Den 27. juni 2007 var en trist dag. Der skulle tages afsked med Tony Blair. Selvom han begyndte som socialdemokrat, hvilket vi her i partiet IKKE kan lide, så udviklede han sig til en statsmand i absolut spitzenklasse.
Hvor andre såkaldte statsmænd i de seneste 10 år har vist sig som nogle ynkelige slapssvanse, bla. i krigen mod terror, har Blair været manden der har stået fast, og forsvaret vestlige værdier.
Sammen med Reagan, Bush, Nixon og Conrad Adenauer, er Blair den største statmand i efterkrigstiden.
Han turde sige alle de hysteriske pascifister imod, og forsvare vestens intrigitet da det gjaldt.
Den slagt ledere er der desværre langt imellem.
Triste skyer trækker op i horisonten. I værste fald kan den vestlige verden om 2 år være "Beriget" med en Fru. Clinton i "Det skide hus", en Mona Salin i tåbe-Sverige, og en Helle Torning Schmidt i Danmark.
Gud forbyde det.
Der er kun Een fornuftig kvindelig leder i Europa. Angelika Merkel i Tyskland. Hun er den undtagelse der bekræfter reglen, at ikke alle kvinder er idioter.
Farvel til Tony. Han var en af den vestlige verdens aller, alller største ledere. Vi vil savne ham, og ledere af hans format.
A JOLLY GOOD FELLOW
Ingen kommentarer:
Send en kommentar