tirsdag den 16. marts 2010

Socialdemokraterne vil kalde minister i samråd på grund af afstemninger i X-Factor !


Nu vil Socialdemokraterne kalde videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen i samråd, fordi der i den kulørte formiddagspresse er mistanke om, at der snydes med SMS-stemmerne i det tåkrummende program X Factor.

Hvor er det dog dejligt, at man åbenbart aldrig løber tør for pseudo-problemer herhjemme.
Nu vil man spilde videnskabsministerens - og måske også kulturministerens - tid på sådan noget uvedkommende pjat.

Har Socialdemokraterne ikke noget mere fornuftigt at tage sig til end at løbe efter nogle populistiske seerafstemninger i den hjernedøde formiddagpresse ?

Politikere der interesserer sig for medieområdet burde hellere kæmpe for at få afskaffet den tåbelige og uretfærdige medielicens, eller i det mindste sørge for at DR i højere grad lever op til de public-service forpligtelser der følger med de mange penge som man rager til sig.

Hvis der er mistanke om at firmaet Unwire, der sørger for sms-afstemningerne, har snydt, så må det være en sag mellem DR og firmaet, og en efterfølgende politianmeldelse.

Det kan ikke være noget som minstrenes tid skal spildes med.

Man gruer for den dag hvor der atter skal sætte sig en socialdemokrat i kulturministeriet.

Benny Engelbrecht der har vist stor interesse for X Factor-sagen, og den poppede Mogens Jensen, er de oplagte skrækscenarier.

Eller man vil måske hente en stor kulturel ånd udefra ? Måske BTs Peter Brüchmann, der også er forarget over seerafstemningerne ?

Det er grufuldt at skue, at landets største oppositionsparti ikke har vigtigere ting at tage sig til, end at belemre ministrene med sådan noget pjat som seerafstemninger i et fuldkommen idiotisk hulkeprogram for teenagere, tonedøve og mentalt retarderede.

Ingen kommentarer: