sin sidste dyrebare krone på en tur i Kulormen med sin bedste ven.

Alt er væk.
De enarmede er blevet til nularmede, Mælkeriet er skiftet ud med Caffe Latte, Kulormens 1-krones tur er byttet ud med Det Gyldne Tårn til 70 kroner, madmor er forlængst død, og erstattet af dumme teenagere, der serverer lunkne bjælkekartofler fra en mikrobølgeovn.

Alt skal forandres, javist.
Også Tivoli.
Men ikke for meget, og ikke for hurtigt.

Blandt de fatale ting der er blevet begået de seneste år :

Konditoret, et enestående unikt sted, hvor man kunne høre Frits Kreisler og få hjemmelavde flødekager, er erstattet men et overfladisk og popsmart spisested, som der er millionvis af i hele verden.

Det Lille Iskagehus, en af Tivolis smukkeste bygninger, er blevet revet ned, og erstattet af en tarvelig grilbar.

Plænen, med alle mulige sjove indslag, er blevet sløjfet, fordi der skal være rockstøj hver fredag, til glæde for alkoholiserede unge psykopater.
Nu ligner det engang så flotte område, der tidligere var prydet med bænke og ballonmand, en blanding af Ground Zero og en vindmøllepark.

Divan 2, der serverede verdens bedster rejemadder, er blevet skiftet ud med Peter Aschenfeldts ligegyldige Cafe Ketshup.

Koncertsalens dygtige symfoniorkester er blevet fyret, fordi det var for dyrt. Den gode tradition, 3. afdeling, der var det tætteste Danmrak kom på Sidste Promenadekoncert, har også fået dødsstødet.

Det var for DYRT !

Hvad betyeder det? Man kan da sikkert få Richard Ragnvald og Dorte Kollo til den halve pris. Men vil Tivoli huskes for "Kære lille Mormor", og "Gid du var i Skanderborg" ?

Den går bedre i forsamlingshusene, fremfor i en konservativ national have.

At investere i Sjællands symfoniorkester var klogt. Dygtige musikere af største kaliber. At give dem fingeren var stjerndumt.

Selvfølgelig er der stadig smukke steder i Tivoli. Men det er ikke pga. dan nuværende ledelse, men på trods af den.
Så der er stadig meget endnu de kan nå at ødelægge, med mindre at de hurtigst muligt bliver smidt på porten.

Blandt ledelsens andre "geniale" ideer var bla. at man nedlagde det smukke H.C. Andersen Slot til fordel for et højhusbyggeri der skulle være hotel.
Dette fik nogle begavede mennesker i staten og kommunen heldigvis stoppet. At slottet står der endnu, kan man bestemt ikke takke Tivolis ledelse for.

Nu mangler vi bare, at Pantomime-teatret bliver omskabt til en Mc Donalds., Nimb bliver til et kæmpe diskotek, og Det Kinesiske Tårn til et Hilton hotel.

Som det allersidste kunne man jo fjerne busten af Tivolis grundlægger, Georg Carstensen, og erstatte den med et par skamstøtter af hhv. direktør Lars Liebst, og underdirektør Stine Lolk, der må siges at være de hovedansvarlige for Tivolis enestående forgrimmelse.