Men hvorfor egentlig blande den i forvejen alt for store stat ind i den slags ?
.
.
Netavisen "180 grader" har idag en tankevækkende leder, hvor det omtales, at en ung pige fra Dansk Folkeparti vil have statsautorisation for piercere. (Altså de kvaksalvere, der putter alskens ringe og nåle op i næsen og røven på dumme tøser der vil give en formue for det).
DF ønsker jo at staten skal blande sig i alt, så det kan ikke undre, at man også her ønsker et eller andet statsstempel.
180-grader er forarget, og mener ikke, at staten skal blåstemple den slags :
På overfladen er vi enige.
For hvorfor skal staten give grønt lys for en hvilken som helst idiotisk aktivitet ?
Og der ligger ikke mange mil fra en statsautoritation, og til en skatteyderbetalt uddannelse.
Piercer-skoler, krystal-healing skoler, rebirthing-skoler.
Gudfader til hest.
Men bag lederen ligger der en totalitær tankegang.
Hvorfor er det bedre at staten giver grønt lys for kiropraktorer og økologiske æg, end for tatovører og piercere ?
Bag 180 graders leder ligger den holdning, at staten skal afgøre hvad der er godt og skidt.
Skal vi afgøre det ?
Er en nål i næsen bedre end en økologisk gulerod ?
Man kan også vende det hele om :
Lad dog staten give carte blanche til healere, auralæsere, astrologer og andre fidusmagere.
Statsgaranteret økologisk fupmager !
Så kan nogen måske se, hvor lille autoritet staten har - og bør have.
For vi lever i et samfund, hvor alt betragtes som lige godt, bare det er "nyt" og "spændende".
Og der er lige præcis det der kendetegner det danske kællingesamfund.
Vil folk pierce sig, eller er tossede nok til at give penge for at få læst deres fremtid i kaffegrums, så dem om det.
Bare vi slipper for at betale for det.
Der hvor staten skal gå ind og tage stilling, er IKKE hvad folk bruger deres penge på, men hvordan skatteborgernes midler prioriteres.
Her foretrækker vi penge til sygepleje, politi, skoler og herberger fremfor alskens gas som kongehus, healere og børnefamilier.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar