.
.
Tegneren Kurt Westergaard må nu gå bodsgang overfor Jyllandsposten, fordi han har deltaget som gæstetaler på Dansk Folkepartis landsmøde.
"Kurt Westergaard er blevet kritiseret for sin tale af Jyllands-Postens chefredaktør Jørn Mikkelsen, der påpeger, at avisen har et regelsæt, som forbyder medarbejdere at optræde i "politiske sammenhænge". Men ifølge Kurt Westergaard havde han fået lov af Jyllands-Postens informationschef, Tage Clausen."
Det skriver netavisen "180 grader".
Jyllands-Postens attitude er patetisk og ynkelig.
Der er jo ikke tale om at Westergaard optræder som DFer, men som GÆSTETALER !
Ved JPs informationschef ikke hvad en gæstetaler er ?
Det er jo en person der netop IKKE har en direkte forbindelse til partiet.
Også den venstreorienterede læge, Tage Voss, har været gæstetaler hos DF.
Det blev han jo ikke DFer af.
Tværtimod brugte han talerstolen til at give partiet en ordentlig røffel.
Popsangerne Keld & Hilda er heller ikke DFere, blot fordi de har sunget til partiets møde.
Og hvad ligger der i, at "medarbejdere ved JP ikke på optræde i politiske sammenhænge" ?
Tænkes der kun på partipolitik ?
For med mindre at Kurt Westergaard kun optræder i tyroler-bukser på Langelandsfestivalen eller spiller banjo til Jørn Hjortings fødselsdag, så må sammenhængen vel altid siges at kunne være politisk. Eller ihvertfald beskyldes for at være det.
JPs regelsæt er for uldent, og avisens holdning er en ynk at skue.
Efter den begavede Carsten Justes afgang er Jyllandsposten blevet en skygge af sig selv.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Er det ikke netop JP der altid forsvarer ytringsfriheden ?
Det gælder åbenbart kun når det er JP der har ophavsretten på ytringen ??
Ophavsretsbaseret ytringsfrihed , godaw-do !
Send en kommentar