Brugerbetaling på lægebesøg ?

Hvis du vil have fjernet et barn du ikke ønsker, eller du vil have et barn som du ikke kan få, så betaler det offentlige.

Har du derimod mistanke om at du har en alvorlig sygdom, så skal du betale for at opsøge lægen, hvis det står til de konservative og de radikale.

Danmark er landet med verdens højeste skattetryk.

Op til 68 % i skat af den sidst tjente krone, 25 % moms og en masse afgifter på dit og dat.

Hvad får de arbejdsomme så for pengene ?

Et samfund hvor en meget stor del af de arbejdsduelige lever på offentlig forsørgelse, et samfund der har råd til børnecheck, boligsikring, kulturstøtte, billig børnepasning, lang barselsorlov, støtte til husejeres boligforbedringer, høj SU, ungdomshuse til autonome og meget mere.

Når det derimod kommer til noget så vitalt som sundhedsområdet, så fattes riget penge.

Det har nu fået både de konservative og de radikale til at overveje brugerbetaling for lægebesøg.

Det koster jo også penge at gå til tandlæge, lyder argumentet.

JA, og man betaler ovenikøbet MOMS (!) for tandbehandling, dvs. skat på sygdom.

Vi må derfor gå ud fra, at man også skal betale moms for at gå til læge, hvis brugerbetaling bliver en realitet.

Principielt har vi intet imod brugerbetaling, tværtimod, men lægebesøg bør ikke være det første sted, når der nu er så mange andre steder, hvor det med fordel kunne indføres.

Samtidig er der masser af oplagte steder hvor der kan spares, bla. de ovenfor anførte områder.

Men besparelserne og brugerbetalingen skal ledsagdes af store skattelettelser og nedsættelse af afgifter.

Også inden for sygehussektoren kan der spares mange penge, inden man tager betaling for lægebesøg.

Lad os blot nævne nogle få områder :

1) Aborter.

Denne modbydelige forbrydelse koster ikke blot 20 000 ufødte børn livet hvert år, men koster også skatteyderne enorme summer.

Fosterfordrivelse skal være forbudt.

2). I forbindelse med graviditeter foretages også en række fostervandsprøver og screeninger, der bla. har til formål at spotte om fosteret har "defekter" så man kan tage stilling til om der skal foretages abort.

Disse undersøgelser bør spares væk.

3). Al fertilitetsbehandling skal for fremtiden være for egen regning.

Det er ikke en statslig opgave at give folk børn.

Helt hen i vejret er det, når også enlige og lesbiske kan blive inseminetet. Det er ikke sundhedsvæsnets opgave at behandle folk der ikke er syge.

Hvor heteroseksuelle selv bør betale for kunstig befrugning, bør det være helt forbudt at inseminere lesbiske, da et barn som udgangspunkt har krav på både en far og en mor.

4). Tilbudet om at give alle 50-69 årige kvinder en mamografi-undersøgelse bør bortfalde.

Nyere forskning har vist, at disse undersøgelser gør mere skade end gavn.

Man opdager ganske vist nogle tilfælde i tidlige stadier, men man kommer samtidig til at behandle mange, hvor sygdommen aldrig ville komme i udbrud.

Dermed risikerer man, at forholdsvis raske kommer til at dø af en behandling, som de slet ikke har brug for.

5). Staten kunne med fordel lade være med at bruge en masse penge på skræmmekampagner og moralske anbefalinger for hvordan vi skal leve.

De hjælper næppe på sundhedstilstanden, for folk ved udmærket, at det er farligt at ryge, drikke og spise for fedt. At de så vælger at gøre det alligevel, kan kampagner næppe hjælpe på, og det tilkommer heller ikke staten af afgøre, hvordan vi skal leve og dø.

Ovenstående var blot 5 ud af mange områder, hvor der bør spares, inden man opkræver betaling for lægebesøg.

Med de høje skatter og afgifter vi betaler, har vi også krav på at midlerne prioriteres ordentligt.