lørdag den 11. august 2007

Navneloven - et kulturradikalt misforster

Skal man ignorere sin historie, og blot kunne kalde sig hvad som helst ?

Her i partiet prioriterer vi den personlige frihed højt. Dvs. friheden til at disponere over egne midler, og friheden til at leve som man vil, så længe man ikke krænker andres frihed.

Men det betyder ikke, at vi blot mener, at man kan skabe sig selv i alle livets forhold.

Der er også noget der hedder bundethed. Bla. er man bundet af sin historie.

Mennesket har ikke skabt sig selv, men er noget på forhånd. Landet, sproget, historien og sine forældre er ikke noget man selv har fundet på.

Man er således ikke blot et historieløst intetkønsvæsen, der svæver frit omkring som en gasballon i tid og rum, således som arven fra 68 ellers fortæller os.

Således også med navnet. Det er noget man FÅR, ikke noget man vælger.

Den nye navnelov har i høj grad gjort attentat mod dette princip. Nu kan man stort set kalde sig det ene i dag, og det andet i morgen. Hermed er navnet reelt ophævet, og personens slægt er slettet.

De kommende generationer, der fx. vil slægtsforske, må blive snotforvirrede af denne navneforvirring, der kun kan have to formål:

Dels at give identitetsløse mennesker en eller anden form for pseudoidentitet, dels at fylde nummerologernes lommer, når de søger at bilde naive mennesker ind, at de kan få et bedre liv gennem et eller andet konstrueret volapyk-navn.

Det er ganske enkelt pinligt, at det er en såkaldt konservativ minister der har fået gennemført denne kulturradikale navnelov, men de konservative er jo bestemt heller ikke længere så konservative at det gør noget. Mildest talt. Det er blot blevet et materialistisk og holdningsløst parti, der følger med strømmen.

For at råde en lille smule bod på lovens fadæser, har man indført en regel om, at efternavne der indehaves af færre end 1000 personer, ikke må tages af andre.

Men ved at søge at komme et lille plaster på såret af en dum lov, så har man samtidig brudt med princippet om, at alle er lige for loven. For HVIS loven skal tage sig selv alvorligt, så bør alle naturligvis have lov til at hedde hvad de vil.
At en Redtz-Thott gerne må hedde Olsen, eller en Ahlefelt-Laurvig gerne må hedde Madsen, når det modsatte ikke er tilfældet, så er der tale om diskrimination.

Hvis den ene må tage den andens navn, skal det selvfølgelig gælde begge veje.

Principielt er vi ligeglade med hvad folk kalder sig i privaten. Det må de selv om.

Men det navn der står på dåbsattesten eller navnebeviset, skal være identisk med det der står i i pas, kørekort, kirkebøger, på sygesikringsbeviset etc.
At være frihedsorienteret er helt naturligt, men at være historieløs er en pervertering af frihedsbegrebet. Det er hverken konservativt eller liberalt. Bare dumt.

Ingen kommentarer: