lørdag den 6. marts 2010

Konservastiv Ungdom

Konservativ Ungdom !
Falsk varebetegnelse ?


Konservativ Ungdom har bebudet, at medlemmerne på weekendens generalforsamling vil udmelde sig kollektivt af den danske folkekirke, i protest mod at stat og kirke ikke er adskilt i Danmark.

Aktionen er ligedele tåbelig og uigennemtænkt, og ihvertfald ikke konservativ.

Det er fair nok, at man ikke finder det i orden, at staten favoriserer folkekirken gennem statsstøtte.
Hvorfor skal ikke-troende betale for præstelønninger og præsteuddannelser ?

Adskillelse af stat og kirke kræver en grundlovsændring.
Mht. det økonomiske står der ganske vist i Grundloven, at Folkekirken støttes af staten.
Men der står ikke med hvor meget.
Reelt kunne det være 50 øre.
Men dette kræver en holdningsændring hos bla. det parti, som de unge selv tilhører.

De unge såkaldte konservatives aktion er idiotisk af flere grunde :


1). At udmelde sig af folkekirken fordi man er sur over at denne modtager støtte fra staten, er at rette bager for smed.

Det er jo ikke folkekirken man bør protestere imod, men derimod den stat, og de partier, der er tilhængere af at skatteyderne skal betale for folks religionsudøvelse.

Det nytter jo heller ikke noget at slå sit TV i stykker, hvis man er utilfreds med programmerne.

Folkirken skal man melde sig ud af hvis man ikke er enig i dens forkyndelsesbudskab.
Ikke fordi man er sur over en paragraf i Grundloven.

De unge burde snarere erkende, at de ikke er konservative, og derfor melde sig ud af moderpartiet.

2. At kalde sig konservativ, og samtidig sende et signal, der reelt går socialisternes, islamisternes og de kulturradikales ærinde, er forræderi mod den konservatisme, som de påstår at være fortalere for.

Man kunne have ideen om total adskillelse at stat og kirke i baghovedet næste gang Grundloven skal revideres, eller også må man tage konsekvensen og melde sig ind i et andet parti.

3. Man vil udmelde sig kollektivt.

KOLLEKTIVT !!

Hvad er det dog for et socialistisk begreb der har sneget sig ind i KUs rækker ?

Den slags røde fagforeningsudtryk er nu blevet hverdag i en borgerlig ungdomsorganisation.

Kun kvæg marcherer i flok, og en kollektiv udmeldelse af folkekirken er udtryk for en tilsidesættelse af individets selvstændige tankevirksomhed.

Vi troede, at det kun var i totalitære regimer, at masse-sjælen tænkte for alle.

Det kunne forøvrigt være interessant at vide, hvor langt KU vil gå.

At ville afskaffe statens subsidier til præstelønninger og nedlægge kirkeministeriet er en god ide ved næste grundlovsændring.

Men vil man også, i religionslighedens navn, fjerne kristendomskundskab fra folkeskolen, fjerne korset i flaget, fjerne Jesus i passet og lade de smukke gamle kirkebygninger rådne op ?

Konservativ Ungdom idag består af en flok barnlige og forkælede åndsamøber, der ikke er deres historie og kultur bevidst.

Som børn af lallepædagog-samfundet agerer de som historieløse zombier i et lufttomt rum.

Der var anderledes konservatisme at finde i KU for 75 år siden siden under Jack Westergaards ledelse, hvor Carsten Rafts herlige stormtropper gik ud på gaden og sloges for Gud, Konge og Fædreland, og slog igen overfor de voldelige socialister.

Idag går man derimod til kamp IMOD Gud, og lader gadens røde parlament være i fred.
Ja, man forsøger ovenikøbet at være en del af det ungdomshus, som de røde nassere har fået af kommunen.

At være konservativ er at ville bevare.
Hvad er det KU ønsker at bevare ?



1 kommentar:

Anonym sagde ...

Godt brølt. Det er trist, at KU ikke længere ved, hvad det vil sige at være konservativ.

Peter Hansen